Syvkabale og cyber-fravær

Jeg er her endnu. Jeg lever stadig. Jeg er begyndt at spille (alt for meget) syvkabale på min telefon. Sad much? Sikkert. Jeg ved ikke, hvad der er med mig. For tiden befinder jeg mig i en periode, hvor jeg er fed up med sociale medier. Jeg orker ikke at tjekke Instagram for at rulle 318 billeder igennem bestående af pæne hjem, søde børn og semi-kendisser. Jeg kan godt li’ de fine billeder, jeg orker dem bare ikke lige nu. Ligeledes er jeg rekord-inaktiv på Facebook. Jeg bruger min telefon til at tage billeder og spille kabale. Og min computer har ikke været tændt i dagevis. Men hey, syvkabale er fandeme undervurderet. Det er simpelt, lidt hyggeligt og helt uden hashtags.

Måske er det bare en periode, jeg skal igennem engang imellem. Jeg ååååååårker det bare ikke. Det er som om, der eksisterer de her voksen-cyber-kliker på Instagram. Bolig-damerne, satire-damerne, blogger-damerne, mode-damerne, (semi-)kendis-damerne. Det, der førhen har været nabolagets strikkeklub husmødrene imellem, er nu et eller andet uhåndgribeligt cyber-community med top-mødre og andre ladies. Jeg ved godt, det er sådan, det er. Det er okay, og det har sine hyggelige og belejlige sider. Jeg har bare virkelig brug for at trække mig engang imellem. Her på siden er mit frirum, hvor jeg bare er mig. Men det drukner på mest triste facon i al min cyber-træthed for tiden. Det kommer tilbage. Det skal det.

Jeg fik i øvrigt jinxet det med, at Marius aldrig er syg. Han tilragede sig 39,9 i feber i forgårs, men han er så sej til det dér. Han siger, at han har det “fint” med sved dryppende af panden, ildrøde kinder og hævede øjne. Efter en nats søvn sammen med mor i den stoooore seng, var han relativt frisk igen. Hans immunforsvar er bomben! Han har trods alt stadig kun haft feber 3-4 gange på fire år, that’s it. Jeg har givet mig selv lov til at tro, den 14 måneder (!) lange ammeperiode alligevel har gjort gode ting, som vejer op for måneder med brystbetændelse, barm af beton og av-for-helvede-nogen-har-fået-tænder-smerte. Uanset om det er begrundelsen eller ej, så er han fandeme hårdfør.

Her på falderebet må jeg lige videregive et tip, der er langt lækrere, end det lyder: Min elskværdige veninde nursede om mig forleden og kom mig til undsætning med en alletiders spise. Pop-up-crossaint-dej fra dåse fyldt med kalkunskiver og ost. De tager ingen tid at rulle og heller ej at bage, til gengæld smager de fortrinligt og hører ingen steder hjemme i kostpyramiden. Go, go, go!

5 Comments

    • Ditte K

      Hvor er du sød. Jeg regner med, jeg vender tilbage på mere stabil vis snart :-)

  1. Hej Ditte,
    Jeg blogger lige nu på http://www.bysarah.dk. Jeg ved dog ikke helt, hvordan jeg skal skaffe flere læsere. Har du et godt råd?
    Jeg ved godt at det er lidt off-topic i forhold til indlægget, men jeg håber at du vil hjælpe alligevel :)
    Tak for en god blog! :)

    • Ditte K

      Hej Sarah. Jeg har desværre ikke noget specifikt råd. Klø på og hav tålmodighed! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *