Jeg undrer mig lige lidt over… #6

At der tilsyneladende findes en institution på Østerbro i København med en normering på 300 børn. Alene vuggestuen har plads til 108 babyer… Og jeg syntes, Fredes nye børnehave var uoverskuelig. De har i vuggestuen plads til 11 børn. Elleve. Og lige nu er de 6-7 børn på Fredes stue. Til to voksne. Det kan jeg altså godt leve med.

At mennesker (*host* kvinder) bliver ved med at gå psykopatamok, hver gang Søstrene Grene hvisker ‘ny kollektion’ i ørerne på dem. Der er da et par fine ting imellem, men… #schlaaaapaf

Hvordan jeg altid formår at ende i den helt anden ende af Youtube end der, hvor jeg startede. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men sidst fandt jeg mig selv i færd med at se tutorials på, hvordan man fjerner hårrester fra hundes ører. Jeg har hverken hund eller øreuld.

At jeg netop har købt et sæt á 3 stk. puder/tøjdyr/something formet som fisk. Til katten. (Ingen form for reklamelink, what so ever)

At jeg på selvsamme kat bliver ved med at finde afrevne katteklør(!) dybt nede i hovedbunden på ham. Vi er nok oppe på 10 stykker efterhånden, jeg har gravet ud. Hvor meget kan man egentlig nå at slås på den korte tid, man rejser sig fra sin fedladne tilværelse for at gå ud og lade vandet?

Folk, der uden nogen form for tvang eller trusler bosætter sig i en husbåd. En båd. Som hus! Frivilligt! Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en mere skvulpende og klaustrofobisk tilværelse. Men, whatever floats your boat, I guess…

Folk, der på mest ydmyge vis titulerer sig selv som ‘influencer’. Det kan godt være, jeg er typisk dansk og jantelovsagtigt, men hold nu kæft, hvor måtte det ord gerne tage det første tog ud af verden.

Hvor meget tid jeg forleden fik til at gå med at sidde og nærstudere Nordkorea fra oven i Google Maps. Kan nu konstatere, at de har imponerende mange blå tage derovre. #dittektiv

Hvorfor de dér teasers på Instagram (med eneste formål at høste klik til sin blog) altid er så tamme, når sløret endelig bliver løftet for den ganske befolkning. Hvis du sidder og dækker din ‘nye’ frisure til med fingermaling i story-funktionen, så jeg er *nødt* til at klikke ind og se din vilde forvandling, så forventer jeg som minimum noget med turkise extensions, eller at nogen har givet din isse en tur med en trimmer uden mundstykke. Som regel er det mest bare noget med, at nogen har fået klippet spidser og måske kastet et par reflekser i, hvorfor ingen andre end hovedpersonen selv kan se forskel. #suchdifference

Om jeg er alene om at blive momentant spedalsk ved al den sitrende elektricitet, sådan et overgangsvejr bringer med sig. Jeg tapper forsigtigt på alle strømledende ting, før jeg tør give mig i kast med en egentlig berøring.

At jeg for ganske nyligt blev ramt af akut irritation over ikke at være ethundrede procent sikker på måden at stave ordet ‘bidet’. Altså, I ved, den der håndvask i numsehøjde, der prydede en del badeværelser tilbage i 70’erne. Det er ikke et ord eller en ting, jeg nogensinde er i nærheden af.

Hvornår nogen opfinder en ultrahurtigt virkende hovedpinepille rettet til den slags hjernesmerte, der opstår som konsekvens af matematisk overbelastning. Den er sikker hver dag.

Om jeg nogensinde lærer at måle op, før jeg giver mig i kast med at slæbe nye ting hjem. Forleden ville en venlig sjæl fra lokalmiljøet forære en trampolin væk (yay for forstadslivet), og jeg var hurtig til at takke ja. Således har en mastodont af et hopperedskab nu indtaget haven med en diameter på 4,3 meter. Det er meget. Meget mere, end jeg umiddelbart havde fantasi til at forestille mig.

At mit yngste barn bliver 3 år i morgen… Tre. År.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *