Søndag og sygdom

De sidste par gange jeg har udgivet et indlæg, er der gået væsentligt længere tid til det næste end først forventet. Og sådan er det igen nu. Sagen er den, at tilfældige sygdomssymptomer har sjatpisset lidt ind over mit liv de seneste uger, hvilket har efterladt mig med blandinger af sløjhed, snot og influenza på tilfældige dage. Det ligner mig ikke at være on-off syg, i hvad der føles som evigheder, men nu har jeg prøvet det med. Jeg har altid været usigeligt glad for Danonino og mælkesnitter, men jeg har skamfyldt mig med rugbrød og fibre på det seneste i håb om at bygge en sundhedshær op mod den forbandede virus. Og det ligner virkelig ikke mig. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke har indtaget milchschnitte ved siden af, som jeg i øvrigt over de sidste fire år har måtte lære at dele. Marius er tilfældigvis ligeså glad for Kinders og Danoninos opfindelser som sin mor (nej, det er ikke noget han får hver dag). Nuvel, der er ingen grund til at dvæle mere ved blogforsømmelse og den slags.

Igår brugte vi hele dagen på at fejre Mikkels farmors 75. år på jorden, og det blev fejret med mange mennesker og endnu mere buffetmad. Vi sejlede igennem dagen i en lind strøm af brun sovs, frikadeller, kogt skinke, kartofler og tre slags surt, og det er den ondelyneme længe siden, jeg har mæsket mig i god, hjemmelavet mad fra morgen til aften. Da vi endelig dumpede ned i sofaen i vante omgivelser, fik Mikkel og jeg den fantastiske og velgennemtænkte idé at se Zulu Comedy Galla (som jeg endnu ikke havde fået set) på TV2. Det resulterede selvsagt i, at jeg sov 01.30, og hanen (læs: Marius) galede kl. 08.00. Det kunne ganskevist have været meget værre/tidligere, og det var min egen skide skyld. På trods af det har vi hygget og snuet længe i søndag-morgen-sofaen med fjernsyn og for mange mariekiks, og minien er nu rykket på værelset for at lege med Lego, inden han senere på dagen skal til sit faderlige ophav. I den forbindelse regner jeg med at give sov-sidste-sygdom-ud-konceptet et skud.

Tak for de søde kommentarer I har bidraget med under min lille blog-pause, og de af jer, som stadig hænger på, må have en hel henrivende søndag!

4 Comments

  1. Ditte

    Jeg synes, at du skal omfavne ulysten, uanset grundene, og skrive når det er sjovt. Det ville være så ærgerligt, hvis det blev en sur tjans omgærdet af dårlig samvittighed fordi du skal opfylde andres cybersociale behov! Hil ugrundet blogforsømmelse og mælkesnitter!! God bedring og tak for god læsning i øvrigt :)

  2. Cecilie

    Jeg hænger stadig på og er enig med Ditte. Så længe du ikke forlader os helt er det okay med færrere blogindlæg. Det kommer vel i bølger? Et lille skud Ditte, Marius Emil og Mikkel engang imellem er bedre end ingenting :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *