Falsk forlængelse af fehår

Fotor0523145749

Nej, jeg er ikke kommet ud på den anden side af fødselsdagsweekenden endnu. Men jeg er lidt en slags mester i overspringshandlinger. Pt. hælder jeg tyktflydende kakao i halsen og slænger mig i sofaen. Jeg er lidt i chok. Jeg er netop hjemvendt fra en lille (men eksisterende) løbetur. Sådan noget gør jeg altså ikke. Nuvel, hvad laver man ellers en fredag aften klokken 23? Vejret var til det, jeg havde i forvejen slentret fridags-grim rundt i Nike-shorts herhjemme, så det var jo egentlig bare på med skoene. Det er vigtigt, at jeg griber de øjeblikke, hvor jeg faktisk har lyst til at løbe en tur. De forekommer nok med intervaller på ca. 6-7 måneder.

Og så oplevede jeg noget mærkeligt for et par dage siden. Jeg har fra naturens side fået skænket et par mørkebrune øjne og matchende hårfarve, men der er altså blevet slækket på kravene til kvaliteten rent tykkelsesmæssigt. Det er sådan en fornem blanding af min fars mørke farver og min mors skandinaviske fehår. Det er dog blevet tykkere med årene, og minder nu næsten om gennemsnitligt menneskehår. Men midt i min utålmodighed for et par uger siden, ville jeg gerne have langt hår. Og tykt hår. Og for år tilbage prøvede jeg kræfter med det dér extensions-show og besluttede, at det nu var tid igen. BÅÅÅT. Forkert.

I al hast klikkede jeg en anden kvindes aflagte lokker hjem fra eBay (man er vel nærig) og lagde planer om, at jeg sagtens selv kunne påsætte disse 300 totter hår på egen hovedbund. Og det kunne jeg også. Og langt blev det. Alt for langt. Så sad jeg dér et par timer eller tre senere med en 40/60 fordeling af eget og asiatisk hår på hovedet og blev grebet af mild panik. Det var jo ikke rart. Og slet ikke at sove på. For helvede.

Næste dag måtte jeg slukøret indrømme overfor min kæreste (og mig selv), at min impulsshopping af kinesisk hår var en fejltagelse. Så jeg var i værktøjskassen og fandt igen tangen frem og fik trykket samtlige små plastikringe fra helvede fri. Og ud gled Rapunzel. Og selvom jeg kun havde døjet med hårforlængelsen et enkelt døgn, var glæden ved atter at stifte bekendtskab med min egen, frisérbare hovedbund overvældende. Det kan godt være, man må lide for skønheden, men der  være grænser. Enten er jeg blevet for gammel eller også har jeg fået det for behageligt til at slæbe rundt på den slags.

På billedet ses ï øvrigt mit seneste hjorte-tidsfordriv, vores gode ven Frederik Rex (som Marius kalder den) og papirsophæng (lavet med skabelon fra Minieco), vores hjemmeprintede Instagram-væg og mine (næsten) nye sandaler fra H&M.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *