At turde tro og tyve ugers scanning

I foråret gav en lille spire op i 11. uge. Det var normalt. Alt var normalt. Det skete jo ved hver 5. graviditet, at kroppen frasorterede dem med ringe levedygtighed. Dette var dog en urimeligt ringe trøst, da vi stod midt i det. Og det gnavede væmmeligt i hjertet, da vi måtte ringe rundt og fortælle, at der ikke landede et nyt familiemedlem som planlagt alligevel. Derfor var igår en milepæl. En vigtig én af slagsen. Misdannelsesscanningen. Helt uden misdannelser eller andre ting. Blot en fin, rask og topfrisk baby på 20 (!) cm. Fra igår turde jeg for alvor at tro på det. Forårets oplevelse har trukket lange spor af uvished og bekymring efter sig med ind i denne graviditet. Spor, jeg ikke har givet megen opmærksomhed. Eller overhovedet villet være ved. For selvfølgelig ville det lykkes denne gang. Det skulle det. Og det gør det! Men der faldt alligevel en sten så tung fra mit hjerte igår, da den søde scanningsdame måtte erkende, at hun ikke kunne give os et fint babybillede i profil, da han var midt i noget solo dance-off og ikke ville ligge stille. Ja, han! Jeg har fået lov at blive drengemor endnu engang. Et velkendt felt og alligevel så nyt og usigeligt spændende. Storebroderen er lykkelig og vi ligeså. Marius var med det samme klar på vej hjem fra børnehave og garanterede, at han nok skulle lære lillebror at spille Fifa. Og alt det andet, storebrødre gør.

Off topic: Billedet er, som jeg igår delte på Instagram (@dittekirk), en drømmefanger, jeg lavede den anden dag med fem (af mange) fjer, Marius kommer hjem med. Vi har også et godt lager af sten, grene, kogler og kastanjer.

14 Comments

  1. Jeg er ked af at I skulle igennem den oplevelse, men hvor er det godt at høre at alt er som det skal være nu! Og så er den drømmefanger altså SÅ fin. Det var da en god måde at bruge børnehavebarnets daglige souvenirs på :-D

  2. Emilie

    Av av, hvor gør det ondt at høre, at I mistede jeres lille kærlighedsklump i 11. uge..
    Jeg er selv gravid for første gang, og det er naturligvis min største frygt, at noget går galt.
    Men hvor må det altså være dejligt for jer, at alt denne gang er som det skal være, og at I bare kan glæde jer til det nye familiemedlem melder sin ankomst. :)

    PS: virkelig, VIRKELIG pæn drømmefanger!

    • Ditte K

      Ja, det var det sidste, vi regnede med, når nu vi var unge og raske – men det kan åbenbart ske for alle. Held og lykke og TILLYKKE med første graviditet. Håber alt går som ønsket – men selvfølgelig gør det det :-) Tak for de fine ord!

  3. Sofie

    Pu ha sikke en lettelse.

    Jeg kan følge dig i hvad du har gået igennem. Vi mistede selv en lille spire i 13. uge i foråret. Nu er vi gravide igen, og der er bare en anden slags usikkerhed og angst , som jeg slet ikke havde i første graviditet.

    Tillykke med endnu en dreng! :)

    • Ditte K

      Øv – Det er jeg ked af at høre. Det burde ingen gennemgå! Tillykke med denne graviditet og ønsket om at alt lykkes, præcis som det skal :-) Tak, Sofie!

  4. Stort tillykke med den kommende lillebror <3 Hvor dejligt, at du nu kan nyde det og finde ro. Jeg kender desværre alt til det :( Har været gravid syv gange, men "kun" graviditet nummer fire, seks og syv resulterede i mine tre vidunderlige drenge. Jeg fik endda at vide, at op mod 50 % af alle graviditeter endte sådan, fordi mange har meget tidlige aborter og bare tror, der er en lidt forsinket og kraftigere menstruation.

    Marius bliver helt sikkert en fantastisk storebror, og han har en supergod alder til det :)

    • Ditte K

      Øv! Det er jeg ked af at høre. Men vidunderligt at der trods alt kom 3 skønne drengebørn ud af det :-D Ja, det er jo ‘almindeligt’. Det var bare det sidste, vi skænkede en tanke, når nu vi var unge og frugtbare og alt det dér. Men man lærer jo hele tiden, og nu giver det os jo en lillebror, vi aldrig ville være foruden :-) Mange tak! <3

      • Præcis – jeg er flov over at indrømme, at jeg følte mig underligt hævet over det, da vores projekt baby gik i gang, da jeg var 23. Som 24-årig efter at have prøvet i få måneder var jeg gravid for første gang, og chokket var ENORMT, da jeg aborterede! Hvordan kunne det overgå os? Jeg blev klogere, og først to måneder inden jeg fyldte 28, havde jeg mit første drengebarn i favnen. Men han var værd at vente på <3

        • Ditte K

          Lige nøjagtig! Det kan ske, selvom man har alle biologiens odds på sin side. Det vigtigste er selvfølgelig, at det lykkedes til sidst :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *