Pladsmangel i maven og lidt for mange lister

Baby

Jeg har sådan en masse indlæg i hovedet, som jeg gerne vil skrive. De danner heftig kø og råber i munden på hinanden, fordi der er så mange emner, der gerne vil have plads. Pladsen er jo noget nær uendelig her i cyberspace, men det er lidt en anden historie med mit overskud og dertilhørende energiniveau her i 8. måned. Så derfor skriver jeg paradoksalt nok et indlæg om de indlæg, jeg godt gad at skrive. Jeg har det underligt med at lade weekendens ondskab passere ubemærket forbi herinde. Min foragt og vrede omkring hændelserne er naturligvis det samme som resten af befolkningens, men der er så mange kvinder og mænd rundt omkring i vores virtuelle fællesskab, som har sat meget finere ord på det, end jeg kan, og jeg er sikker på, I har læst noget af det samme som jeg, så jeg vil lade det blive ved det. Og selvfølgelig sende opfordringer om gensidig respekt og masser af smil til alle mennesker afsted.

Den ene dag æder den næste, og selvom jeg ikke føler, at jeg foretager mig ret meget, går tiden alligevel med alt muligt. Jeg elsker lister! Og jeg laver mange af dem. Lister over nødvendigt (og unødvendigt) indhold i den berømte hospitalstaske og lister over de resterende ting, der skal på plads i reden inden alt for længe. Jeg er sågar igang med at brainstorme supplies til den dér barnedåb, der rammer os engang til sommer. Både fordi jeg har planer om at bestille en del af pynten hjem fra Asien (og det dukker som bekendt ikke op henover natten), og fordi jeg synes, det er hyggeligt. Jeg har endda lavet en hel opslagstavlemin Pinterest dedikeret til samme. På den måde er jeg ganske struktureret og i (lidt for) god tid. Når det kommer til ca. alt andet, er jeg som oftest ude i 11. time. Absolute last fucking minute. Altid.

Ellers har jeg prioriteret at holde vinterferie med min mini-mand, brugt en del aftener på at spille Diablo med den store af mændene (geeky, I know), og diskuteret en del med den allermindste mand om, hvem der har råderet over pladsen helt oppe under mine ribben (og ligeledes min blære), og vi er langt fra enige. Han vejer fint til efterhånden her i 8. måned, og hans spark tager gradvist til i styrke dag for dag. Heldigvis (men av!). I morgen kommer Marius hjem fra sin far, der er Disney Sjov (altså slik!), sofasump og weekend til os alle (og måske en Ikea-tur til mig), og jeg glæder mig usigeligt meget til det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *