Print-selv kanin

Der kommer stille og roligt flere hoveder til her på bloggen, og det er simpelthen så dejligt. High-five til jer! Og selvom der ikke er vanvittigt mange læsere på nuværende tidspunkt, så er der stadig langt flere end jeg havde turde håbe på, få måneder inde i bloggens liv.

Nuvel, det var den dér kanin, jeg ville sige noget om. Jeg har hverken forkromede sponsoraftaler eller giveaways (endnu), men jeg kan da lave min egen. Kind of. Jeg har fået en kommentar til ovenstående kaninbillede her på bloggen og en del henvendelser på min Instagram og Facebook fra folk, som var interesserede i at klistre Hr. Ballon-Kanin op rundt omkring på børneværelserne, og det er jeg jo vældigt beæret over. Så derfor har jeg kastet mig ud i et lille forsøg. Jeg har mistet en del af min tekniske snilde i løbet af de sidste år på grund af misvedligeholdelse og muligvis ammehjerne. Men det skal ikke hedde sig, at jeg ikke har forsøgt. Så herunder er et link til Hr. Ballon-Kanin i PDF-format, så I (ganske gratis) kan printe den lille fætter direkte ud hjemme i stuerne. Det er vigtigt, at den under printerindstillingerne er sat til ‘faktisk/original størrelse’, eller hvad det hedder. At den IKKE tilpasses siden og krympes ind på midten, for så bliver det en grim lille én. Her printes den ihvertfald pænt, og hvis nogen af jer derude giver jer i kast med det, så meld endelig tilbage og fortæl om det kan lade sig gøre. Tegningen er tegnet i fri hånd, så skulle der være små ujævnheder rundt omkring, kan det være derfor. Tegningen er kun til privat brug, og jeg vil sætte pris på, at der linkes hertil ved eventuel brug på nettet. Endnu engang tak fordi I er så søde og vil følge med her.

>> Hr. Ballon-Kanin <<

6 Comments

    • Ditte K

      Yes! Krydser virkelig fingre for det fungerer hos dig, som det gør her. Meld endelig tilbage med resultatet! Er glad for, det (forhåbentligt) kan bruges :-)

  1. Kirstine

    Har fulgt med et par uger, og har flere gange overvejet at spørge om man kunne købe nogle af dine ‘værker’ – så det her var da en dejlig overraskelse (til sønnens værelse). Skal teste og printe imorgen. TAK.

    • Ditte K

      Det glæder mig så meget, at det kan bruges. Så krydser jeg fingre for, at det fungerer :-)

  2. J.

    Du er simpelthen så dygtig til at tegne. Du kan evt. lave en Instagram profil med dine tegninger, hvor man kan blive inspireret og måske købe nogle af dem, hvis du har tid/lyst til at tegne dem :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *