Småting fra en småtyk

I skrivende stund sidder jeg med en bankende hovedpine, en kop varm mælk med honning (hvor undervurderet har en drik lov at være?) samt en roterende baby under maveskindet. Jeg skal ganske snart have skrevet Marius op på venteliste til en skole (!), jeg sidst aflagde besøg i 2008, da jeg færdiggjorde min 9. klasse. Det var jo lige for lidt siden. Det skal nok blive interessant at sidde i den voksne stol til skole-hjem-samtaler overfor nogle af samme lærere, som evaluerede mit faglige engagement små syv år forinden.

Jeg er ved at blive småtyk. De første 8-10 kilo har fundet vejen til min mave, og jeg er netop nået op på den anden side af 60 kilo. Den brugbare del af min garderobe er dermed forsvindende lille. Jeg har stadig held med at skrue mig i et par af mine kjoler, men jeg har taget (midlertidig!) afsked med mine højtaljede jeans samt størstedelen af mine skjorter og bluser. Og jeg er for nærig til at investere i den helt store omgang tyk-tøj, så jeg har allieret mig med førnævnte kjoler, graviditetsjeans og store striktrøjer. Hurra for at være gravid om vinteren i øvrigt! Not so much for konstant at veksle mellem de samme 7-8 stykker tøj. Jeg må have fat i flere striktrøjer. Desuden er det en usandsynligt dårlig kombination at være en grådlabil gravid og delemor på samme tid. Selvfølgelig savner jeg altid Marius de dage, hvor han er hos sin far, men for tiden trænger tårerne sig på, blot jeg kigger ind på en tom juniorseng om aftenen. Damnit! Han hygger sig, hvilket altid er tydeligt på de adskillige Snapchats, jeg modtager fra hans far og på Marius’ egne ord, når han returnerer. Det er ikke det. Det er bare mit eget savn. Jeg skal lige tage mig lidt sammen. Pylremor.

Sidst men absolut ikke mindst, vil jeg lige nævne for de af jer, som måtte nære interesse for den slags, at der på nuværende tidspunkt kun er én deltagende i konkurrencen om et års forbrug af børnesko, så oddsene for at jeres bidrag ryger med mig videre i semifinalen d. 19. november, er urimeligt gode! Det er også tilladt at deltage, selvom man allerede skulle have deltaget på andre blogs. Go, go, go! Det andet er næsten lidt sørgeligt (for mig), ikke? (Selvom jeg sætter enorm pris på dit meget kvalificerede bidrag, Louise!)

Med ønsket om en mandag aften fyldt med gode ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *