Numero uno

Så har vi det. Hvordan fanden starter man en blog? Måske sådan her. Måske ikke.
Alle blogs, jeg følger, drukner i sidevisninger og Facebook-likes, men de er vel også startet et sted, right? Den her følelse af at skrive til ingen andre end sig selv, er sgu lidt underlig. Men også rar. For jeg aner ikke, om nogen nogensinde kommer til at læse med her, eller det bare bliver min personlige losseplads for pessimistiske anekdoter, idéer og hvad der ellers optager for meget lagerplads på den øverste.
Og det er vel også meget belejligt, at folk ikke vader ind i ens hus, mens man er ved at lægge gulv. Ikke?

4 Comments

  1. Ditte

    Nåh, jeg læste da med ;) Kan godt huske mit første indlæg, det var heller ikke nemt at komme i gang!

    • Ditte K

      Tusind, tusind tak for din kommentar. Det var sødt af dig at tage dig tid til at kommentere på det første indlæg. Yay! Hav en dejlig dag!

  2. Haha! Elsker den sidste analogi! Tror også det er meget rart lige at finde fodfæste, og finde den røde tråd i sin blog, før folk kommer vadende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *