To blog or not to blog

Så fandt jeg vej frem til min computer, som jeg ikke har haft tændt i noget, der minder om et par uger. Den har befundet sig småstøvet i en afkrog af stuen, hvor jeg indimellem har børstet den af blot for at lade den stå uberørt. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg bruger energi på at være mor, være (små)produktiv og generelt på at være vågen. Og så gror jeg en baby, som so far har haft til huse i min bug i små 17 uger. Det er ingen klagesang. Jeg har en kæreste, som er lavet af rendyrket overskud, og som lader mig tage en lur, når behovet opstår. Og jeg har en søn, som generelt bare er skide sød. Bloggen har ikke fyldt så meget.

Jeg har været herinde et par gange for at skrive et indlæg, men er endt med at bruge (alt for meget) tid på at forsøge at redde domænet fra spaminvasion fra Asiens lande. Det flyder i skrivende stund med over 7500 spamkommentarer fyldt med alt fra løfter om billige Nike Free sko til overflod af ligegyldige kinesiske tegn, som jeg bruger alt for meget energi på at frasortere. Det er pisseirriterende. Jeg har installeret plugins og lignende (til de af jer med forstand på dette, som tror, jeg er idiot), men det stopper dem ikke fra at strømme ind. Nå.

Livet (og menneskerne i det) behandler mig godt til trods for, at kvalme aldrig bliver noget, jeg vænner mig til. Første jordemoderbesøg venter om ganske få dage, jagten på tøj, jeg kan være i, er sat ind, og Marius er ved at forene sig med tanken om, at man ikke selv kan bestemme køn på babyen. Han har sågar selv spurgt efter bevismateriale, for hvordan en scanning fungerer, og om ikke det var noget, man kunne se på en video et sted. Så vi har set videoer af ultralydsscanninger på YouTube, og den kommende storebror er ret spændt og interesseret. Heldigvis.

Jeg befinder mig i en situation, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortsætte med at lukke vand ud af ørerne her på domænet. Det er ikke et forsøg på at fiske “ak og ve, du må ikke lukke bloggen”-kommentarer, bare en reel tanke. Jeg blev forleden kontaktet af en kandidat-skrivende pige, som havde interessante og relevante spørgsmål til mig omkring blogging, at være “mommy-blogger”, iscenesættelse af familielivet og idéen omkring det hele. Det satte i virkeligheden bare ord på en helvedes masse ting, som har været i dvaletilstand længe et sted i mit baghoved. Tanker, som jeg selv har tænkt.

Jeg er ikke sikker på, blogging er min ting. På mange områder kan jeg vældig godt lide det. Mest af alt fordi jeg får lov til at skrive, og naturligvis fordi I kommer med respons og søde tilbagemeldinger. Det er ligesom det, der gør det sjovt. Den anden side er, at jeg er et ganske privat anlagt menneske. Det har jeg i hvert fald altid bildt mig selv ind, at jeg er. Det har været lige dele grænseoverskridende og spændende at kaste mig selv ud i cyberspace, men jeg er tynget af en satan ved navn Perfektionisme, som har den indstilling, at jeg enten gør det helt eller slet ikke. Og lige nu føler jeg, jeg gør det hele halvt. Jeg skal i virkeligheden nok øve mig lidt mere på at være mega-ligeglad med, hvad folk tænker om mig. Problemet er bare, at det er jeg ikke. Der skal indimellem lidt selvpromovering på fx Instagram og Facebook til for at hive nye læsere med ombord. Lidt “kom-og-køb”-mentalitet, hvilket jeg ikke besidder. Jeg er for fanden utilpas ved at prutte om prisen på et loppemarked. Jeg er ellers en forholdsvis stædig og vedholdende type, men jeg halter noget bagefter på ovenstående punkt. Den anden mulighed er at oppe mig lidt og være lige dét bedre, end jeg er, så kommer de sgu nok af sig selv. Sidste (og nok bedste) mulighed er, at være pisseligeglad med om jeg har én eller 5000 læsere, og det er nu heller ikke dér, mit primære fokus ligger. Men det skal det jo nok gøre engang imellem, hvis man vil fremad med sin blog. Hey, I er sgu da egentlig en hel lille flok på over 450 mennesker alene på Bloglovin’. Det kan sgu også noget.

Indtil videre lader jeg den hvile lidt. En “tænkepause” ála Line Love, om man vil. Måske finder jeg lysten til at blogge jævnligt (og overskuddet til at gøre det ordentligt), måske kommer der et indlæg en gang om ugen, eller måske skal jeg bare lige slappe lidt af omkring det hele og fjerne det unødvendige pres, jeg placerer på egne skuldre. Jeg er bare småtræt af blogland (mig selv inklusiv), events, outfits, affiliate links, trælegetøj fra Fætter BR og københavner-lattes. Det er intet personligt, jeg er bare lidt gammel-gnaven på den front for tiden. Jeg lader jer vide, når der er nyt at berette. Hav det helt henrivende og tak til jer, som stadig hænger på, til trods for en skrantende indsats fra min side.

14 Comments

  1. de der spamkommentarer, de skulle seriøst have en gigantisk omgang buksevand! Jeg døjer også med dem.. Hold nu fast i bordkanten, de er irriterende!!!

    • Ditte K

      Ja, de er frygtelige! Jeg har svært ved at forestille mig, at gevinsten ved dem er særlig stor for dem. Der er jo ingen almindelige mennesker, der klikker på de skide links!

  2. Stine

    Jeg har været væk fra din blog (og alle andres) i en god måned. Så det er først en sen nattetime/tidlig morgen jeg bliver opdateret på din rugerstatus. Mega Tillykke men træls at du også denne gang døjer med kvalmen.

    Om du skal fortsætte din blog eller ej kan du jo kun selv svare på. Jeg læser den for de sproglige finurligheder du gørbrug af og i mindre grad for indholdet. Det må være enhver bloggers ret at tilbageholde en hel del oplysninger og for den sags skyld være mere eller mindre aktiv. Tricket ligger i at du så virker ærlig i hvad du end skriver om og det synes jeg du gør. Har skrevet det før, men du ligger altså på top3 over mine yndlingsblogs.

    Men derfor skal du jo kun skrive hvis det gør noget godt for dig og du kan stå inde for det- ellers så træner du jo dine kreative skriveevner lige så godt i en privat dagbog.

    Held oglykke med at gro et menneske. Håber det bliver mindre besværligt for dig med graviditeten og ellers så er det da altid noget at du omgiver dig med gode mænd.

    • Ditte K

      Mange tak for din besked, Stine. Hvor er det dejligt, du har taget dig tid til at skrive den. Jeg tror nu, jeg fortsætter – om ikke andet så i det små. Tak for dine søde ord! Det betyder mere, end du aner :-)

  3. Jeg forstår dine tanker, men vil blot lade dig vide, at jeg nyder at følge med herinde og synes, at du gør det rigtig godt. Du har virkelig talent for det med ord, og det er en fornøjelse at læse, det du skriver :-)

  4. Louise

    Din blog er en af mine absolut favoritter, fordi du bare skriver virkeligt godt. Men lysten skal selvfølgelig være det, så det ikke bliver en sur pligt.Håber dog du bliver ved bare en gang i mellem, for ellers vil du være savnet

    • Ditte K

      Det regner jeg egentlig også med, at jeg gør. Jeg skal nok bare lige fjerne presset, jeg placerer på egne skuldre, så det bliver fornøjeligt i stedet for en sur pligt :-) Tak!

  5. Jeg er altså med om det er hver dag eller hver 2. uge eller hver 2. måned for den sags skyld. Men bloggen skal jo drives af din lyst (og overskud!), men altså, ville bare sige at jeg nyder at læse med :-)

    • Ditte K

      Yay! Mange tak, Sebrina. Uanset hvad, så fortsætter jeg bestemt også med at følge jer ;-)

  6. Hej Ditte

    Kendte dig engang ganske lidt. Fra da jeg boede i Odense og havde absurd få vagter på samme café, som du også arbejdede på. Var så glad for at finde din blog. Du skriver fantastisk!

    Det er svært med blogging. Forstår udmærket, hvad du er træt af. Det er jeg også. Og alligevel hænger jeg ved. Jeg ved ikke hvorfor.

    Angående spam-kommentarerne, så må du lige lade mig vide, om du har brug for hjælp. Jeg er blevet lidt af en WordPress-nørd og har også en hel side om blogging og the how-to’s.

    Du skal have fat i det plugin, der hedder Akismet. Jeg vil gerne hjælpe dig med at installere og rydde op. Det kan jeg gøre ganske hurtigt. Let me know.

    Ville være ked af at undvære dig i blogland. :) Du er et dejligt frisk pust.

    Stort tillykke med din søde søn og ham, der er på vej! Hvor må det være dejligt for dig.

    /Celia

    • Ditte K

      Hej Celia. Mange tak for din besked :-) Var det mon Den Gyldne Ovn? Det er vist det mest café-agtige sted, jeg har arbejdet. Og tak for tips! Jeg har allerede Akismet og det hele fungerer lidt bedre nu ;-)
      Tak for dine søde ord!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *