Velkomst og tilbageblik

Hej! Og velkommen til. Jeg kan se, at der er kommet en håndfuld nye beskuere herind, og I er hjerteligt velkomne. Jeg tænkte, det ville være belejligt at koge en liste sammen af forskellige indlæg, jeg har brygget sammen over det sidste halvandet år, så nye (såvel som gamle) læsere kan få et overskueligt tilbageblik uden at skulle trevle hele domænet igennem. Det har jeg dermed gjort for jer (selv tak), og jeg kunne i min gennemlæsning se, at det er længe siden, jeg har fået en update fra jeres side af skærmen, og det fandt jeg ret hyggeligt sidst. Så hvis I føler for det, så smid endelig en kommentar herunder og fortæl, hvad I er for nogle typer, der lægger vejen forbi min cyber-hule, og også gerne hvordan I fandt vejen herind. Det er så rart (og spændende) at få et indblik i, hvem der sidder og lurer med. Nå, here goes:

Ung mor vol. 1: Første del af fortællingen om dengang jeg mødte de to røde streger og den efterfølgende, lidt udfordrende tid som konstant opkastende gravid.

Ung mor vol. 2: Tiden efter fødslen som nybagt, 17-årig mor. Det var syret og vildt og fedt. Det er det altså stadig.

Voksenhed og venskaber: Noget om at være mor med teenagevenner og at blive puttet i mødregruppe for ‘de unge mødre’.

Om lidt bli’r her stille: En af de første gange jeg berettede lidt om at undvære mit barn og generelle tanker om skilsmisse-situationer. Regner faktisk med at catche up på det inden så længe. Det går stadigvæk virkelig godt, men det er altså kun den næstbedste løsning.

Søvnvaluta, tegninger og grand prix: Dengang jeg betalte 19 kroner for at sove et kvarter og et lille udpluk af tegninger, jeg lavede for længe siden. Det er virkelig sparsomt, hvad det bliver til med de tegninger for tiden. Det kommer nok igen engang, når jeg får trukket hovedet ud af barselstågen.

De voksnes rækker: Da jeg fik taget min forældremøde-mødom. Siden er det blevet til en håndfuld af slagsen, og jeg føler mig næsten slet ikke akavet og alien-agtig længere blandt de andre rigtigt voksne. Jeg er faktisk kommet helt godt ind i gamet.

Må man opdrage på andres børn?: Dengang jeg sendte min konfliktsky personlighed langt væk og blandede mig i en bedstemors håndtering af 1-årigt(!) barnebarn til Grøn Koncert.

Uddannelse og skemaliv: Tanker om hvad jeg vil være, når jeg bliver stor. Og lidt om mit anspændte forhold til at leve skemalagt med faste mødetider.

Bare balder og dårlig reklame: Her kan læses lidt om dengang, jeg smed verbale lussinger efter Cult og deres (efter min mening) lidt for desperate markedsføringsstrategi.

Fejl, jeg begår dagligt: Jeg tænker, titlen taler fint for sig selv. Der bør i øvrigt snart laves en vol. 2.

Fødselsberetning: Historien om Fredes vej til verden, som blev offentliggjort på Viharbørn.dk.

Hvad venter vi på?: Da jeg gjorde mig lidt tanker om, at danske kvinder venter (måske for) længe med at få børn, og hvordan jeg har oplevet at være i den modsatte ende af skalaen.

Lopper og langsommelighed (og et lille Kina-tip)

Såeh. Jeg har atter gang i en spam-battle med nogle ihærdige asiatere, som mener, det ville være klædeligt med kinesiske tegn drysset med lind hånd udover mit kommentarfelt. Det bliver altså et kæmpe nej tak fra mig af.

Mens jeg kæmper lidt med teknikken og de påtrængende spammere bag kulissen, kan jeg fortælle, at jeg siden sidst har formået at tage et bad og lægge rent sengetøj på sengen på én og samme aften, og det er efterhånden alt for sjældent, det sker! Jeg elsker at hoppe i kanen helt dampende og renskuret, når dynerne dufter af Dunlet (jaja, shame on Frk. Skyllemiddel). Lykken varede dog kort, da vi (endelig) fandt et nyt hjem til altan-katten, som i afskedsgave efterlod en mindre koloni af lopper. Noget med, at lopper først søger mod mennesker, hvis deres dyre-vært er væk. Ew. Hvorfor kan de ikke tage dem med sig? Mikkel har rundt regnet 347 bid på anklerne, og jeg har fået ét (gnæk, gnæk) til trods for, jeg altså spottede sådan en hoppende satan i sengen for kort tid siden. Hvad gør man ved dem? Ifølge internettet lever de op til en måned indendørs, før de kradser af. De formerer sig åbenbart ikke (?!), men jeg er stadig lidt nervøs for, om der er mere tilbage af Mikkel om en måned, hvis de klør på som hidtil.

Havde jeg nu været den voksne, mor-agtige type, havde jeg nok kunnet noget med at lave en shake med eddike og kartoffelmel eller et-eller-andet, men jeg ligger bare ikke inde med viden om loppebekæmpning, når det ikke foregår på dyr, og det går nok ikke at gnide Frontline i nakken på min bedre halvdel.

Ellers tuller vi fortsat rundt i vores eget sløve tempo og fikser små ting og sager. Slowly but surely. Forleden fik Frede og jeg svunget os op til at samle denne rullevogn (jeg samlede, Frede åd brugsanvisningen) for ligesom at generere lidt ekstra skabsplads i køkkenet, som der aldrig rigtigt er nok af. Ligeledes går jeg og venter i spænding på en ny dørbælg til min vaskemaskine. Det er den dér gummidims ved lågen, der burde forhindre vandet i at fosse ud. Det gør vores ikke længere, da der er gået hul i lortet. Så handymor ledte med lys og lygte efter reservedele til vaskemaskiner anno 1890 og med større succes end forventet! Det er sgu da i virkeligheden ret mor-agtigt (eller far-agtigt, om man vil).

For at blive ved de lidt mere ufeminine gadgets (en vaskemaskine er nok ikke en gadget, men you get the point), så har jeg sørme også købt en håndholdt bil-støvsuger! (Det lyder endnu mere usexet, når jeg ser det på skrift.) Det dér med at slæbe det store Miele-monster med forlængerledning ud gennem opgangen får jeg ikke rigtigt gjort, så jeg giver denne lille dims fra Kina et skud og melder tilbage, om den er i stand til at suge kiksekrummer og halve sandkasser op fra bagsædet, eller om den skal køres på møddingen.

I må have en dejlig… Mandag! Mandag it is.

  

Navlepilleri #2

Jeg har som nævnt en mærkelig skriveblokade. Omend mit liv på barsel ikke er decideret action-packed, burde jeg da have noget at knævre om. Men der er helt tomt lige nu, og alt, jeg får skrevet, bliver noget braller. Derfor henviser jeg på meget velment vis til dette indlæg, hvor I kan smide om jer med forslag og spørgsmål for ligesom at sparke mig (kærligt) bagi. Der er allerede kommet et par fine og ret interessante spørgsmål, som jeg påtænker at røre sammen i et indlæg, men jeg kunne snildt bruge flere!

Indtil da må I tage til takke med en omgang navlepilleri volume 2.0, som indeholder diverse småting fra hverdagen og andre ligegyldige facts, jeg kunne nå at smide sammen, efter vi (altså Frede) fik slugt en skål sveskemos til lyden af denne sang på repeat og blev puttet til lur, hvor han nu har sovet en hel time. Hvem gør det?! Ikke Frede. Troede jeg.

  • Jeg glemmer konsekvent at købe tandpasta på hver indkøbstur, så jeg stjæler hver dag lidt af Marius’. Hold nu kæft, det kræver selvdisciplin ikke at synke sådan noget blåt Spiderman-stads med glimmer. Det smager bare bedre, end tandpasta burde.
  • Frede har knækket pruttelyde-med-munden-koden og mener, det fungerer allerbedst, når der samtidig er en skefuld grød på vej ind. Let’s sprinkle that shit everywhere.
  • Sidst jeg var til frisør, var den 2. marts 2012 (ammehjernen kan være klæber). Det er 3,5 år siden. Jeg trænger i den grad til at få organiseret det vildtvoksende kaos, men jeg har besluttet ikke at tage stilling til det. Lige nu.
  • Ovenstående hænger dog virkelig dårligt sammen med klistrede babyhænder, som laver jerngreb på alt indenfor rækkevidde. Derfor har jeg fået for vane at smide manken op i en hestehale, men den har Frede nu luret og ynder derfor at proppe hele hårbundtet i munden, når han hænger på min skulder, hvorfor jeg i skrivende stund har helt stive hårspidser grundet mango-mos-mund. Må snart tage den skide barselsknold til mig.
  • Min store, lille dreng er startet til fodbold med sine venner fra børnehaven. De første to gange var det for overvældende at være med, så vi nøjedes med at se på. Han var fast besluttet på, at han ikke var god nok, og at det hele var for svært, så tredje gang tog han afsted i cowboybukser med aftalen om, at vi kun skulle se på for ligesom at understrege, at der intet forventningspres var fra vores side. Halvvejs inde i træningen tog han tyren ved hornene og løb ud på banen for at være med i kampen. Stoltheden overvældede mig totalt, da jeg kunne se i Marius’ øjne, at han godt selv vidste, han havde vundet sin indre kamp mod sin perfektionistiske forsigtighed, mens han gik og high-fivede de andre små, fodboldbestøvlede drenge. YES! Imorgen skal vi afsted igen, og han glæder sig.
  • Overvejer, om jeg skal skille slyngevuggen ad for at vaske det kaffe af den, som nogen (læs: Mikkel) har spildt på den, eller om det lige giver den lidt ekstra personlighed med de brune pletter.
  • Har brokket og undret mig længe over, hvor alle sutter forsvinder hen. Samlede de tilfældigt placerede sammen igår og fandt 22 styk. Ud af dem gider Frede bruge tre. Og ud af de tre er én en klar favorit (som ikke er en af de fire naturgummisutter, men det ægte plasticgejl). What are the odds?

Kina-tip: Enkelt babytøj (og efterspørgsel på inspiration)

Jeg har den ondeste skriveblokade. Jeg brygger halve indlæg på min hovedpude om aftenen (okay, natten), men det er åbenbart, hvad det kan blive til. Hvis ikke jeg har gylp på trøjen, så har jeg med sikkerhed sveskemos i håret. Det er sådan lidt kutymen herhjemme i tågen af lunken kaffe og ufoldet vasketøj. Vores vinduer er ligeså fedtede som indersiden af vores ovn, men jeg har ærligt talt ingen idé om, hvornår vinduespudsning skulle virke som det oplagte førstevalg ud af de 200 ting, der skal gøres. Så selvom vi hygger os meget og langsomt her i boblen, er det ikke inspirationen, der sådan for alvor blomstrer lige nu. Derfor har jeg naturligvis brugt lidt tid på at surfe Aliexpress igennem i stedet for, og her har jeg luret på pænt børnetøj. Det kan godt være, det er gratis at pudse vinduer, men det er altså sjovere at købe tøj til minier! Og så er det i øvrigt så uforskammet billigt, at det nærmest er økonomisk uansvarligt at lade være. Se selv hvor pænt! (Hvis man lige ser bort fra styling af baby med kæmpebriller. Wtf.)

DoneSort sæt (52 kr.) / Sæt med bjørn (43 kr.) / Dragt med panda (41 kr.) / Sæt med skyer (45 kr.) / Hvidt sæt med pile (49 kr.) / Dragt med plusser (48 kr.) / Dragt med isbjørn (50 kr.) / Sæt med bjørn (45 kr.)

Og mens jeg lige har jer – Så er kommentarer som altid hjerteligt velkomne herunder, og hvis I sidder derude med emner, I gerne ser berørt her på siden, så giv lige lyd, ikke? Det kan være, I er mere inspirerende end min barselshjerne (okay, det er I helt sikkert). Spørgsmål of any kind kan også smides her. Hvis der er nok af dem, kan jeg ælte dem sammen i et indlæg på et tidspunkt, og så er vi jo allerede dét længere. Må I alle have jer en munter mandag!

Back-up af guldkorn #2

Jeg har atter høstet en række guldkorn fra Marius’ mund. Derfor fortsætter jeg dette indlæg i en slags føljeton, så jeg løbende sikrer mig at have en slags virtuel back-up.

4 år:

Marius: “Jeg tænker på, om jeg bliver en far eller en Mikkel, når jeg bliver stor.”
Mor: “Hmm, det ved jeg sørme ikke. Hvad tænker du?”
Marius: “Jeg tænker, jeg måske godt vil være politimand.”

Marius fortæller om en pige i børnehaven: “A vil gerne giftes med mig, men jeg kan ikke li’ at blive giftet.”

Marius stikker hovedet ud af altandøren og kigger fascineret på trækronerne: “Det er så dejligt at høre, når fuglene synger.”

 

5 år:

Kører i bil gennem Odense by: “Jeg synes lige, jeg så et æsel. Det råbte ikke eller noget.”

Mikkel joker med Marius og siger, han må få en rugbrødsmad som Disney-slik.
Marius, lettere opgivende: “Ej… Mener du det rigtigt? I virkeligheden? Altså ægte rugbrød?”

Marius: “Jeg har fået en kæreste i børnehaven.”
Mor: “Hvor dejligt. Hvem er det, og hvordan kan det være?”
Marius: “Det er A. Det er fordi, hun er så smu…sød!”
Mor: “Det er da sødt. Hvem spurgte så, om I skulle være kærester? Og ved A godt, at I er det?”
Marius: “Det var J, der spurgte. Vi er begge to kærester med hende. Hun ved det ikke.”

På vej til børnehaven kommer vi forbi et barn, der er et stykke væk på en legeplads.
Marius kigger længe og undrende: “Ahhh, det er E ovre fra børnehaven. Jeg syntes nok, det ansigt virkede bekendt!”

Jeg snakker med Marius og fortæller ham, at det idag er præcis fem år siden, han blev døbt, og hvordan han fik vand i håret i kirken og den slags. Han lytter længe.
Marius efter en længere pause, meget uimponeret: “Jeg aner ikke, hvad du snakker om.”

  

Status på livet i boblen

Det er en mærkelig boble, vi fumler rundt i. Vi står op, når resten af byen gør det, mens vi fra vores varme hule kan fornemme samfundet, der haster afsted i morgentrafikken mod mødetider og deadlines, mens tiden herinde går i sit eget søvndyssende tempo.

Jeg lider lidt af sensommerblues, mens efteråret kigger ind af vinduerne, og hverdagen stikker hovedet frem mellem raslende trækroner. Men vi har det godt herinde i boblen. Vi har været så forfærdeligt forkælede, at vi har været fire forældrehænder om Frede i næsten fem(!) måneder. Endnu en af fordelene ved studieliv-med-småbørn. Men mere vil som bekendt gerne have mere, og vi skal på den måde lige ind i barselsrutinerne og vågne rigtigt efter knapt et halvt års dvale.

Frede og jeg er således den lille hjemme-duo i dagtimerne, mens Marius lunter rundt i børnehaven, og Mikkel stener til forelæsning med hovedet begravet i computeren bøgerne. Så vi er et lille team, der samarbejder om at få tiden til at gå og nyde det, den indeholder. Det er sikkert meget sundt for min hjerneaktivitet, at Mikkel ofte har tidligt fri og dermed stadig bruger overvejende mange af sine vågne timer her på matriklen, så jeg ikke ruster totalt på kommunikationsfronten i selskabet med min bløde baby, der er en anelse begrænset på det verbale (men meget fremmelig i cuteness). Det bliver til store mængder gurglen, spytten (mest Frede), dikke-dikke, ultrasoniske tonelejer (“hej min babyyy”, “du er så dygtiiiig”, etc.), borte-borte-tit-tit, klap og kys. Til gengæld træner det evnerne til at komponere (tvivlsomme) børnesange helt enormt, og det kan jo også noget. Og hold nu kæft, vi får sunget mærkelige ting, blandt andet en del om ord som babyflûte, snøvlehat, knoklefår og lemming.

Desuden kunne der ved sidste sundhedsplejerskebesøg konstateres, at Fredes dellevækst ikke længere havde helt så meget fart på som ønsket, så han får nu supplerende flaske ved siden af amningen, og dellerne vil atter frem i verden (seriøst, jeg aner en tredje hage derinde et sted). Det ramte mig hårdere end forventet, men efter tilvænningen var i hus, måtte jeg erkende, at det kører. Jeg (og Frede) har stadig amningen og tætheden, Mikkel har ligeledes mulighed for at fodre, han sover bedre og vigtigst af alt: Han trives, vokser og er glad. Og så venter det dér skemad lige rundt om hjørnet.

Det samme gør sig gældende for hans søde storebror (ikke det med skemaden, forstås), som sidste uge var på overnatningstur med de store børn i børnehaven, hvorfra han returnede glad og bållugtende iført nattøj og gummistøvler. Jeg øver mig stadig i at fatte, at min dreng er blevet sådan én, som pludselig tager afsted på lejrtur uden mor eller far, med sit liggeunderlag under den ene arm og sin lille sovepose under den anden. Det vil sige, det er fem år siden, jeg sidst var 18… Åh, gru. Afslutningsvis leveres herunder et billede af to brødre, der muligvis lægger skumle planer. 

 
Desuden har jeg luret, at der på Bloglovin’ er ca. 10 gange så mange, der følger med, i forhold til bloggens Facebookside. I er også fint med på Instagram, men I er altså hjerteligt velkomne alle tre steder! Og må I så have jer en overvældende weekend på den gode måde.