Svar på spørgsmål #1

Jeg overvejer, ligesom resten af blogriget, at smække en Q&A-slash-spørgerunde op på et tidspunkt, hvis der kunne være stemning for det, hvor det hele bliver lidt mere organiseret end de spørgsmål, der dukker op hist og her. Men! I mit tidligere indlæg, lagde jeg ganske forsigtigt op til det samme (det er altid pænt akavet, hvis den slags bliver mødt af rungende stilhed, så jeg startede blødt ud – man er vel en bangebuks), og der kom faktisk et par fine og ganske interessante spørgsmål. Dem vil jeg nu putte et par svar på herunder. Here goes:

Hvad er dine fremtidsplaner? Sådan, med uddannelse, job osv.? Jeg ser jo jævnligt beviser på, hvor utroligt god du er til at formidle på skrift (tak for det!), og er nysgerrig på, om det mon er sådan noget du kunne tænke dig.
Puha. Jeg rager i en del forskellige retninger og vil egentlig helst have lidt af det hele. Jeg er dog også realist (bilder jeg mig ind), og derfor mener jeg, det vil være smart at have en eller anden grunduddannelse, som jeg kan bygge videre på med tiden. Jeg holder enormt meget af det kreative på alle mulige måder. At tegne, male, lege med ler, strikke, bygge og – måske mest af alt – skrive. Jeg har brugt spandevis af timer foran min gamle DOS-computer, hvor jeg, fra omkring 2. klasse, skrev side op og side ned og drømte om mit voksenliv som forfatter (det har kastet mange historier omhandlende rideskolepiger på magisk sommerlejr af sig – jeg havde noget med ponyer dengang). For mig er det vigtigst at have en fremtid med et job, jeg har lyst til at stå op til. Mine overvejelser angående studie har raget i en million retninger og været omkring alt lige fra medievidenskab, medicin og psykologi til religion, artikekt, teologi og journalistik. Min mavefornemmelse fortæller mig dog, at jeg nok forsøger mig med sidstnævnte. Jeg trives enormt dårligt med et skemalagt liv, og jeg ville derfor elske noget freelance/arbejde-hjemmefra-agtigt, hvor jeg kunne skrive bøger, klummer, lege med photoshop, tegne billeder og prints og alt muligt andet hyggeligt. Verden er min østers, I guess.

Hvad laver du egentlig nu? Altså når du ikke er på barsel, forstås.
Da jeg blev gravid med Frede, var jeg ved at færdiggøre mit sidste år af min studentereksamen, som på grund af min første graviditet (som konstant opkastende) med Marius, allerede var udskudt ni måneder og en barsel. Dengang, som 17-18-årig, tilragede jeg mig på mystisk vis en diskusprolaps, som igen fik mig i knæ ved anden graviditet sammen med endnu en omgang (lidt mildere) opkast. Således måtte jeg igen sygemeldes, og jeg står nu tilbage og mangler at færdiggøre fire skaldede fag, før den forbandede kasket sidder på mit hoved. Det rider mig som en mare, men jeg trøster mig ved, at jeg stadig hører til den unge kategori, sådan aldersmæssigt, og at ét ekstra år, før jeg kan tjekke ind på universitetet, nok ikke kommer til at betyde det helt store på den retrospektive måde.

Drømmer du om at blive gift? Eller er det slet ikke noget, du/I har behov for at blive?
Jeg vil gerne giftes! Men det er ikke noget, der fylder enormt meget endnu. Jeg har en helt klar idé om, hvordan mit (altså vores) bryllup skal udforme sig, men det er ikke på Monica-måden, hvor jeg har ringbind tilbage fra 4. klasse med nøje udvalgte billeder af bordpynt og farvetemaer. Men jeg synes helt bestemt, at der er noget charmerende og umanerligt fint ved et bryllup, og jeg glæder mig til selv at skulle opleve det engang.

HVIS du skulle giftes – skulle det så være i kirke eller på rådhuset?
Helt klart i en kirke. Jeg synes, der er en majestætisk ro og ynde over sådan en kirke, og det ville for mig være den perfekte ramme for starten på et bryllup. Jeg har ikke brug for at fortsætte dagen på samme storslåede, fine måde med slotssale og syv sæt bestik. Det må gerne foregå på en solrig sommerdag under babyblå og åben himmel i haven, hvor der skal grilles, danses med bare tæer under pæn papirpynt og laves (og ristes skumfiduser over) bål langt ud på natten. På den måde synes jeg også, der er noget smukt ved kontrasterne fra den kirkelige vielse til den uformelle havefest, og jeg ved, Mikkel (heldigvis) er enig. (Okay, det var ikke fuldstændig Monica-agtigt, men jeg har da gjort mig lidt overvejelser, kan jeg se nu.)

Spiller kristendom – eller anden form for religion/religiøsitet – nogen rolle i dit/jeres liv?
Nej, egentlig ikke. Det spiller en rolle på den måde, at jeg selv er døbt og konfirmeret, og begge mine børn er blevet døbt, men vi er ikke troende på den troende måde. Jeg synes, dåben er et smukt ritual, omend nogen måtte mene, det virker hult og en anelse blasfemisk sådan at stå og sige ja til noget på sine børns vegne, som man måske ikke selv tror fuldkomment på. Og jeg kan godt se, hvad de mener. Men for mig handler det om ikke at tage det så forbandet bogstaveligt. Jeg vælger at opfatte nutidens kristendom på den måde, at der er plads til at tolke den sådan, som hver enkelt måtte finde rigtigt, og for mig er fortællingen om Gud, Jesus og kristendommen mere en håndfuld metaforiske budskaber om næstekærlighed og den slags – og dem kan jeg altså godt stå inde for. Jeg kan godt lide traditionen, og jeg synes, der er noget fint ved at værne om historien og det lille, hvidkalkede hus, som er en yndig tidslomme at træde ind i. Med det sagt har jeg det generelt stramt med religion, når det bliver for voldsomt. Jeg er ikke troende, men jeg er heller ikke ateist. Ateisme bliver for mig at se ligeså ofte en slags religion, som religion er det. Jeg bryder mig ikke om nogen form for fanatisme, og det mest ækle er, når nogen prøver at trække noget religiøst ned over hovedet på andre mennesker. Men al ære og respekt til dem, som har lyst til og måske brug for at tro og som undlader at proppe det ned i halsen på andre. Jeg tænker, at religion ofte er en måde, hvorpå man kan finde meningen i det meningsløse, og jeg synes menneskets – måske grundlæggende – behov for et holdepunkt og noget at tro på, når alt styrter sammen omkring dem, giver meget god mening. Men nej, religion spiller ingen rolle sådan i vores hverdag.

Og på samme tid fik vi bevist, at jeg stinker til at fatte mig i korthed. I hvert fald på skrift og når jeg selv bestemmer. Må I allesammen have en afslappet aften på bedste vis og lade mig høre, hvis der er stemning for en mere organiseret slags Q&A. Så vil jeg i mellemtiden øve mig i at svare på en knapt så langtrukket facon.

4 Comments

  1. Cecilie

    Kære Ditte.
    Please dont. Jeg synes det er fantastisk med så uddybende svar så please lad være med at fatte dig i korthed. En q&a runde giver for mig kun mening hvis du få givet hele svar. Og så er jeg for øvrigt fan af en evt. Q&A runde!!

    • Ditte K

      Hej Cecilie. Tak for din kommentar, hvor er du sød! Jeg smækker en Q&A op på et tidspunkt :-)

  2. Anne

    Fine svar – og jeg er enig med Cecilie i, at du ingenlunde behøver at skære ned på ordrigheden. Det er dejligt, at du giver dig tid til at få svaret ordentligt, og at vi får lov til at høre lidt mere om dig/jer og dine/jeres tanker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *