Alt er, som det plejer. Næsten, altså.

Så. Der gik et par måneder, hvor ordene var væk. Et par måneder, hvor jeg stoppede med at lede. Jeg har ikke de store, forkromede fremtidsplaner for bloggen her, andet end at sende noget afsted, når tiden og følelsen er til det. Det er åbenbart nu. På årets andensidste dag. Alt er som det plejer, med undtagelse af et par småting. Jeg skal for eksempel ikke være jurist. Det har jeg aldrig skullet, men det var jeg lidt tid om at finde ud af. Menneskerne og studiet var godt og fint, men der var noget, der ikke klappede, og jeg var nødt til at stoppe op og finde ud af, hvad det var.

Det var mig. Det var mig, der glemte at mærke efter og tænke mig om. Mig, der glemte at have tålmodighed til at gøre det, der gøres skulle. Jeg har hverken sindet eller lysten til at arbejde som advokat eller i det hele taget træde ind i en branche, som er så karriereminded, at jeg ikke vil have tid til at få mig selv med. Så jeg gør noget andet. Noget, jeg i slutningen af sommeren ikke kunne overskue og derfor skød idéen ned om. Juraen lå lige til højrebenet; jeg havde snittet, adgangskravene og mulighederne lå lige der og ventede. Jeg skulle ikke gøre mere end at søge ind og vente. Det skal jeg nu.

Jeg vil stadig gerne skrive, jeg vil gerne bruge mine ord, men ikke som hele grundlaget for et studie og mit fremtidige arbejdsliv. Jeg længes efter viden og forståelse for mennesker, mig selv og verden omkring mig. Og måske kan de to ting kombineres. Måske kan jeg bruge mine ord til at skrive om den viden, jeg kommer til at få. Så nu tager jeg tyren ved hornene. Tager et par måneder, hvor jeg rykker mit matematikniveau et trin op, så jeg til sommer kan søge ind på psykologistudiet, som på alle måder er meget mere mig. Som føles tiltalende og rigtigt på et helt andet plan. Men jeg var træt af at træde vande midt i min studentereksamen, og tanken om at skulle sætte mine ben der igen, efter huen var landet på mit hoved, var alt andet end attraktiv. Så jeg skyndte mig videre. Og nu træder jeg et par skridt tilbage, samler hængepartierne op, så jeg forhåbentlig kan komme igang med noget, hvor værket i store træk drives af lyst fremfor pligt. Og jeg kan mærke, jeg glæder mig. Glæder mig til at klatre over den sidste hurdle og tage fat på noget nyt, som kan danne rammerne for store dele af mit fremtidige liv. Det skal nok blive godt. Det skal det.

Først skal vi dog lige have sendt vores lillebitte 2-årige i børnehave. Om en måned. Noget, jeg slet ikke kan forlige mig med. Han kunne med fordel snuppe et halvt år mere hos sin dagplejemor, som bor et stenkast fra os, og som han træder ind hos med glæde og forventning hver morgen. Lige have lov at være lille lidt længere. Men der er no mercy. I Odense er man klar til at blive kastet ud i infernoet af store børn og mange voksne, når man er 2 år og 10 måneder. Det er man bare slet ikke, men det er spareplanen ikke interesseret i at vide. Til sammenligning var Fredes storebror 3 år og 3 måneder, da han startede. Smertefrit. Sjovt og nysgerrigt. En verden til forskel. Det skal nok gå, ja. Men helst mere end bare det. Vi spænder hjelmen og trøster os med, at hans forældre er fleksible studerende, der kan følge og støtte ham tæt hele vejen.

2018 bliver fin. Det gør det. Jeg får for eksempel en 8-årig 2. klasser(!!!), et 3-årigt børnehavebarn, et par bryllupper at deltage i og en kæreste, der er endnu tættere på at være færdig som lærer. Og måske starten på et helt nyt liv i min mave, når vi når om på den anden side af sommeren. Snart kan vi se solen, og ting med farver, der vokser op af jorden. Jeg glæder mig.

Rigtig godt nytår.

8 Comments

    • Ditte K

      Tak, Ida, hvor er du sød! Jeg troede faktisk, at jeg bare kunne lade bloggen ebbe ud, uden nogen ville opdage det, men hvor er jeg glad for, du stadig er her! <3

  1. Mette

    Jeg tjekker altså også stadig din blog regelmæssigt og blev virkelig glad for, at der var nyt! Ikke at du skal stresse over at opdatere – måske nærmere det modsatte. Vi er her stadig. :) Rigtig godt nytår!

    • Ditte K

      Det var dog helt utroligt. Hvor er du sød. Tak, fordi du også er her, og godt nytår til dig <3

  2. Malene

    Hej Ditte,
    Jeg fik bare lige lyst til at dele min egen erfaring med dig..
    Ligesom dig havde jeg også en stor lyst til at læse psykologi efter gymnsiet, men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at overbevise mig selv om at det var noget andet jeg skulle læse – kun fordi jeg simpelthen ikke magtede at læse MAT-B!!!
    Men jeg tog mig sammen, brugte et halvt år på aftenskole to gange om ugen samtidig med fuldtidsjob. Det var krævende, især fordi jeg har virkelig svært ved matematik, men det lykkedes og i dag går jeg på kandidaten i psykologi!
    Jeg håber du kan bruge min historie som et boost til dig selv – tænk hvis jeg havde valgt mit drømmestudie fra fordi jeg ikke kunne overskue et halvt år med matematik…. I det lange løb er det jo så ligegyldigt. Nu tænker jeg jo aldrig på de trælse matematiktimer, men er bare SÅ glad for studiet og glæder mig til at være psykolog resten af livet.
    Håber det hele lykkedes for dig og du bliver glad for psykologstudiet :-)

    • Ditte K

      Hej Malene. Tusind tak for input. Det er rart, du tager dig tid til at fortælle, og meget motiverende for mig. Matematik er også min akilleshæl. Mest fordi det aldrig har faldet mig ligeså nemt som det sproglige og nok også fordi, jeg har fået bildt mig selv godt og grundigt ind i mange år, at jeg er dårlig til det. I virkeligheden er jeg nok mest en slapsvans til at få gjort de ting, der ikke interesserer mig, for det viste sig alligevel, at jeg var i stand til at få fat i to 12-taller på C-niveau. Det er bestemt ikke mit mål eller min forventning på B, men jeg burde kunne klare det, jeg skal bare virkelig samle kræfter. Og det prøver jeg så nu, hvor det skal overstås på to intense måneder. Gisp. Men jeg glæder mig til at få begyndt på psykologien, og det er SÅ dejligt at høre om dine gode erfaringer på området. Tak for det, og tillykke med en snart afsluttet uddannelse <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *