Et halvt år med Frede

Mens resten af Danmarks bloggende kvinder har været til prisuddeling på Glyptoteket (stort tillykke med den noget så velfortjente pris til Trine), har jeg tullet rundt herhjemme med en småsnottet baby. Jeg gad godt have været der og prøve at opleve ægte prisuddelinger og farverige cupcakes, og der var på sin vis heller ikke andet end mig selv og 167 kilometer, der holdt mig fra det. Men jeg har i stedet, en anelse forsinket, nedfældet et par ord om mit mindste menneske, som for ganske nyligt rundede 6 måneder.

Den 16. oktober var det præcis et halvt år siden, at husets mindste beboer blev lagt i mine arme for allerførste gang, og jeg sidder målløs med den sædvanlige følelse af, at han altid har været her og først lige er kommet.

Siden han var et par uger gammel, har han haft mørkebrune øjne, som er udstyrede med vipper så lange. Munden er stadig noget så tandløs, men fortærer både fisk og frikadeller. På hovedet har han efterhånden en hel hæderlig pragt af små dun, og jeg har en forestilling om, han kunne finde på at blive en lyshåret baby. Det var hans far (og jeg selv egentlig også lidt), men det er endnu ikke lykkedes os eller nogle andre i vores familier at fastholde de blonde nuancer længere end til skolealderen.

Søvn er stadig ikke hans førsteprioritet, hvorfor han som oftest mener, at 2-3 lurer om dagen af 15-45 minutters varighed kan gøre det (og så er det altså max én af dem, der varer tre kvarter). Til gengæld går han til køjs mellem 19.30 og 20.00, og det er altså mærkbart på den gode måde, at vi har mere end fire minutters voksentid om aftenen. Om natten vil han godt lige op og hilse på en 2-3-4 gange, men jeg fornemmer, det oftere er to end fire efterhånden. Så selvom jeg har tunge øjenlåg og aldrig rigtigt peaker i udhvilethed, så bevæger vi os i den rigtige retning. Marius sov som bekendt først igennem som 2,5-årig, så det er endnu ikke noget, jeg ikke har prøvet før…

Han møver sig lidt rundt, bakker en del og snurrer konstant omkring. Hans foretrukne position er liggende på bugen, og det har det været, siden han var ganske spæd. Han siger ‘vovovovov’ og ‘bobobobob’ en del og holder meget af at spytte, især når han spiser, som seneste video på min Instagram (@dittekirk) fint illustrerer.

Derudover er han bedste venner med sin storebror, og de bredeste smil og højeste grin er således forbeholdt ham. Det giver sådan en helt ubeskrivelig hjertevarme, når mine to små mennesker griner, pludrer og leger sammen, til trods for de er vidt forskellige steder i deres små liv og end ikke taler samme sprog endnu (selvom Marius bedyrer, han godt kan forstå babysk). Tænk at kunne rumme så store mængder kærlighed til hele to mennesker i min 1,65 meter lille krop.

Frede har endnu ikke været passet, og den alenetid, jeg har haft det sidste halve år, er den tid, det tager mig at handle i Netto (hvilket også kan være længe nok, når jeg skal browse spotvarer), og så selvfølgelig de lure Mikkel benåder mig med, når det er muligt i weekenderne. Det ville også snart være fint med en middag for to (voksne) eller en tur i biffen, hvor vi kun skal bekymre os om, hvor godt vi sidder, og hvor meget bland-selv-slik vi kan indtage på halvanden time. Men min mavefornemmelse er endnu ikke helt nede med tanken om, at han skal undvære os begge på samme tid, selvom han uden tvivl ville nyde en aften i mormors selskab – og hun i hans.

Til gengæld er jeg inviteret til kaffe-bloggerevent (ja, sgu!) et par timer senere på ugen, og jeg er lidt spændt på min barselshjernes evne til at føre samtaler med den slags mennesker, der (forhåbentligt) ikke gylper og savler på mig. Og så glæder jeg mig helt usigeligt til at have løsthængende hår, uden nogen plukker det ud af hovedet på mig…

  

5 Comments

  1. Kamilla P.

    Hej Ditte,

    Nu skulle det være. Længe ventet kommentar! Jeg har fulgt med siden Clamour4Glamour tippede om dig, så måske et års tid efterhånden? Jeg elsker dine indlæg og din måde at skrive på :-) Og sikke nogle vidunderligt smukke børn du har. Virkelig! Jeg er 30 år gammel, er selv mor til en 4-årig og venter en pige mere om 10 uger. Har selv boet i Odense indtil sidste år (Åååh love to the O-town <3), men bor nu i Aarhus grundet arbejde.
    Så lige et kort pip herfra og tak for din blog!
    Kh. Kamilla

    • Ditte K

      Hej Kamilla. Tusind tak for dine søde ord, det er simpelthen den bedste slags kommentar at få! Jeg er mega nysgerrig efter det med Clamour4Glamour? Det er gået min næse totalt forbi!
      Og stort tillykke med lillesøster, når hun melder sin ankomst :-) Åh, ja, selvom jeg glæder mig til at købe hus og komme ud af Odense engang, er her nu ret dejligt…

  2. Hyggeligt indlæg!

    Åh, jeg skulle have være til selvsamme kaffeevent. Desværre skal jeg ud at spise og holde møde med mit job. Jeg gad ellers SÅ godt. Og jeg er sikker på, du nok skal finde på noget at ævle om med alle de andre, skønne Odense-bloggere.

    God fornøjelse :-)

    /Line

    • Ditte K

      Det er simpelthen min event-mødom, der bliver taget, midt i en periode, hvor jeg ikke har været ude i virkeligheden i hundrede år! Men det skal nok blive spændende, og mon ikke der bliver noget at knævre om ;-) Ærgerligt du ikke kan være der!

      • Det ville også have været min event-mødom, der forsvandt. Du må klare den alene, haha. Jeg glæder mig til at høre om, hvordan eventet har været :-)

        /Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *