Tanker og tvivl… Igen

Jeg nævnte for noget tid siden, hvordan jeg var nødt til at reevaluere mine uddannelsesplaner efter studiepraktik på universitets journalistikstudie, som af flere forskellige årsager ikke rigtigt var noget for mig alligevel. Hurtigt slog jeg tankerne over på danskstudiet, fordi den lå lige til højrebenet, når nu jeg altid har brudt mig særdeles godt om bogstaver, ord, grammatik og den slags. Men. Så kommer det store ‘men’.

Generelt ser mine muligheder for studievalg fremadrettet fine ud. Jeg har, grundet barsler og babyer, valgt at strikke min studentereksamen sammen med enkeltfagsmetoden på HF. I skrivende stund har jeg færdiggjort 14 ud af 15 eksamener, som har efterladt mig med seks 10-taller og otte 12-taller. Med andre ord er mit gennemsnit ikke problemet, uanset hvad den sidste eksamen måtte give. Men da jeg fik lagt skema sidste sommer, fortalte jeg den rare studievejleder, at jeg gerne ville læse videre på et sprogligt studie af en art. Han fortalte mig derfor, da man oftest skal have et 3. fremmedsprog for at kunne søge ind, at jeg kunne vælge mellem tysk, fransk eller spansk. Valget faldt (desværre) på sidstnævnte, da hverken ham eller jeg åbenbart havde været vågne nok til at se, at B-niveau kun er nok, hvis det er et fortsættersprog. Altså tysk. Så nu står jeg med spansk B, som jeg ikke kan bruge til noget, før det bliver opgraderet til spansk A. Og det udbydes ikke i Odense. Eller jo, det gør det egentlig, men udelukkende som turbokursus i hele juli og august i 30 timer om ugen. Og jeg har hverken overskud eller energi til at bruge min eneste sommerferie på skolebænken. For det er også mine børns sommerferie, og jeg vil ærlig talt hellere prioritere at være hjemme sammen med dem.

Så havde jeg haft tysk B i år i stedet, havde jeg været godt stillet nu med hensyn til at søge ind på uni. Det har jeg ikke, og man skal som bekendt ikke græde over spildte timer. Eller år. Det spansk, jeg (ikke) har lært, kan ingen jo tage fra mig og alt det der.

Mine muligheder er således at tage endnu et effing år på HF for at supplere med tysk B eller at søge ind på jurastudiet. Det opfylder jeg nemlig både krav og snit til. Og jeg synes egentlig, jobmulighederne på den anden side af studiet virker enormt tiltalende, men samtidig virker studiet enormt tungt. Jeg er også blevet i tvivl om, hvorvidt danskstudiet overhovedet er mit førstevalg. Om det bare er fordi, det er det kendte og trygge for mig, som jeg ved, jeg har styr på. Jeg ville dybest set ikke vide, hvad jeg skulle bruge det til. (Min tålmodighed egner sig ingenlunde til at blive lærer). 

Så ja. Nu står jeg her endnu engang. Ved tvivlens skillevej, som relativt alvorligt kommer til at definere store dele af mit fremtidige liv. Hvis du ligger inde med nogen form for viden eller erfaring fra jurastudiet, så tøv ikke med at fortælle mig om det. Jeg er lutter øre.

8 Comments

  1. Jeanette

    Jeg har ingen erfaring fra jura, men har selv en kandidat i dansk (nordisk) og tysk fra AU. Min erfaring er, at de fleste bliver optaget på sprogfagene pga. få ansøgere. Godt nok er der lidt flere på dansk end fremmedsprog, men jeg ville nok selv prøve at opsøge dem på universitetet og høre, om de kan gøre en undtagelse med dig, hvis altså det er det, du gerne vil. Du kan jo bevise, at du har klaret dig godt. Reglen med tre fremmedsprog er forældet og burde afskaffes. Det handlede i sin tid om at sikre, at man ville kunne give de studerende tekster på flere sprog, men jeg har hørt mine egne undervisere fortælle om, hvordan man aldrig gør det mere, fordi de studerende er blevet for dårlige og dovne til at gide at læse det på andre sprog, som man ikke studerer. Jeg elskede for øvrigt at studere dansk. Jeg var ligesom dig helt klert mest til den sproglige del, og det var virkelig fedt at få lov at nørde sådan. Omvendt fik jeg også øjnene op for litteraturdelen og blev enormt inspireret, mens jeg gik der. Det har hængt ved lige siden.

    • Ditte K

      Hej Jeanette. Tusind tak for dit input. Det er dejligt at høre fra nogen på din side også. Det kunne godt være, det var en idé at prøve at høre dem ad på uni. Der stod bare på hjemmesiden, at man *ikke* kunne søge dispensation, bare fordi man manglede et fag. Heller ikke, hvis der var sket en fejl fra tidligere studieplanlægnings side, så jeg skød det hurtigt væk igen.
      Men jeg kender jo meget lidt til universitetet som institution, så det kunne selvfølgelig ikke skade at prøve.
      Jeg tror, jeg ville hygge mig gevaldigt på danskstudiet, men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg ville have af jobmuligheder bagefter. Hvad laver du i dag? :-)

  2. Kristine B.

    Jeg er jurist, uddannet fra Kbh i sommeren 15 (snart TO år siden! Vildt!).
    Nu har jeg jo læst i Kbh, hvor du, forestiller jeg mig, formentlig vil gøre det i Odense. Ikke des mindre kan der vist ikke være tvivl om, at det er er et ret læsetungt studie. Fordi det er så bredt et felt er der ret mange fag, som måske ikke ligger inden for ens primære interesseområde (læs:røvsyge), men som er obligatoriske at komme igennem. På KU var særligt de første par år præget af dette.
    På Syddansk ved jeg, at studiet er meget præget af gruppearbejde, og alle dem jeg kender, der har læst der, har været glade for det.
    Og når man så er færdig med at læse, så har man jo alverdens muligheder. Jeg synes virkelig mit studie dels har givet mig et virkelig godt og brugbart indblik i rigtig mange samfundsprægede problematikker og dynamikker. Samtidig er selve arbejdet jo (oftest) meget systematisk men alligevel præget af, at alle situationer er forskellige i den virkelige verden, og man derfor altså også skal være lidt kreativ nogle gange, for at få tingene til at passe. Jeg elsker virkelig mit fag! :)

    • Ditte K

      Tak for din kommentar, Kristine. Det lyder umiddelbart meget, som jeg forestiller mig det, men hvor er det dejligt, at høre fra én, der selv har prøvet det :-) Jeg har godt hørt om gruppearbejdet i Odense, hvilket egentlig ikke er så meget mig, men så længe det ikke er helt på niveau med journalistikstudiet, (hvilket jeg forestiller mig, det ikke er), så skal jeg nok klare den ;-) Nu ved jeg, at journalistikstudiet er et af de ‘tungeste’ mht. fremmødetimer om ugen (vistnok op til 25 timer) – Hvordan er det i forhold til jura? Er der meget af studiet, der foregår på universitetet, eller er der også en del hjemmelæsning?

      • Kristine B.

        Ift mødepligt kan jeg desværre nok ikke hjælpe så meget; da jeg læste var der ingen (som i: overhovedet) mødepligt, men jeg ved, at det senere er blevet ændret på KU, så der nu er i hvert fald noget. Jeg aner ikke, hvordan det er i Odense :/ Uanset hvad kan jeg ikke forestille mig andet end at der er en del hjemmelæsning, netop fordi der er så meget læsning i det hele taget… Personligt syntes jeg det var fedt med al den tid til hjemmestudie, for det gav jo også en masse frihed, men det er selvfølgelig en smagssag :)

        • Ditte K

          På den måde! Ja, det giver god mening. Jeg ville nemlig også synes rigtig godt om noget hjemmestudie indimellem :-) Igen mange tak for input, det har helt sikkert givet mig en masse at tænke over!

  3. Maiken

    Kære Ditte.

    Jeg er selv 24-årig mor og studerer jura i Odense på fjerde år – så jeg er færdig næste sommer :)
    Jeg har intet – som i virkelig intet – dårligt at sige om det! Jeg har været så glad for både mit valg af uddannelse og uddannelsessted. I modsætning til KU’s 800 studerende, bliver der kun optaget 150 årligt på SDU. Derfor er der et intimt og fantastisk studiemiljø.

    At der skulle være meget gruppearbejde kan jeg dog ikke nikke genkendende til. Men undervisningen på bachelordelen er delt op i forelæsninger (med en lektor) hvor alle er samlet, og øvelseshold (med en ældre studerende som underviser) hvor man er i sit stamhold på ca 20 personer og gennemgår cases og får supplerende teoriundervisning. Sidstnævnte har jeg været sindssygt glad for og fik mere ud af det end af forelæsningerne – måske er det dét ‘gruppearbejde’ du har hørt om? Man vælger jo heldigvis selv om man benytter sig af det, da der jo ingen mødepligt er til andet end eksamen.
    En anden god ting ved øvelsesholdene er, at man selv kan få mulighed for at prøve at undervise hvis man vil udfordre sig selv på det punkt. Jeg er selv ansat til at undervise i strafferet, hvilket har giver mig enormt meget fagligt! :)

    Rent fagligt… Bevares, det ér et læsetungt studie. Når det så er sagt, så synes jeg det er, hvad man gør det til. Jeg har selv i 2 år haft studiejob i København (bor i Odense), inden da havde jeg også masser af arbejde, og jeg har haft fin tid til både venner, kæreste, søn, familien i Jylland og mig selv ved siden af studiet også. Jeg har aldrig siddet med hovedet begravet i bøgerne.

    Det blev lidt langt, håber du kan bruge det til noget. Held og lykke i hvert fald! :)

    Kh Maiken

    • Ditte K

      Kære Maiken.

      Jeg er glad for, det blev lidt langt! Du skal simpelthen have mere end bare tak for din kommentar. Det er SÅ rart at høre! Og hvor er det dejligt, at have mulighed for at få lidt insider-viden; det er meget brugbart for mig. Forelæsning/øvelseshold-fordelingen ‘kender jeg til’ igennem både min kæreste og veninder, som også har været glade for det. Jeg “frygtede” mest, at det var decideret gruppearbejde som på fx journalistik, men det lyder ikke til at være tilfældet. Jeg vil rigtig gerne samværet og det sociale med medstuderende, så længe det ikke er “tvunget/forventet” hele tiden, som jeg fik fortalt, det er på journalistik.

      Det lyder i øvrigt vildt sejt, at du er underviser i strafferet! Og 24 år! Og mor! Hatten af for dig. Jeg tænker umiddelbart, jeg er et skridt tættere på at søge ind. Igen mange tak.

      Kh Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *