Begyndende ammehjerne med fem uger to go

Photo

Jeg er så sindssygt uinspireret for tiden. Jeg skærer mig gennem en tyk em af Vanish, mode-planter, Biotex og børnetøjsrabatter i blogland, og jeg har svært ved selv at komme op med noget bedre. Jeg føler ikke, jeg har det vildt store at berette om. For nylig opdagede jeg, at TV3 havde sneget sig ind blandt vores ellers meget få TV-kanaler, og jeg aner ikke, hvor det kommer fra. Det eneste jeg ved, er, at hver gang jeg zapper forbi, mister jeg troen på menneskeheden en lille smule. Heldigvis kommer den tilbage med dobbelt styrke, når jeg ser på Marius, Mikkel og maven. Det er altså verdens sødeste drenge, og de giver så meget mening.

Mit taljemål bliver større og min tålmodighed med de ekstra kilo mindre, men solen bliver oppe længere dag for dag, og jeg har ikke noget at klage over. Jeg er ved at gøre kål på en penicillinkur for for alvor at få bugt med de sidste fire (!) ugers helvedeshost (noget lunge-/halsbetændelse-noget), og det ser ud til at virke. Det er en befrielse og en større succes end normalt, da det forhåbentligt betyder, jeg ikke skal kæmpe med fødsel og ellevetaller på samme tid. Der er godt og vel fem uger til termin, og jeg er flere forskellige slags spændt. Jeg gør nok klogest i at trække stikket og vende tilbage, når min præ-ammehjerne er i lidt højere end nuværende gear. Jeg retirerer, og har I god inspiration, ønsker, spørgsmål eller andet at berette, så er kommentarfeltet all yours. Giv lyd og god wekeend!

Billedet til venstre illustrerer undertegnede hval 20 kilo tungere end normalt. Til højre har jeg kartoffeltrykt mit gamle babytæppe med blålige trekanter. Den slags er der som oftest meget mere af på min Instagram @dittekirk. Desuden har bloggen faktisk en Facebookside lige her, som jeg øver mig i at blive bedre til at opdatere – Måske til de af jer, der ikke er flittige brugere af Bloglovin’.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *