En arm-baby

Hvis nogen af jer har Instagram og øjne, vil det næppe være gået jer forbi, at 90% af Danmarks bloggende befolkning og tilhørende børn slider Fårup Sommerlands forlystelser op right this second. Det gør jeg ikke (noget med, at fynboere med under 1.000.000 følgere ikke er inviterede… Pfff, hej Legoland!). Jeg gør det istedet som sofa-ammer, mens jeg håber på, at Fredes humør er stabilt og venligt nok til at slentre en tur med babytransporten senere. Jeg har næsten glemt, hvordan vores fire vægge ser ud på ydersiden. Jeg tror nok, det er rødsten.

Vi er i den lidt mærkelige mellemfase herhjemme, hvor Frede ikke længere sover døgnet rundt, men stadig er lidt snæversynet, angående hvad kan sælges som god underholdning. Han vil mægtigt gerne pludre og smile, men vi skal meget nødigt bryde os om, at lægge ham fra os i mere end 8-12 sekunder, og skulle der nå at passere ét minut, råber han ting som “vanrøgt!” og truer med at ringe til kommunen. Så han er sådan en arm-baby, og det er okay. Og lidt udfordrende indimellem. Mest fordi Mikkel og jeg indimellem godt gad at kunne bytte sko, bare lige for fem minutter. Han vil så gerne kunne gøre lidt mere på trøste-/madfronten, mens jeg godt kunne tænke mig at prøve sådan et karbad. Eller en tur i Netto. Men jeg kan ikke passe en str. 45, og Mikkel har (heldigvis) ingen bryster. Så lige nu er vi lidt fastlåste i rollefordelingen, hvilket også er okay. For lige om lidt drejer babyen rundt i institutionshjulet, og pludselig spørger han med korslagte arme, hvorfor han skal være hjemme inden 23. Så lige nu husker vi at nyde det.

One Comment

  1. […] blev Frede døbt. Han er som bekendt noget af en arm-baby, men så snart organisten fyldte våbenhuset med orgelets toner, gled øjnene i, og han sov stort […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *