Uddannelse og skema-liv

Fotor0730232938

Jeg kunne skrive mit navn med sammenhængende bogstaver i børnehaven. Og jeg har, siden jeg var ganske lille, elsket ord og bogstaver og andre pæne ting. Jeg startede i børnehaveklasse i 1998 (det lyder ikke til at være ret længe siden, vel?) og blev i 6. klasse ramt af skoletræthedsepidemien. Min klasselærer var en røv med ører, hun kørte hetz på mig i timerne og roste mig til skyerne for mine faglige kompetencer til skole-hjem-samtaler. En led slange. Jeg skiftede skole i 7. klasse – og hvilken befrielse. Der var rart at være. Men jeg var stadig skoletræt. Og det er ikke helt gået over endnu. Måske er jeg nærmere “at-skulle-tidligt-op-og-leve-efter-skemalagte-dage”-træt. Jeg hader det. Jeg hader, at min tid er tilrettelagt, og jeg hader, at skulle nå noget. Men jeg må komme ind i kampen, må jeg. Jeg er bare så pokkers glad for søvn.

Jeg ville direkte på gymnasiet efter 9. klasse, men fik af en eller anden grund forvildet mig ind i en 10. klasse på en ungdomsskole, hvor jeg rejste til både London og New York og havde det bedste og vildeste skoleår nogensinde. Og til trods for jeg (i bogstaveligste forstand) har sovet i timen, er det gået mig ganske fint. Både socialt og fagligt. Jeg krøb ofte op i vindueskarmen og sov bag gardinerne i folkeskolen. Så stort var (og er) mit sovehjerte. Sidste år faldt jeg sågar i søvn to gange under den skriftlige engelskeksamen. Efter 10. klasse prøvede jeg kræfter med et halvtamt gymnasium, droppede det, og påbegyndte den 3-årige design-HF, som i virkeligheden var meget mere mig. Og så blev jeg gravid. Og ingen har gavn af en medstuderende, som ikke kan holde sin mad indenbords i spisepausen. Så jeg blev sygemeldt.

Og hvad skal jeg egentlig være, når jeg bliver stor? Jeg ved det ikke. Jeg har ganskevist en idé, men ikke et endegyldigt svar. Er der måske nogen, der har brug for en journalist-forfatter-jordemoder-læge-designer-arkitekt-psykolog? Anyone? Jeg tror ikke, det er en stilling, der findes. I så fald er jeg alligevel over 60 år, før jeg er færdiguddannet.

Men med voksenlivet skulle gerne følge et voksenarbejde. Og dét skræmmer mig pisse meget! Jeg kan jo ikke bare gå rundt og lege voksen. Jeg drikker stadig mælk af kartonen og spiser Marabou til morgenmad (når mini-me ikke ser det, forstås). To måneders sommerferie hvert år får en ende, det samme gør fleksibel studietid og sygemeldinger for egen regning. Men der er gudskelov mange år endnu af alt det gode. Og ligeså mange år på SU. Damnit.

Efter udklækningen af Marius startede jeg forfra på HF. Med planer om at færdiggøre den på de sædvanlige to år. Min studievejleder råbte ak og ve og forsikrede mig om, at det var bedst at strække den over 3 år, når nu jeg havde en tumling på sidelinjen (eller nærmere væltende ind over det hele). Og det kunne han jo have ganske meget ret i, da jeg alligevel kun skulle runde 17 timer om ugen for at være SU-berettiget. Og nu burde jeg sidde med en studenterhue i hånden, men det gør jeg ikke. Som 18-årig stiftede jeg bekendtskab med en satan ved navn diskusprolaps. Og den tvang mig i knæ og ud i endnu en sygemelding halvvejs igennem sidste HF-år. Så nu er jeg her. Jeg mangler fire fag, før jeg er i mål. Og de skal gerne køres igennem over det næste års tid. Jeg rundede mærkværdigt nok mine to første år af med 30% fravær i snit og et karaktergennemsnit på 11,11. Så nu må vi se, om enten biologi eller kemi kan få kørt det i sænk. Ironisk nok skal jeg jo ikke bruge gennemsnit til ret meget, når jeg næste år trygler Syddansk Universitet om at blive optaget på journaliststudiet. For det gør jeg. Tror jeg nok.

3 Comments

  1. Trine

    Med dine fantastiske skrive-egenskaber HAR Syddansk kun at sige JA-TAK. Du skal n o K komme i mål… Intet hastværk, husk på nogle af os ender nok på arbejdsmarkedet til vi er 75+….. Det ER skrive-vejen du skal gå.!!

    • Ditte K

      Mange tak for de store ord, Trine! Det gør mig glad helt ned i maven at høre. Tak!

  2. Stine

    Så længe journalist-forfatter-jordemoder-læge-designer-arkitekt-psykologen skriver blogs så er det fint med mig ;-)
    Kender dig ikke, så du kunne sikkert også være læge og JM, men synes da bestemt du har evnerne til at gå skrivevejen.

    Jeg spiste en sniekers til morgenmad i dag (okay også noget müsli, men havde jeg haft mere chokolade så havde jeg droppet müslien).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *