Back-up af guldkorn #2

Jeg har atter høstet en række guldkorn fra Marius’ mund. Derfor fortsætter jeg dette indlæg i en slags føljeton, så jeg løbende sikrer mig at have en slags virtuel back-up.

4 år:

Marius: “Jeg tænker på, om jeg bliver en far eller en Mikkel, når jeg bliver stor.”
Mor: “Hmm, det ved jeg sørme ikke. Hvad tænker du?”
Marius: “Jeg tænker, jeg måske godt vil være politimand.”

Marius fortæller om en pige i børnehaven: “A vil gerne giftes med mig, men jeg kan ikke li’ at blive giftet.”

Marius stikker hovedet ud af altandøren og kigger fascineret på trækronerne: “Det er så dejligt at høre, når fuglene synger.”

 

5 år:

Kører i bil gennem Odense by: “Jeg synes lige, jeg så et æsel. Det råbte ikke eller noget.”

Mikkel joker med Marius og siger, han må få en rugbrødsmad som Disney-slik.
Marius, lettere opgivende: “Ej… Mener du det rigtigt? I virkeligheden? Altså ægte rugbrød?”

Marius: “Jeg har fået en kæreste i børnehaven.”
Mor: “Hvor dejligt. Hvem er det, og hvordan kan det være?”
Marius: “Det er A. Det er fordi, hun er så smu…sød!”
Mor: “Det er da sødt. Hvem spurgte så, om I skulle være kærester? Og ved A godt, at I er det?”
Marius: “Det var J, der spurgte. Vi er begge to kærester med hende. Hun ved det ikke.”

På vej til børnehaven kommer vi forbi et barn, der er et stykke væk på en legeplads.
Marius kigger længe og undrende: “Ahhh, det er E ovre fra børnehaven. Jeg syntes nok, det ansigt virkede bekendt!”

Jeg snakker med Marius og fortæller ham, at det idag er præcis fem år siden, han blev døbt, og hvordan han fik vand i håret i kirken og den slags. Han lytter længe.
Marius efter en længere pause, meget uimponeret: “Jeg aner ikke, hvad du snakker om.”

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *