Skudsikker mandag morgen

Snapshot_20140518_23

Så for satan – det er mandag igen. Men modsat mange af sine forgængere startede denne ud med raketter, trommemarch og trompetfanfarer. I hvert fald i mit hoved. Jeg har tidligere omtalt de dér morgener, hvor barnet klamrer sig til mors ben, mens vandet står ud af øjnene. Og det er noget nær den mest deprimerende måde at starte sin dag på. Vi driblede om i børnehaven omkring kvart over 9, og Marius’ bedste venner kom stormende og ville lege. Marius snakkede og grinede, og ham og hans bedste ven fik vendt verdenssituationen, naturligvis med deres seneste Thomas Tog-begivenhed som hovedfokus, hvor de tilfældigt mødte hinanden. Hvilket i øvrigt var en kæmpe succes. Thomas delte gavmildt ud af køreturene i damplokomotivets tilhørende vogne, og der var masser af andre aktiviteter for både store og små. Og solen skinnede!

Nå, for lige at bade mig selv i stolthedens blændende lys, så fik jeg en snak med en pædagog, inden jeg forlod børnehaven igen. Marius bliver jo som bekendt 4 år (!) på torsdag, og der skulle lige lidt på plads omkring antallet af cupcakes, tidspunkter og den slags. De er igang med et inklusionsforløb i institutionen, hvor børnene bliver delt ud i mindre grupper på kryds og tværs for at få alle med og skabe nye relationer blandt andet. Og jeg ytrede jo min bekymring for, at min (meget) sensitive dreng skulle i grupper uden sine tætteste venner og derfor være nødsaget til at forlade sin comfortzone, når nu han kæmper med sin følsomhed og den slags i forvejen. Men det viser sig, at jeg har produceret lidt af en lille helt. Og det vidste jeg jo egentligt godt, det er bare min mor-bekymrede hjerne, der skal calm’e the fuck down. Han klarer sig nemlig rigtig godt i børnehaven, er én rigtig mange børn søger hen til for at lege med, og han er nu ressourcebarn i deres inklusionspuslespil. Han starter altså ud med at skulle være et barn, som kan give de andre noget og lære fra sig. Det er da alt for sejt. Jeg var flyvende, og end ikke et oversavet haglgevær kunne skyde gennem mig, da jeg forlod børnehaven og lukkede den tunge jernport bag mig. Oh happy day!

Og apropos intet af ovenstående så synes jeg, det er vildt at der er små, søde mennesker derude som sidder og lurer med. Og nogen af dem kommer endda forbi mere end én gang. High-five! Og fordi jeg finder det ret spændende (og er nysgerrig as f), kunne jeg vildt godt tænke mig at høre, hvad I er for nogen derude (evt. gennem kommentarfeltet herunder), som gider følge med i min til tider trivielle tilværelse – Hvis I altså gider at dele. Happy monday! De er sjældne, og de skal nydes.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram

37 Comments

  1. Åhr sikke en dejlig morgen :) Fedt pædagogen lige kunne viderformidle! Jeg er 27 år, og mor til Villum på 3 år og Laurits på 10 uger. Når jeg ikke er på barsel læser jeg til pædagog, og min yndlingsting er at blogge på http://www.blondinemor.dk :)

  2. Trine

    Jeg er en 21-årig journaliststuderende, der er en sucker for de der blogs, der minder om din, sneglcilles og dines. Jeg har ingen børn, men jeg nyder virkelig at læse om din og Marius’ hverdag. Du gør det skidegodt, bliv ved, som du gør nu. Både med Marius og blog!

    • Ditte K

      Det varmer da helt vildt at høre. Og minus barnet er vi næsten i samme båd – Jeg er også 21 og skal (forhåbentlig) begynde journaliststudiet om et års tid. Yes, tak for dine søde ord!

          • Trine

            Ej hvor spændende! Jeg går på Journalisthøjskolen i Århus. :-) Held og lykke med det hele!

          • Ditte K

            Det har også lidt været min drøm – men med børn kan man jo ikke bare sådan lige rykke rundt i landet :-) Tak og i lige måde!

  3. Victoria

    Jeg hedder Victoria, er 21, læser Virksomhedskommunikation i engelsk og tysk på Aarhus uni og er monster, mega skruk! Kan ikke huske hvordan jeg fandt din blog, men jeg synes du har en kanon lækker unge og så skriver du så dejligt :)

    • Ditte K

      Mange tak, Victoria! Er enormt glad (og imponeret) over, at jeg kan fange folk på min egen alder. Tak fordi du følger med :-)

  4. Hej Ditte, jeg læser med fordi jeg synes du skriver godt og jeg godt kan lide blogs med masser af tekst og helt normale historier fra hverdagen. :)

    • Ditte K

      Det er jeg rigtig glad for at høre. Har kigget forbi din fine blog, og har selv en eller anden arkitektdrøm, selvom mit valg nok falder på journalistik. Spændende i hvert fald! :-)

  5. Kirstine

    Faldt tilfældigt over din blog. Synes om blandingen af barn-indretning -design- men det som i første omgang fik mig til at stoppe og læse lidt mere, var faktisk da jeg så nogle af dine super-fine tegninger.
    Er nok din ældste læser, 39…., mor til pige på 11, pige på 9 og dreng på 11 mdr. Arbejder med medicinsk forskning i KBH.

    • Ditte K

      Hey, det er jo skide sejt! Er ret beæret over, at voksne, kloge mennesker læser med her. Tak for rosen :-)

  6. Jeg fandt din blog, da den blev foreslået på bloglovin. Jeg misunder dig en smule, da jeg i en alder af 18 er mega-skruk, og der ikke lige er udsigt til én sød baby lige foreløbigt! Men så kan jeg få et fix af søde børn og unge mødre (ikke som i de unge mødre) … på din gode blog! :)

    • Ditte K

      Yeah! Fedt at se Bloglovin’ rent faktisk har en effekt. Tak for de vildt søde ord! Og et par vise ord fra én, der havde lortebleer i stakkevis, da hun var på din alder: NYD din søvn! Og sov så meget som muligt… Og GLÆD dig til at blive mor naturligvis. Lige pludselig er tiden gået, og så står du med dit lille menneske i armene. Med en knægt på snart 4 år, kan jeg godt begynde at mærke skrukheden igen… Så du er ikke alene! ;-)

  7. Emilie

    Hej Ditte! Jeg er 21 år og skal begynde på Jurastudiet på Københavns Universitet efter sommer.Jeg er også selv meget skruk :D Jeg faldt over din blog, fordi en anden havde anbefalet din blog. Blev med det samme fast læser – du skriver så godt og dejligt at følge med i din hverdag. Så du er i min liste over faste blogs jeg følger! Bliv ved og jeg glæder mig til næste og næste og næste indlæg ;)

    • Ditte K

      Det lyder spændende med jura. Tak fordi du vil følge med og for dine rosende ord :-) Kan du huske, hvor du så den anbefalet henne? Det er muligvis gået mit hoved forbi, og jeg synes jo den slags er ret spændende ;-)

      • Emilie

        Jeg kiggede faktisk lige min historik igennem for at finde ud af hvordan jeg fandt dig. Faktisk var det ikke en anbefaling, men det var gennem en kommentar du lagde op på Emiliblog.dk’s indlæg “Hvad fanger jer?” hvor du skrev Jeg bliver helt klart mest fanget af debatterende, velformulerede og ærlige blogs om både hverdagens sure og søde ting (som oftest med børn, da jeg selv er mor). Jeg blev mor som 17-årig uden at være den der (undskyld mig, men) “typisk” Kanal 4-unge-mor-type, hvilket jeg også prøver at fortælle lidt om på min egen blog. Derfor synes jeg, det er sjovt at følge med hos andre mødre, unge som “rigtige voksne” ;-) Derfor er det faktisk meget atypisk af mig, at jeg følger med på din blog. Men den er, som du selv siger, en god, lille “afslappende” stund at se fine billeder og læse lidt om hverdags-trummerum engang imellem :-)

        Beklager det virker så stalker agtigt, men ville godt finde anbefalingen. ;) Det var det åbenbart ikke – tror det er fordi jeg har set dig blive anbefalet i nogle andre bloggers kommentarfelter. Kan desværre ikke huske hvilke.

  8. Marie-Louise

    Jeg er 28 år og mor til August på 5 måneder. Blev gjort opmærksom på din blog i kommentarfeltet hos Lortemor, da hun efterspurgte inspiration til nye blogs. Når jeg ikke er på barsel er jeg PhD studerende ved KU og arbejder med fødevarekemi. Kan godt lide indlæg som denne. Sådan med nogle følelser, både de gode og dårlige.

    • Ditte K

      Velkommen til og tak fordi du vil følge med! Er imponeret over, sådan nogle “vigtige” PhD-mennesker vil læse med her. Det er for sejt! God barsel :-)

  9. Jeg vil da også være med! Jeg er 22, mor til Alma på snart 8 måneder og gift med hendes far Oskar. Vi bor i København og efter sommer/min barsel skal jeg læse jura på KU! :-) Og så er jeg jo også livsstilsblogger.

    Kan godt lide at følge med herinde. Kan ikke huske hvordan jeg opdagede din blog :-)

    • Ditte K

      Hvor dejligt, at der også er andre unge mødre, der følger med! Jeg kigger jo også med hos dig indimellem ;-)

  10. Sidse

    Jeg glemte at kommenterer, men vil gerne give mig til kende… Jeg er 25 og læser til læge i Århus og så er jeg mor til Agnete på knap halvandet år! Jeg synes det er en hyggelig blog du har dig og nyder at fælge lidt med…

    • Ditte K

      Agnete er simpelthen et skønt navn! Og spændende… Hvis ikke det ender ud med journalisstudiet her, så bliver det muligvis medicin – Jeg kunne forestille mig, det er helt vildt spændende :-)

  11. Ditte

    Kan jeg nå at være med? Jeg hedder Ditte, er 25 og snart færdig som cand.mag. i dansk og religion. Jeg fandt din blog via Lortemor.com, og jeg elsker virkelig at læse den, twinpeaks.dk og selvfølgelig din blog. Hvorfor? Jeg synes, det er super hyggeligt at læse om andres familier og glæder mig til at få min egen! Har nok været skruk, siden jeg var 15 :-D

    • Ditte K

      Alle kan nå det! Dejligt du vil læse med og held og lykke med skrukheden ;-) I hear ya – Lortemor og Twinpeaks er helt klart også på top 2 hos mig ;-)

  12. Didde

    Jeg kommer direkte fra fru Mette Marie Langes blog, Twinpeaks, som anbefalede din. Og hvor er jeg bare glad for det! Og hold nu kegle du skriver godt – finurligt, legende og ærligt. Nå, men så nåede jeg altså ned på side 4, hvor jeg så finder en samling af nogle flotte tegninger og tænker, at dem ville jeg give mange skejsere for, og det er jeg sikker på, at andre også ville.

    • Ditte K

      Wow. Tusinde tak for de store ord. Jeg arbejder lidt på at få snakket med trykkeri snarest ang. tegningerne. Tak for rosen – Kan næsten ikke holde til det!

  13. Lisa

    Jeg kommer ligesom nedenstående person også lige fra MM’s blog. Jeres skrivestil og humor minder meget om hinanden – helt fantastisk! Hyggeligt at følge med i det hele med fine billeder – især dine egne tegninger. Virkelig flotte! :-)

    Jeg er en pige på 23 år, bosat på Frederiksberg og læser medicin i København og har lige afsluttet 4. semester. Glæder mig til at følge med fremadrettet!

    • Ditte K

      Hold nu kæft – Det er et kompliment, der vil noget! Mange tak for de store ord og spændende med medicin. Kommer jeg ikke ind på journaliststudiet næste år, bliver det også medicin for mit vedkommende :-)

  14. Stine

    Jeg opdagede dig også på MMs blog -følger i øvrigt også Lortemor. Tror klart du kommer i top 3 over yndlingsblogs nu. (jeg følger så også kun 8-9 stykker).

    Nå men er 27 år og bosat i Århus. Gravid i uge 30 med min første yngel og nå ja, så prøver jeg med gravidhjerne at få skrevet det der speciale færdigt i løbet af den næste lille måned. Skidtet skal forsvaret tre uger før terminsdatoen, så vil næsten hellere gå over tid (siger jeg nu).
    Har lovet min kæreste, at jeg bliver et nogenlunde normalt menneske igen omkring marts/april 2015 efter en tid med specialehjerne/redebygerhjerne/ammehjerne.

    • Ditte K

      Det er fandeme nogle hårde ladies at blive nævnt sammen med. Yes!
      Hvor er det sejt, at du skal forsvare det så kort før termin. Jeg måtte stoppe studie med det samme, da jeg (åbenbart) skulle kaste op i 9 måneder. Ønsker mig sådan en behagelig graviditet næste gang. Og hey, tillykke med babyen i maven og det nye liv, der venter forude. Det er det vildeste! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *