Too much of a good thing

FotorCreated2

Vi har haft arrangementer af mere eller mindre julet karakter den 19., 21., 22., 23., 24., 26., 27. og runder af med en familiejulefrokost imorgen. Det er lykkes mig ikke at gå i fødsel, men hold nu kæft, hvor har den 25. og idag været nødvendige som sov-igennem-i-dit-gravide-korpus-dage ind imellem julearrangementer med (heldigvis søde) familie- og svigerfamiliemedlemmer. Og vi har endda kun holdt juleaften én gang! Den 24., forstås. Desværre (for mig) faldt det således, at Marius skulle holde jul hos sin far i år. Men det går lige nu op for mig, at han derfor kommer med til sin lillebrors første jul næste år, og det er fandeme da også dejligt! Vi (Mikkel og jeg) holdt jul med min elskværdige svigerfamilie, og det var min første jul uden hverken min mor, far eller søster. Hallo, hvor bliver man voksen her som 22-årig. Åbenbart. Det var skide hyggeligt, og vigtigst af alt havde Marius ligeledes en henrivende juleaften, hvor han kunne lege med sin fars mindre fætter og smide om sig med nyt Lego og høje grin.

Juleaften er megahyggelig. Og hyggelige ting skal vi vel have nogle flere af? Ja! Bare ikke juleaften. Jeg prøvede et par enkelte gange som barn, at der både var juleaften den 22. og 24., så jeg kunne danse om træ med både min mor og far. Det blev hurtigt droppet igen. Juleaften er for børn (og barnlige sjæle) et højdepunkt. En fest uden sidestykke. Fyldt med ondt i maven af spænding, Disneys Juleshow, magi i store portioner, langtrukne salmer om træet og knitrende gavepapir og guldglimmer. De voksne har tit idéen, at børn selvsagt må elske at få den mulighed to (eller flere?) gange på ét og samme år! Sådan havde jeg det ikke. Det var magisk og spændingsopbyggende igennem hele december, men luften gik ligesom af ballonen den 24., når man lige havde været hele møllen igennem to dage forinden. Derfor blev det hurtigt sådan, at min søster og jeg julehyggede på en eller anden måde med den side, hvor vi ikke skulle være juleaften. Men uden hele julemenuen, dansen og sangene. Måske med et par gaver og lidt ekstra juleknas, og det var bestemt heller ikke af vejen.

Derfor foregår det nogenlunde på samme måde for Marius. Han er i forvejen en dreng af ganske sensitiv karakter, så for hans skyld behøver der ikke være proppet med arrangementer og ting, man skal nå. Vi besøgte min mor sammen med min søster den 22., hvor vi spiste aftensmad sammen, Marius pyntede mormors træ og fik et par gaver eller tre. Hvilket faktisk var rigeligt. Sådan noget Lego og Flexitrax bygger sgu ikke sig selv, og der var flere timers fascination at hente for Marius’ vedkommende. Den 24. havde han al tid i verden til at forberede sig på den store aften. Han blev hentet af sin far ved middagstid og har efterfølgende haft nogle dage derude til at lege med alle (!) de nye gaver. Imorgen kommer han så heldigvis retur her, hvor vi slår et smut forbi min far, og ja – der venter flere gaver. Ligesom der venter fra os og Mikkels forældre herhjemme. Så har han haft glæde af gaver i langsommere tempo fordelt henover julen med tid og ro til at fordøje alle indtrykkene. Lige på Marius-måden. Sådan fungerer det i hvert fald bedst her.

Med ønsket om en glædelig bagjul, uanset om I har fejret den én eller fem gange. Og naturligvis et nytår, som bringer champagne, glimmer og alt muligt andet godt!

Billederne forestiller i øvrigt den gravide kort inden julearrangement i Jylland, en af mine mange dejlige julegaver – en stempl-selv-kalender fra Strups, en af min mors tre overordentligt glade julehunde, Luna, og min lille smiley fra i sommer. Den slags er der i øvrigt mere af på min Instagram @dittekirk, hvis man er til sådan noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *