Alene for (en slags) første gang

Jeg er alene for første gang i to måneder. Mere præcist otte uger og fire dage. Siden Fredes ankomst har jeg ikke været alene i ét minut. Egentlig ret syret, og så alligevel slet ikke. Det føles langt mere syret, at jeg lige nu kan høre stilheden. Der er ingen, der “er færdiiiii'”, ingen voksne, der leger dyr og teer sig mærkeligt på mit TV og ingen baby, der surmuler eller skal ammes. Jeg har grublet en smule over, hvordan jeg bedst udnytter ensomheden, og indtil videre har jeg varmet min lunkne kaffe i mikroovnen, hældt det i gabet, mens det stadig var varmt, udvalgt mine favoritter i skabets slikpose og smidt mig sammen med dem i sofaen. Hvor jeg nu spooner et legetøjssværd fra Legoland. De tre mænd er taget på drengetur rundt på kvarterets legepladser og er nok tilbage inden længe. I virkeligheden burde jeg 1) få lagt vasketøj sammen eller 2) sove en lur, da Frede de sidste par dage har afprøvet en ny døgnrytme, der gør, at han er vågen fra 23 til 3-4 stykker om morgenen (hvad sker der for det?). Jeg har valgt nummer 3: At smide mig i stuen og glo ud i luften. Det fungerer ret godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *