Teamarbejde i skiftehold

‘Vi gør det sammen’ når jeg lige at skimte på Silvan-reklamen, der er endt øverst i reklamestakken på køkkenbordet, mens jeg trækker vejret helt ned i maven og tager en tår af min lunkne kaffe, der, grundet husets netop tømte kaffebeholdning, smager mere af mælk end mellemristede bønner. Og det gør vi. Indimellem hver for sig, men stadig sammen. Vi trækker luft og drikker kaffe på altanen i skiftehold, så der hele tiden er stemmer til at trøste og hænder til at vugge Frede. Idag er en af de dage, hvor han ind imellem 10-minutters-lure, utallige amninger og en håndfuld helt smeltende smil, er gal. Krummer sig sammen og spænder sig ud på flitsbuemåden som et tegn på, at noget i maven driller. Dagen igennem er han en lille (og sød), tikkende bombe, som man aldrig helt ved, hvornår går af. Heldigvis er der pauser med veltilpashed og tandløse smil, og han er sjældent komplet utrøstelig, men det føles altid som om, næste lille tordensky venter lige om hjørnet, hvor man farer op af sofaen, fumler efter sutter og danser henover stuegulvet i vuggende bevægelser. Så falder der som regel ro på huset ret hurtigt, hvis altså babybæreren holder sig i bevægelse. Marius går i seng omkring klokken 20, og et sted mellem 22.30 og 23.30 er Frede som regel gået i seng for natten, så der står jeg oftest med valget mellem at holde romantisk laundry-night på badeværelset eller splatte ud i sofaen til noget dårligt TV (man skulle jo nødigt gå i seng i ordentlig tid…). Idag skal vores voksen-time dog bruges på at samle vores nye fjernsynsbord, og jeg glæder mig mere, end jeg burde. Nok har mit hoved føltes fysisk sprængfarligt i cocktailen af sygdomssnot (tak, juli) og decibel, men når vi kan håndtere babybrøl og Ikea-møbler indenfor samme dag og stadig huske at kramme, når vi har to sæt arme fri, er vi nok ikke helt fortabte. Vi er egentlig et godt hold herhjemme. Alle fire.

6 Comments

  1. Stine

    Kære Ditte (skriver jeg uden at kende dig personligt, men har fulgt dig i snart halvandet år nu).

    Jeg ville oprindeligt ikke blande mig og komme med råd der ikke er spurgt efter. Særligt fordi du lyder helt utrolig ovenpå (altså af hvad man kan forvente af en mor i søvnunderskud) og jeg misunder dig din ro og hvor god en mor du virker for at være til dine drenge.
    Men nu har jeg tænkt på dig de sidste par aftener når jeg har puttet min egen yngel og derfor vil jeg lige foreslå dig at bruge en strækvikle. De er ret lette at bruge og de reddede min barsel. Skulle jeg undvære min barnevogn ELLER min vikle de første 2 måneder af min barsel ville jeg fravælge vognen – trods dens fantastiske evne til at transportere indkøb og pakker fra Zalando.
    Nogle dage kunne min baby kun sove mens jeg stod op, men så kunne jeg da i det mindste ordne vøsketøj eller stå ved køkkenbordet og spise. Andre dage kunne jeg sætte mig i sofaen og flade ud og skulle kun lige op og hoppe når hun var på vej ud af sin søvnfase og kunne derved hjælpe hende ind i den næste.

    Jeg vil gerne sende dig et link til gode videoer om hvordan man bruger den. Faktisk må du gerne låne min (mod porto), men den er ved at være ret godt slidt så du er nok bedre tjent med at købe en ny fra eks. je porte mon bebe.

    Om det hjælper på Frede aner jeg ikke, for de der babyer kommer jo desværre ikke med manual ;-) Jeg har også købt “Sov i gennem uden gråd” af Elisabeth Pantley. Hende kunne jeg bedre lidt end Helens bog (og bonus er at den ofte også er lettere at få hjem fra biblioteket).

    • Ditte K

      Kære Stine.
      Først og fremmest tak for din søde og lange kommentar. Jeg elsker, når folk tager sig tid til at skrive til mig på den måde! Jeg har fået anbefalet en vikle et par gange, og jeg har kigget længe og intenst efter dem, for jeg er sikker på, det er et rigtigt godt råd!
      Den sidste uges tid har det dog vendt sig fuldstændig. Frede er gladere, mildere og af og til til at lægge fra sig! Nu jinxer jeg det sikkert, og det er ikke givet, det varer ved, og uanset om baby er glad eller sur, kunne jeg forestille mig, den er dejlig at have. Vi har en traditionel Babybjörn bæresele, men jeg forestiller mig, viklen kan noget bedre og nogle mere ‘trygge’ og ‘puttende’ sovestillinger end bare at sidde op.
      Mit problem er imidlertid, at jeg kæmper en del med en diskusprolaps, så jeg kan ikke bære ham frygteligt længe ad gangen (men gør det naturligvis alligevel…). Dog har han en far, han også er helt pjattet med at hænge hos, så vi kunne jo skiftes ;-)
      Det er så sødt af dig, at vi må låne din, men vi har lige holdt barnedåb, og iblandt gaverne var en del kontanter, og jeg havde faktisk tænkt, at en lille del af dem godt kunne sponsorere sådan en vikle, som vi alle kan få glæde af ;-)

  2. Stine

    Ps. Det kunne være sjovt at læse om hvordan du oplever forskellen på at være mor første gang og anden gang. Frede har jo en anden far, men har han ikke også en anden mor end Marius – en mor som er mere sikker på dig selv?

    • Ditte K

      God idé! Jo, det er bestemt anderledes – det vil jeg lige have in mente til et fremtidigt indlæg :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *