Too much of a good thing

FotorCreated2

Vi har haft arrangementer af mere eller mindre julet karakter den 19., 21., 22., 23., 24., 26., 27. og runder af med en familiejulefrokost imorgen. Det er lykkes mig ikke at gå i fødsel, men hold nu kæft, hvor har den 25. og idag været nødvendige som sov-igennem-i-dit-gravide-korpus-dage ind imellem julearrangementer med (heldigvis søde) familie- og svigerfamiliemedlemmer. Og vi har endda kun holdt juleaften én gang! Den 24., forstås. Desværre (for mig) faldt det således, at Marius skulle holde jul hos sin far i år. Men det går lige nu op for mig, at han derfor kommer med til sin lillebrors første jul næste år, og det er fandeme da også dejligt! Vi (Mikkel og jeg) holdt jul med min elskværdige svigerfamilie, og det var min første jul uden hverken min mor, far eller søster. Hallo, hvor bliver man voksen her som 22-årig. Åbenbart. Det var skide hyggeligt, og vigtigst af alt havde Marius ligeledes en henrivende juleaften, hvor han kunne lege med sin fars mindre fætter og smide om sig med nyt Lego og høje grin.

Juleaften er megahyggelig. Og hyggelige ting skal vi vel have nogle flere af? Ja! Bare ikke juleaften. Jeg prøvede et par enkelte gange som barn, at der både var juleaften den 22. og 24., så jeg kunne danse om træ med både min mor og far. Det blev hurtigt droppet igen. Juleaften er for børn (og barnlige sjæle) et højdepunkt. En fest uden sidestykke. Fyldt med ondt i maven af spænding, Disneys Juleshow, magi i store portioner, langtrukne salmer om træet og knitrende gavepapir og guldglimmer. De voksne har tit idéen, at børn selvsagt må elske at få den mulighed to (eller flere?) gange på ét og samme år! Sådan havde jeg det ikke. Det var magisk og spændingsopbyggende igennem hele december, men luften gik ligesom af ballonen den 24., når man lige havde været hele møllen igennem to dage forinden. Derfor blev det hurtigt sådan, at min søster og jeg julehyggede på en eller anden måde med den side, hvor vi ikke skulle være juleaften. Men uden hele julemenuen, dansen og sangene. Måske med et par gaver og lidt ekstra juleknas, og det var bestemt heller ikke af vejen.

Derfor foregår det nogenlunde på samme måde for Marius. Han er i forvejen en dreng af ganske sensitiv karakter, så for hans skyld behøver der ikke være proppet med arrangementer og ting, man skal nå. Vi besøgte min mor sammen med min søster den 22., hvor vi spiste aftensmad sammen, Marius pyntede mormors træ og fik et par gaver eller tre. Hvilket faktisk var rigeligt. Sådan noget Lego og Flexitrax bygger sgu ikke sig selv, og der var flere timers fascination at hente for Marius’ vedkommende. Den 24. havde han al tid i verden til at forberede sig på den store aften. Han blev hentet af sin far ved middagstid og har efterfølgende haft nogle dage derude til at lege med alle (!) de nye gaver. Imorgen kommer han så heldigvis retur her, hvor vi slår et smut forbi min far, og ja – der venter flere gaver. Ligesom der venter fra os og Mikkels forældre herhjemme. Så har han haft glæde af gaver i langsommere tempo fordelt henover julen med tid og ro til at fordøje alle indtrykkene. Lige på Marius-måden. Sådan fungerer det i hvert fald bedst her.

Med ønsket om en glædelig bagjul, uanset om I har fejret den én eller fem gange. Og naturligvis et nytår, som bringer champagne, glimmer og alt muligt andet godt!

Billederne forestiller i øvrigt den gravide kort inden julearrangement i Jylland, en af mine mange dejlige julegaver – en stempl-selv-kalender fra Strups, en af min mors tre overordentligt glade julehunde, Luna, og min lille smiley fra i sommer. Den slags er der i øvrigt mere af på min Instagram @dittekirk, hvis man er til sådan noget.

Sofa-fredag og noget om navne

FotorCreated1

Jeg forsøger mig netop nu med at få set Pretty Woman fra start til slut for første gang. Det er lidt sådan en film, man skal have set, går jeg ud fra. Og når DR1 byder mig indenfor på sådan en typisk fredag-sofa-aften, ville det næsten være uhøfligt at takke nej. Indtil videre går det nogenlunde, bortset fra jeg er elendig til multitasking, og dette indlæg garanteret kommer til at tage halvanden time… Og hov! Nu var filmen færdig.

Min baby-app fortæller mig, at jeg idag er 23+3, og baby er på størrelse med en papaya. Så jeg har lige googlet papaya. Jeg har hørt om den (åbenbart) melonlignende frugt før, men har aldrig rigtig været i nærheden af en sådan, da den mest eksotiske grønthandler, jeg besøger, hedder Netto. Han snurrer rundt på livet løs derinde under mit maveskind, hvilket forleden resulterede i en jordemoder, der ledte efter stabil hjertelyd i over 5 minutter. Hver gang monitoren kom i nærheden af ham, lossede han den væk med sit babyben og skabte støj på linjen. Ellers alt godt. Jordemoderen forsikrede mig om, til trods for hastigt voksende mave, at jeg var både tynd og slank og det hele blot var baby. Jeg var overbevist om, minimum 40% var Marabou. Jeg føler mig ikke vanvittigt slank længere.

Siden sidst har jeg både bagt (og spist) kyskager, lavet en skylampe til Marius, holdt teselskab på drengemåden og præsteret at have halvlange negle på to fingre i mere end én dag. Det er sjældent, det sker, når man har negle svagere end varm stearin. Idag har vi udrettet ting så store som Disney Sjov, for meget Just-Eat mad og aftenbad til Marius med en varighed, som gav ham rosinfingre og -tæer som aldrig før. Og det skal til engang imellem!

I øvrigt har vi næsten sat os fast på et navn til lillebror, men jeg elsker navnesnak og synes, det er vildt hyggeligt (og inspirerende, forstås). Her er vi nok mest til ældre danske navne, som selvfølgelig skal klinge bare en smule med Marius. Hvad er jeres favoritnavne? Eller hvad hedder jeres børn, hvis I har den slags? Del det endelig med mig i kommentarfeltet, det vil jeg elske!

Hav en fantastisk weekend og efterfølgende jul, hvis I er til sådan noget.

Indretning vs. julestemning

FotorCreated

Jeg forsøger at jule røven ud af graviditetsbukserne i disse dage. Mere eller mindre succesfuldt. Jeg har forsøgt mig med alskens slags gør-det-selv pynt og hjemmelavede flettehjerter i lidt for meget pastel (som dog vandt mig et gavekort til Søstrene Grene på Instagram – yay!), men jeg kan mærke, det ikke gør det helt for mig. Min hjerne er en enorm sucker for struktur og overensstemmelser i stil og farvevalg, og det er svært at få gammeldags kravlenisser til at passe til højglanskøkken og dip-dyed messinglamper. Det har imidlertid resulteret i enkle (men stadig fine) perleplade-snefnug, origamihjerter og geometriske snemænd. Det er alt sammen fint og ufatteligt pænt (og mest af alt hyggeligt at fremstille), men julestemningen i stuen røg altså først for alvor i vejret, da Marius slæbte hjemmegjort juledekoration med hjem fra børnehaven med et ordentligt skud gran, rød stearin og julekugler som pynt. Det samme gjorde sig gældende, da min mor kom forbi med en mastodont af et kalenderlys omgivet af gran, kristtorn, troldegren og kogler. Uanset hvor meget jeg prøver at tricke min hjerne til at føle ‘jul’ ved synet af hvide juletræer i keramik, slår det først igennem, når jeg ser rød, grøn, guld, gran, glimmer og guirlander. Og det behøver vel ikke nødvendigvis at være grimt. Det kan vel forenes. Jeg er jo først ved at starte min julepyntskollektion nu i den spæde start af mine tyvere, så jeg har alligevel en del tid endnu til at tilpasse og justere. Men der skal altså mere jul og mindre indretning ind over min december. I hvert fald mere jul.

I øvrigt tak for alle jeres søde beskeder omkring vores lillebror in-the-making. Det gør mig umådeligt varm om hjertet, når I tager jer tid til at snakke, dele, kommentere og sågar komme med jeres egne historier til mig. Også selvom jeg ikke kan bade jer i adventsgaver og pakkekalendre, omend jeg gerne ville rulle jer allesammen i kunstigt sne og drysse jer med glimmer! Ellers vil jeg godt tippe om en alternativ julekalender hos De Normale, hvor der kommer en lille bid af deres kærlighedshistorie hver dag. Det er da til at blive i julestemning og glad i låget over! Hvilket minder mig om den dér historie om, hvordan Mikkel og jeg slog hovederne sammen for snart to år siden, som jeg har lovet jer i snart noget tid. Den kommer nok en af dagene, når jeg kan få den jongleret ind imellem jordemoderbesøg, juleindkøb, godnatlæsning og konfektspisning.