Ynk, ynk

Her er så stille herinde. Jeg ved det godt. Jeg er blevet syg. Det er en sjælden ting for mit vedkommende, men det har til gengæld sparet sammen. Når jeg ikke har kvalme, har jeg hovedpine. Og når jeg ikke har hovedpine, sveder jeg. Eller fryser. Eller bare det hele på én fucking gang. Lægen erklærede mig idag fri for rullepølse-epidemien (ikke at jeg har haft den, altså), så det er vel også værd at tage med. Jeg har forsømt min skole hele sidste uge og idag med, så jeg håber den ondelyneme, jeg snart er på benene igen. Heldigvis er begge drenge gået fri, da de har et immunforsvar af jern forsynet med panser. Seriøst. Marius har været syg måske tre gange i sit fire år lange liv. To af gangene (hvis ikke alle) efter vaccine. Så det er sgu da okay.

Jeg græd for meget igår. Ynkeligt. Men nogle dage er det lettere at have delebarn end andre. Igår var ikke en af dem. Alt gik fint, og Marius tog afsted i højt humør sammen med far. Hans værelse blev efterladt med tilfældigt placeret legetøj og bamser på gulvet, badekarret fyldt med duploklodser og badedyr, men der var så forpulet stille. For han var taget afsted. Og det trækker tænder ud at undvære sit barn. At han har et liv et andet sted også. At han mangler i billedet herhjemme. Men snart vender han tilbage, og jeg glæder mig allerede. Indimellem er den mavepuster bare lige voldsom nok, som jeg har pebet lidt om før.

Heldigvis har Mikkel og jeg netop brugt en rum tid på at grine. Genhør med 50 Cents ældste gangster-sange kan godt noget på den konto! Bear with me, jeg er barn af 90’erne. Som om det ikke var nok, har jeg idag bevæget mig udenfor matriklen for første gang i alt for lang tid. Dels for at besøge lægen, dels for at købe Cocio cooler samt alt for pricey (men god!) sandwich hos 7-Eleven. Jeg har et indlæg om mødet med min kære kæreste i støbeskeen, som et par stykker har efterspurgt. Så jeg vender stærkt tilbage på et endnu ukendt tidspunkt!

6 Comments

  1. Trine

    Åhhh god bedring, det lyder til du har været hårdt medtaget, håber ikke din skole kører en vild fraværs-politik, for så løber det op i starten af sådan et skoleår. -kan huske min studenter-kursus tid 15 år tilbage endnu….. I øvrigt skønt billede af et skønt børneværelse.!!! God aften

    • Ditte K

      Mange tak, Trine! Det begynder at lysne nu med hensyn til sygdommen, så jeg må bare se at catche up :-) God aften til dig!

  2. Anne

    Øv, god bedring!

    Åh, at være delebarn er aldrig sjovt. Jeg er selv et delebarn af en velfungerende sammenbragt familie, men sjovt bliver det fandeme aldrig. Jeg kan huske, at den værste følelse er, når man tager afsted fra den ene og over til den anden. For mens man er hos sin far. Har mor, papfar og evt. nye halvsøskende jo også et liv uden mig. Den har altid været svær at sluge.

    • En anden Anne

      Åh, det er så rigtigt beskrevet.. Ingen forstår de tanker, som delebørn får, når man hører halvt til i to familier..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *