I nattens mulm og mørke

Skubber jeg barnevognen foran mig i det lidt for høje, lidt for våde græs. Klokken er et sløret sted mellem 02.30 og 03.00, da jeg, iført vinterjakke og klipklapper, får monteret barnet i vognen og sætter mission sov-nu-please igang. Det er vindstille og mildt. Haven ser helt anderledes ud beklædt i dråber af dug, skarpt indrammet af en mørk himmel med brændte nuancer og silhuetter af sorte træer. Motorvejen summer et sted i baggrunden, og katten er gået ombord i en leverpostejsrest på terrassen. Det virker altsammen ret fint. Søvn havde næsten været endnu finere.

Det er snart 17 måneder siden. Med andre ord nærmer vi os halvandet år, hvor Frede har beriget vores tilværelser og berøvet mig min søvn. Det holder hårdt, når man som jeg er sovemenneske by heart. I vores lange sommerferie var det til at overkomme med nul på skemaet og en opvejende lur, men nu hvor hverdagen har flået os allesammen ud i virkeligheden, skal der ske noget nyt. Håber jeg.
Marius var ammebarn til og med sin 15. levemåned, og han mestrede først den sammenhængende søvns kunst, da han var 2,5 år. Frede var ammebarn i starten og sidenhen flaskebarn, og det er åbenbart ikke noget, der glider ligeså naturligt ud, som amningen gjorde det. Natten til torsdag var han oppe 8 gange. Altså næsten en gang i timen. Næste morgen var jeg skeløjet og blød i hovedet og gjorde alvor af alle de gange, jeg har messet “i morgen dropper vi flasken”. Natten til fredag var således første flaskefri nat.

Jeg har afprøvet det meste. Ikke fordi jeg som sådan er en kylling, men fordi jeg ville sikre mig, der ikke eksisterede en mere nænsom afvænningsmetode, før vi gik kold tyrker på den. Og det gjorde der ikke. Hverken at synge, vugge, dosere mindre mælk, fortynde mælken eller tilbyde vand hjalp. Det har været et led i hans tryghedsritual så længe, som jeg ikke nænnede at afskære ham fra. Men han sover altså også stadig i soveværelset. Oftest halvdelen af natten i vores seng. Så nu er det tid til, at flasken forsvinder. Han har jo stadig mig og mit hår, som han gavmildt hiver af i store totter i løbet af natten. (Det undrer mig, jeg ikke er skallet endnu).

De første to nætter uden mælk er nu overstået, og der er sket absolut nul på den front. Han vågner ligeså meget, men hvor han før fandt vej tilbage til drømmene ved hjælp af flasken, bliver han nu bare hængende i en jeg-er-sur-men-ikke-vågen-tilstand, som jeg så fumler rundt og prøver at håndtere. Umiddelbart er barnevognen det eneste, der virker. So be it. Selvom jeg om natten har lyst til at folde mig sammen på midten og ringe til en voksen, så skal det nok lykkes. Skalskalskal. Jeg kan ikke længere huske, hvordan det føles at vågne udhvilet, men jeg glæder mig helt usigeligt til at prøve det igen.

6 Comments

  1. Mette Vilain

    Åh det er så hårdt, når de ikke vil sove om natten – og specielt, når man skal op og fungere i en hektisk hverdag. Med Kalle hjalp det helt vildt, da vi endelig droppede mælken om natten (efter 13 måneder), men før da vågnede han også mange gange hver nat. Er sikker på at det også nok skal komme med Frede!
    Bortset fra det evige logistiske puslespil og den manglende søvn, lyder det som om, at I er kommet godt igang med jeres nye hverdag.

    • Ditte K

      Tak for din kommentar, Mette. Er glad for at høre, der er lys forude! Vi er bestemt kommet godt igang igen, men det er alligevel lidt af en omvæltning. Håber, alt går godt hos jer også, og at Sofus er glad for skolelivet :-)

      • Mette Vilain

        Ja tak vi er også godt igang – selvom hverdagen nogle gange er ved at tage pusten fra en. Sofus har haft en god og tryg start på skolelivet og trives med de nye kammerater, lærere og pædagoger. Jeg synes, han er blevet så stor hen over sommeren – både i højden og i forhold til de ting han siger. Vildt hvad der sker, når man pludselig har et skolebarn…

        • Ditte K

          Det kender jeg godt – både det med pusten, og det med de store skolebørn! Dejligt, skolestarten er gået godt. Det er så vigtigt! :-)

  2. Sara

    Det kommer! Giv det et par nætter mere, og så skal det nok komme. Been there done that.
    Kram fra en medfølende mor til to søvnterrorister ?

    • Ditte K

      Tak, Sara! Det er lige sådan noget, jeg har brug for at høre! Der er no way back nu, så jeg holder på, om det så tager den næste måned ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *