Må man opdrage på andres børn?

Nej, nein, nee, nope, nonononono. Som oftest skal man gå en stor bue udenom belærende råd på vegne af fellow-forældre, som kan virke nedladende eller bedrevidende. For vi er forældre på uendeligt mange forskellige måder. Heldigvis. Men af og til ser jeg noget, jeg ikke bryder mig om. Det er sjældent, jeg får gjort noget ved det. Måske for sjældent. Jeg er typen, der har det stramt med at klage over maden på en restaurant. Så konfliktsky er jeg. Men i fredags kunne jeg ikke dy mig.

Jeg befandt mig i jævnt godt lag med søde venner og kæreste til Grøn Koncert i Odense, og vi sad (desværre) meget tæt på scenen, da Shaka Loveless valgte at blæse livet ud af højtalerne og give den hele armen med ‘Tomgang’ og en masse andre sange, jeg hørte for både første og sidste gang. Og ved siden af mig troppede en dame midt i 60’erne op iført BH og et lændeomslag med batik-tryk samt en lille kæk kasket og John Lennon-briller. Og det var der ganskevist intet forgjort i. Hun rokkede med til musikken, mens jeg lod mig irritere over den uforskammede høje bas, som pumpede igennem mit bryst og sendte ufrivillige, taktfulde bevægelser ud i min overkrop. Og pludselig kom der en cranky, midaldrende kvinde frem i mig, som mente, at musikken var lige høj nok. Jeg kunne med rette have benyttet mig af høreværn eller ørepropper (eller have placeret mig længere væk fra scenen). Problemet var, at kvinden med den lange, gråsprængte fletning havde en pige på ét år i sin favn. Meget, meget tæt på scenen. Hun var hverken forsynet med ørepropper eller høreværn, men blev i stedet for gynget vildt i bedstemors arme, mens hun så sig forvirret og betuttet omkring. Og da jeg tydeligt kunne mærke bittesmå Zulu-mænd bruge mine trommehinder som bongo-skind, kunne jeg slet ikke klare at tænke på, hvordan det lød i de ganske nylavede ører.

Og det var naturligvis af hensyn til den lille pige, at jeg henvendte mig, men også fordi det sender mit temperament ud på en alvorlig prøvelse at se, hvor mange der slæber (alt for) små blerøve med, som bliver placeret med en gedigen mængde solcreme under en parasol for så at ligge dér og stege til ingen verdens nytte. I 30 grader, med alt for høj musik og alt for fulde mennesker. Fordi mor og far skal til Grøn Koncert. Og alt andet lige kunne det jo tyde på, at det er forældrenes behov, der bliver tilfredsstillet. Og jeg er af den overbevisning, at kan du ikke få din baby passet, når du vil til koncert, så bliver du hjemme. Er det mig, der er helt skidt kørende på den?

Jeg nærmede mig damen med forsigtige skridt og prikkede hende på skulderen. Mit hjerte sad i halsen på mig og var millimeter fra at blokere mit talerør, men jeg fik alligevel fremstammet, at jeg ingen intentioner havde om at være en røv, men jeg simpelthen ikke kunne tie stille, når jeg så så lille et barn et sted, hvor musikken gjorde ondt selv i voksne ører. Hun svarede (som forventet), at hun godt vidste, det var skadeligt for de små ører, men hun havde selv haft sine egne børn med på alle festivaler igennem årene, og hun vidste godt, hvordan man håndterede den slags. Og fair nok. Det syntes jeg så bare ikke, hun gjorde. For så placerer man sig ikke i en crowd af fulde folk, som vælter oveni hinanden, kaster med fadøl, ryger hash i små grupper og hopper i takt til skamhøj bas. Ikke med en et-årig på armen. Jeg fik sagt noget med, at jeg håbede, hun ville tænke over det, og at jeg selv havde en lille dreng. Bare så hun ikke troede, at der kom en uvidende, 22-årig tøs og lærte en garvet festivalsgænger og formentlig erfaringsrig kvinde om håndtering af småbørn. Til trods for hun trængte til det. Bare lidt. Hun tog det okay og endte med at sende mig et smil, mens jeg gik derfra med knæ af gelé og rystende ben. Og så følte jeg ikke rigtigt, at jeg kunne gøre mere. Selvom jeg havde lyst til at tage den lille, lyshårede krøltop med til nærmeste bod og skaffe hende en pegebog, en kop mælk og måske endda et par høreværn.

Skulle jeg bare have holdt min kæft?

22 Comments

  1. Charlotte

    Jeg synes, at du gjorde det rigtige. Generelt er vi danskere bange for at træde andre over tæerne, men når det gælder et lille barn, så må man sluge kamelen og ‘gå til angreb’. Jeg synes, det er sejt gjort af dig!

  2. Åh ha intet er så farligt som at blande sig i andre mennesker og deres børn… Men kan godt forstå du følte trang til at reagere i den situation. Her kan vi vist alle blive enige om damen var forkert på den. Det var ihvertfald ikke den lilles tarv der var i højsædet. Gad vide hvor forældrene var? Jeg må indrømme jeg aldrig har blandet mig. Men har nok heller ikke set noget grelt nok til det var nødvendigt. Langt hen af vejen stoler jeg på forældre gør det bedste for deres børn :)

    • Ditte K

      Lige nøjagtigt. Det er en sprængfarlig bombe at blande sig i andres børn. Aner heller ikke hvor forældrene var her – ikke til stede ihvertfald!

  3. Irma

    For 6 år siden mødte jeg min kæreste til Grøn Koncert, så vi har årsdag i dag. Og det kunne vi fejre i dag med musik (dog Ikke lige vores smag) og fadøl. Men nu har vi også fået verdens smukkeste pige for et halvt år siden og nej, hun skal fandme ikke udsættes for så meget larm, masse mennesker og varmen. I stedet for fejrede viden med en tur til soppebassin i Fælledparken (og en halv time var rigeligt til at køre hende træt).
    GGodt du fik sagt noget! Har det på samme måde som dig med at sige sin mening, og vær stolt over du gjorde det. Sådan!

    • Ditte K

      Mange tak Irma. Og tillykke med jeres 6 år! Der er heldigvis mange dejlige måder at fejre det på – Det lyder til, I (og ikke mindst jeres datter) fik en dejlig dag ud af det alligevel :-)

  4. Nej, du skulle ikke – du er SÅ sej, at du gjorde det!!! Er præcis lige så konfliktsky som dig og havde nok ikke turdet :(
    I år var faderen i huset alene af sted med vores venneflok til Grøn Koncert. Nu har vi jo hele tre styks under 5 år, og det er kun mormor og morfar, vi har til at passe (og som jeg er tryg ved at overlade dem til en hel dag). De var på ferie, og derfor blev det sådan, at jeg blev hjemme sammen med børnene. Mine børn skal ikke til Grøn Koncert med larm, fulde mennesker og i bagende hede. Det er slet ikke deres behov! Jeg krymper mig, når jeg ser barnevogne og små børn til Grøn Koncert. Nej, man kan ikke det samme, som før man fik børn, og gudskelov for det!

    • Ditte K

      Lige mine ord! Og hatten af for at du tog tjansen. Det er der mange, der kan lære noget af.

  5. Nej for fa’en! Det var godt du sagde noget. Hun havde vel glemt at tænke sig om? Lidt ligesom en eller anden bedstemor i… Var det Givskud?… Der lod sit barnebarn tisse i en busk. Med fritgående løver lidt vel tæt på!
    Jeg synes at man skal blande sig, hvis man bliver bange for om barnet er i fare eller er utrygt. Men tænke to gange hvis det at man blander sig kan skade barnet. Altså hvis man fx ser nogen slå sit barn og de får eksta tæsk fordi forælderen blev endnu mere rasende fordi man blandede sig. Eller hvad man nu kunne forestille sig. Eller vent… Vold er aldrig okay, så dårligt eksempel, men du fanger nok pointen.

    • Ditte K

      Jeg forstår pointen! Og voldsomt med Givskud. Det havde jeg ikke haft nerver til (heldigvis, tænker jeg). Det er en meget hårfin grænse. Og generel opdragelse som fx om andres børn må se Netflix 4 timer om dagen, kan og vil jeg ikke blande mig i. Det handler om, hvorvidt barnet er trygt eller ej.

  6. Den er jo så svær. Ud fra din beskrivelse, synes jeg helt klart, at det var det rigtige, at du sagde noget, men samtidig har jeg selv været i den omvendte situation. Da vi var på campingferie, tog vi sønnen på et år med op forbi den lokale kro, hvor der var et hyggeband. Og han elskede det! Han er så musikgal. Vi havde ikke høreværnet med, så vi holdt ham lidt på afstand af scenen, og det var efter min mening ikke særlig højt. Jeg kan altså godt stå inde for, at han fik lov at opleve det (dvs. tre numre, og så hjem i seng). Men der var en ældre herre, der blev ved med at komme over og sige, at vi skulle have et høreværn. Sådan 3-4 gange. Han mente det sikkert godt, men så er det altså for meget!

    //Caroline

    • Ditte K

      Den er altid svær. Men der skal virkelig meget til, før jeg reagerer. Og mht. jeres situation tror jeg ikke, jeg havde lagt mærke til noget. Der er forskel på, hvor det foregår, hvor længe, hvor høj musikken er, etc. Jeg synes bestemt ikke, at børn skal pakkes ind i hverken vat eller bobbelplast, og de bliver ikke traumatiseret af at opholde sig på en kro med hyggeband. Synes bare, Grøn Koncert (og festivaler generelt) er unødvendige for babyer :-)

  7. Signe

    Jeg havde det PRÆCIS på samme måde til Grøn koncert dog i Århus…! Jeg blev virkelig forarget over alle de forældre, som slæber deres meget små børn med til sådan et arrangement. Jeg var dog ikke modig nok til at sige noget:( Men sad lige bag en lille familie med en meget lille pige – ikke engang et år. Og de var der HELE dagen. De kæmpede sig ud i menneskemængden ved 22-tiden med en meget træt og forvirret pige… Jeg var i chok. Allerede kl. 18.00 græd pigen meget og forældre gjorde slevfølgelig deres bedst -tog hende op og prøvede at trøste hende. Tror såment det var nogle meget søde og kærlige forældre, men kan ikke forstå man ikke kan tilsidesætte sine egne behov. Intet barn i den alder får noget som helst ud af sådan en dag; Meget larm, varme og fulde og skæve mennesker…? Jeg har selv en dreng på 10 mdr. som jeg på intet tidspunkt havde overvejet at tage med – for helt ærlig hvor meget får man også lige selv ud af sådan en dag? Ja jeg ryger når jeg “drikker” og hvem gider til Grøn uden en kold fadøl eller to og man skal vel også lige op til scennen og tjekke forsangeren fra Suspekt ud;o), for ikke at nævne de elendige og meget uhygiejniske toiletforhold.? Hvor vasker man lige hænder efter en lorteble?! Eller er det mig der er sart? Nej jeg forstår hverken på den ene eller anden måde at man slæber et lille, mindre, yngre barn med til sådan en arrangement. BUM

    • Ditte K

      Jeg er meget, meget enig. Jeg kan sagtens forstå forældre, der har lyst til at tage til koncert. Men så må baby/barn placeres i skyggen hjemme ved bedsteforældre eller lignende imens. Og er det ikke muligt, så må man blive hjemme. Eller tage til nærmeste græsplæne og høre musikken udefra, hvilket også er mere end muligt. Men ikke ind på pladsen. Det er det glade vanvid derinde!

  8. Caroline

    Normalt er jeg tilhænger af at man overhovedet ikke blander sig i andres liv og deres unger, MEDMINDRE det går ud over børnenes helbred. Selvom jeg nok er verdens mest konfliktsky menneske ellers, så kan jeg slet ikke have det når folk er så uansvarlige! På Roskilde endte jeg faktisk med at skælde et MEGET ungt forældrepar (og jeg er altså kun 21, så det er ikke fordi jeg er “gammel og erfaren/sur”) ud, fordi de havde deres baby med, som var så lille at han stadig brugte bæreplade i sin voksipose, men alligevel var de helt fremme i teltet til Icona Pop, ligesom at de begge to bællede den ene fadøl efter den anden, og røg adskillige cigaretter, hvorefter de lagde ungen til at sove på græsset i den høje solskin, altsammen uden solcreme, høreværn eller noget som helst. Der talte jeg med meget store bogstaver, og endte vist faktisk med at kalde dem uansvarlige. Hold da kæft hvor jeg overvejede at undersøge hvordan man kontakter børneværn og lignende, for hvor blev jeg dog arrig til sidst. Så, ja, jeg synes du gjorde det helt rigtige!

    • dittek

      Øv, at tage sådan en lille mus med på festival. Kan virkelig godt forstå, at du blandede dig! Der havde jeg nok også talt med store bogstaver. Sejt gået!

  9. Jeg synes at situationen du beskriver er mere et spørgsmål om man må opdrage på andre forældre end på børnene som din overskrift antyder. Men jeg synes det er modig gjort og man skal sige til hvis man oplever noget der føles forkert.

    Til gengæld synes jeg godt man må opdrage på andres børn – ikke i forhold til om de må spise en ekstra is eller om de må være oppe til klokken 22 på en hverdagsaften, men mere i forhold til om den måde de opfører sig på overskrider en grænse man selv har. Så skal man have lov til at sige fra selvom det er en andens barn, så lærer barnet også at forskellige mennesker har forskellige grænser.

    • dittek

      Det har du helt ret i. Overskriften er egentlig misvisende. Det var mere ment til den første del af indlægget. Jeg kan godt følge dig i at sætte personlige grænser. Det bør alle mennesker jo egentlig gøre, uanset om det er overfor voksne eller børn. Så længe man gør det på en ordentlig måde, så er det netop, som du skriver, med til at udvide børns opfattelse af diversitet blandt mennesker. Men naturligvis skal man ikke blande sig i helt basale ting, som hvor meget slik andres unger får til Disney Sjov og den slags.

    • Stine

      Hehe.. Lige din kommentar er jeg helt enig i. Dette handlede egentlig ikke om hvorvidt man må opdrage på andres børn. Det mener jeg nemlig egentlig gerne man må, men det skal være i forhold til egne grænser og ofte i situationer hvor forældrene ikke er er. Sådan ala: Du må hjemme hos mors veninde altså ikke hoppe i sofaen selvom du må hjemme hos mor.

      Derimod mener jeg, at man sjældent skal opdrage på forældre og hvordan de skal være forældre. Det er nu egentlig heller ikke mit indtryk at du (Ditte) mener det sådan generelt – din beskrivelse af din egen konfliktskyhed vidner ikke om det ;-) Men er helt enig – hvis et barn direkte lider en form for overlast og man ikke er i tvivl om hvordan situationen skal tolkes, så skal man reagere. Måske ved at tale med forældrene (som så i dette tilfælde var en bedstemor).
      I de særligt grove tilfælde så må det jo meldes til skole/børnehave eller sociale myndigheder, men det er jo en helt anden snak en sådan “almindelige hverdags-kommentarer”.

      • Stine

        Lige for en god ordensskyld – så synes jeg også det var helt i orden at reagere i pågældende situation.

  10. […] Må man opdrage på andres børn?: Dengang jeg sendte min konfliktsky personlighed langt væk og blandede mig i en bedstemors håndtering af 1-årigt(!) barnebarn til Grøn Koncert. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *