Typen med have og redskabsskur

Jeg ved godt, der i det ganske blogrige er en tendens til at lave de dér irriterende cliffhangers à la “vi har taget en kæmpe beslutning, men det må I læse om imorgen”, og at det sikkert er strategisk kløgtigt for de store bloggere med henblik på trafik og sådan noget stads, men fordi jeg som bekendt ligger og roder rundt hernede i Amatørland, tillader jeg mig at være så lidt irriterende som muligt, og bare breake hele min glæde på én gang: Vi skal flytte! Det i sig selv er muligvis ikke så vildt, at det overhovedet kunne deles op i flere indlæg, men jeg har ventet til alt var underskrevet og klart, så jeg ikke skulle trække min jubel tilbage på et senere tidspunkt.

Den 1. februar rykker vi direkte fra lejlighed, dørtelefon, gårdmiljø og gnavne overboere til frihed, carport, frugttræer og 700 kvadratmeter have! A’ hva’?! Jeg har betalt i dyre domme for at trykke ‘refresh’ på Boligportal hundrede gange om dagen og kime diverse udlejere ned, og så vil en masse tilfældigheder i stedet, at min life-saving veninde ser et opslag på Facebook, oplyser mig herom, og to dage senere står vi med drømmeboligen og sommerfugle i maven. Det er et sandt juleeventyr! Samtlige punkter på min liste over krav til ny lejebolig var med ét opfyldte, og jeg er altså kræsen på den måde. (Det ene sted vi så, var det et seriøst issue for mig, at der var lyse trælofter i stedet for hvide. Needless to say at Mikkel syntes, jeg var idiotisk…). Men her får jeg hvide lofter und alles og TO børneværelser! Mit indre lysbilledshow galoperer derudad, og jeg ser allerede hvordan en fregnet Marius og en vraltende Frede slår havedøren op og går lige ud – bare sådan – i egen have og gnasker jordbær og tomater direkte fra egen avl (ja, der er drivhus og urtehave og bryggers til snaskede støvler!). Samtidig er det ikke mere end 10 minutter fra centrum, og alle brikkerne falder ligesom på plads med hensyn til Marius’ skole og far og den slags. Det var egentlig bare det, jeg ville. Tænk, at jeg kan være så glad her på 2. døgn uden sukker (prøver at behandle min krop lidt bedre end normalt, bare for en lille stund). Måske skyldes det også, at Frede forleden tog sin længste lur nogensinde på… Wait for it… En time og fyrre minutter! Det er store sager for mig det hele. Jeg vil tilbage til mentalt at indrette vores nye bo, mens jeg strikker Fredes cardigan færdig (jeg er åbenbart 80 år).


God regnvejrs-fredag og glædelig weekend!

10 Comments

    • Ditte K

      Tak, Sofie! Læste lige dit byrotte-indlæg forleden, og jeg kan klart anbefale æbletræer og tid til at kede sig – men det er selvfølgelig en smagssag. Desuden har jeg også Sydfyn ‘at flytte hjem til’ engang, så det er vel også lidt en anden sag… Men de sætter alligevel gang i en fandens masse tanker, de små babyklumper :-)

  1. Mette Vilain

    Stort tillykke med huset, Ditte – hvor er det dejligt for jer! Og skønt at det også betyder, at Marius’ skolesituation falder på plads. Hvilket skoledistrikt skal I flytte til?

    • Ditte K

      Mange tak, Mette :-) Det er så skønt! Jeg mener, det hører under Rosengårddistriktet – derude ved Tornbjerg, Fraugde og Holluf Pile. Men vi stiler stadig efter noget inde i byen, evt. Rising, hvor alle hans venner skal gå :-)

      • Flotte ord og bilder. Og et smil tusendobbler seg ja :)Jeg kjøpte makan stoff med stjerner i stoff bare litt mørkere. Herlig og vÃ¥rlig synes jeg ogsÃ¥. Kos kveld. Vi stikker pÃ¥ kino.Klem klem

  2. Anne

    Tillykke, tillykke – det lyder godt nok som et dejligt sted, I har fundet jer. Håber, at vi får lov til at se lidt med, efterhånden som I flytter ind og kommer på plads :-)

    • Ditte K

      Tak for det, Anne – Vi glæder os meget! Ja, det skulle der nok blive mulighed for :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *