Julestemning (eller mangel på samme)

Jeg er ikke i julestemning endnu. Man kunne sige, det var ved at være oppe over, når nu det er den 24. december lige om lidt. Men julens måned har sgu været lidt træls ved os. Bevares, den har været proppet med gode ting som Marius’ skoleplads og vores fremtidige bolig, men hverdagens tandhjul har i den grad været rustet til i sygdom og afladede batterier. Vasketøjet vokser ud af væggene, der roder med irriterende, små dimser alle vegne, og min rengøringsindsats er på et skuffende ringe niveau, men jeg er åbenbart allerede gået i vi-skal-jo-snart-flytte-mode, så jeg får ikke gået i dybden med den husholdning på samme måde som normalt. Det skal jo alligevel pakkes ned lige om lidt. Agtigt.

Raskheden begyndte (efter to la-aa-ange uger) at vise sit kønne fjæs hos både Mikkel og Frede for et par dage siden, og håbet om en nogenlunde frisk juleaften var atter lysegrønt… Men da den mindste af husets herrer vågnede 00.30 i nat med over 39 i feber, var det atter op ad bakke. Imidlertid virker han til at være i bedring, og jeg håber, vi akkurat når i mål tids nok til brun sovs og risalamande. Jeg håber så inderligt. I disse dage sover vi alle fire på Marius’ værelse, så langt væk som muligt fra det rådne indeklima i kælderetagen. Jeg er nu efter en hel del snakke og ligeså meget googling overbevist om, at det er synderen i hele det her sygdomsræs, og jeg synes, det er ækelt.

Men i stedet for at køre den fuld Debbie Downer, gider jeg godt at glædes ved de federe ting. For eksempel at vi snart er flyttet, at Marius er rask, og at jeg fik købt alle julegaver den 22., som for mit vedkommende er i overordentlig god tid. Imorgen ved middagstid kommer Marius og hans far, så vi kan snaske noget kage og kaffe, inden vi skal til jul hos min storesøster. Og selvom vejret minder mest om oktober, og min julestemning kan ligge på et meget lille sted, glæder jeg mig helt pjattet til at holde jul med mine tre drenge og resten af min familie og til at opleve julemagien i øjenhøjde med den 5-årige.

Må I ligeså have en dejlig jul med masser af mad, geniale gaver og alle jeres yndlingsmennesker! <3

Mens vi raller: Kina-tip om vinterleggings til børn og skolestatus

Vi er ramte. Tre ud af fire af husstandens beboere er snottede, slimede og klatøjede. Ja, Marius er selvfølgelig den raske (han er seriøst lavet af jern på den front). Babyen blæser snotbobler og raller lidt, jeg gør nogenlunde det samme, og Mikkel (som om muligt er endnu sjældnere syg end Marius) er hårdest ramt, og jeg er ingenlunde klog på området, men han sover som den eneste i det skimmel-ramte værelse, og han har været fem gange længere om at komme sig end os andre. Nu er han forvist til sofaen og får ikke lov at sove dernede mere. Han har svært ved at holde sin knapt to meter lange krop oprejst, kaster lidt op og har ondt i hovedet. Jeg, derimod, har tabt min hud under næsen et sted ned i skraldespanden sammen med de 48 køkkenruller, der har slidt den af. Det stinker på alle tænkelige måder at være syg, når man har små børn. Især med små børn som også er syge. Men det lysner et sted derude i horisonten. Frede får suget snot (ja, som i suget med sådan en babydims med en slange i enden, som jeg suger i… med munden), og så er han nogenlunde i hopla igen, Mikkel er langsomt ved at genfinde balancen, og jeg kan atter komme igennem dagen uden massivt pilleindtag.

Vildest og bedst og dejligst er dog noget helt andet. For få dage siden blev jeg kontaktet af den skole, jeg allerhelst ville have Marius på, men som jeg for længe siden havde skudt en hvid pil efter, da de kun tager et par og tyve elever ind om året, og alt for længst var booket. De havde imidlertid fået en (én!) plads ledig, og den var Marius’, hvis vi ville have den. Og det ville vi! Mine bekymringer om kæmpe-skoler og dårlige mavefornemmelser er forsvundet! Og jeg er sikker på, det her nok skal blive godt for min lille, store dreng. Tænk, for bare seks år siden trådte jeg selv ud af 10. klasse, og nu sidder jeg og melder mit eget lille menneske ind i skolesystemet. Syret much.

Afslutningsvis vil jeg lige sende et tip i jeres retning, som jeg er svært begejstret for. Vinter-leggings til næsten ingen penge! Marius har et par stykker (de lyseblå og olivengrønne på billede 5), og jeg elsker dem. Det gør han også. De er bløde, behagelige og forede med noget vamset fluff på indersiden, så de kan fungere som vinterlige benklæder. De andre har jeg (endnu) ikke erfaring med, men jeg synes, de ser lige så lækre ud. Så hvis I vil nå at have fingrene i disse, inden vinteren ophører, er det nok en god idé at bestille nu, så de kan nå frem til starten af januar.

Må I alle have en dejlig advents-aften!

Leggingscollage1: HER til ca. 60 kr. / 2: HER til ca. 65 kr. / 3: HER til ca. 66 kr. / 4: HER til ca. 50 kr. / 5: HER til ca. 48 kr. / 6: HER til ca. 89 kr. / 7: HER til ca. 35 kr. / 8: HER til ca. 48 kr. / 9: HER til ca. 60 kr.

Typen med have og redskabsskur

Jeg ved godt, der i det ganske blogrige er en tendens til at lave de dér irriterende cliffhangers à la “vi har taget en kæmpe beslutning, men det må I læse om imorgen”, og at det sikkert er strategisk kløgtigt for de store bloggere med henblik på trafik og sådan noget stads, men fordi jeg som bekendt ligger og roder rundt hernede i Amatørland, tillader jeg mig at være så lidt irriterende som muligt, og bare breake hele min glæde på én gang: Vi skal flytte! Det i sig selv er muligvis ikke så vildt, at det overhovedet kunne deles op i flere indlæg, men jeg har ventet til alt var underskrevet og klart, så jeg ikke skulle trække min jubel tilbage på et senere tidspunkt.

Den 1. februar rykker vi direkte fra lejlighed, dørtelefon, gårdmiljø og gnavne overboere til frihed, carport, frugttræer og 700 kvadratmeter have! A’ hva’?! Jeg har betalt i dyre domme for at trykke ‘refresh’ på Boligportal hundrede gange om dagen og kime diverse udlejere ned, og så vil en masse tilfældigheder i stedet, at min life-saving veninde ser et opslag på Facebook, oplyser mig herom, og to dage senere står vi med drømmeboligen og sommerfugle i maven. Det er et sandt juleeventyr! Samtlige punkter på min liste over krav til ny lejebolig var med ét opfyldte, og jeg er altså kræsen på den måde. (Det ene sted vi så, var det et seriøst issue for mig, at der var lyse trælofter i stedet for hvide. Needless to say at Mikkel syntes, jeg var idiotisk…). Men her får jeg hvide lofter und alles og TO børneværelser! Mit indre lysbilledshow galoperer derudad, og jeg ser allerede hvordan en fregnet Marius og en vraltende Frede slår havedøren op og går lige ud – bare sådan – i egen have og gnasker jordbær og tomater direkte fra egen avl (ja, der er drivhus og urtehave og bryggers til snaskede støvler!). Samtidig er det ikke mere end 10 minutter fra centrum, og alle brikkerne falder ligesom på plads med hensyn til Marius’ skole og far og den slags. Det var egentlig bare det, jeg ville. Tænk, at jeg kan være så glad her på 2. døgn uden sukker (prøver at behandle min krop lidt bedre end normalt, bare for en lille stund). Måske skyldes det også, at Frede forleden tog sin længste lur nogensinde på… Wait for it… En time og fyrre minutter! Det er store sager for mig det hele. Jeg vil tilbage til mentalt at indrette vores nye bo, mens jeg strikker Fredes cardigan færdig (jeg er åbenbart 80 år).


God regnvejrs-fredag og glædelig weekend!

Navlepilleri #3

  • Forleden (meget tidlig) morgen skulle jeg navigere gennem YouTube og finde en børnevenlig film. Da jeg vågner rigtigt, kan jeg se, jeg har søgt på ‘yoghurt’. Det er da meget flot.
  • Jeg drømte en nat, at Marius var blevet optaget på den skole, jeg går og håber på. Var helt glad, da jeg vågnede, indtil jeg kom i tanke om, at det var løgn. Min hjerne er god på den måde.
  • Der findes maskiner til både at vaske og tørre vores tøj, men ingen til at lægge det sammen (så vidt jeg ved). Er tiden ikke ved at være moden til den slags? Hvis de findes, så tip mig endelig. Pris er underordnet. Jeg er muligvis villig til at donere en nyre.
  • Jeg har en tilbagevendende trang til at klippe mit hår i sådan en skarp page (lidt mindre hjelm end Sharin Foo, men den slags). Den idé dukker gerne op omkring hver andet år, når jeg endelig har nået den hårlængde, jeg lovede mig selv ved forrige page, at jeg aldrig igen ville undvære. Håret er åbenbart grønnere på den anden side. Det er bare fem forskellige slags upraktisk at have hår uden knold-potentiale, når der 97% af tiden hænger et par babyhænder fast i det.
  • Jeg blev forleden bekræftet i, at jeg rent faktisk husker at give Frede D-dråber i ny og næ, da jeg erfarede, flasken var tom. Det er da over al forventning.
  • Har nu erkendt, at det ikke bare er rester af mascara under mine øjne, som kan renses væk, hvis jeg gnider hårdt nok. Min hud har bare farve som skorpen på en leverpostej. Jeg har brug for en 24 timer lang lur.
  • Jeg er helt på røven over, hvor sød en 5-årig jeg har. Forleden ytrede han både, at Frede var den sødeste baby, han nogensinde havde set og fortalte Mikkel, at han havde valgt hjerteformet slik i sin bland-selv-pose, fordi “vi jo elsker mor”. For fanden da!
  • Mikkel har tonsvis af biografbillet-gavekort liggende, og et par af dem udløb i onsdags. Jeg foreslog Mikkel at tage afsted med anden ledsager, men det afslog han. Heldigvis nåede han at forære dem til en ven, som fik glæde af dem, når nu jeg ikke helt kan overkomme tanken om at give menneskeungen fra mig en hel films længde endnu, selvom jeg nok burde. Jeg trænger til at trække vejret udenfor lejligheden, eventuelt ned i et glas vin.
  • Vi skal flytte fra vores elskede lejlighed. Ligeså pæn og nyrenoveret den er, ligeså fyldt med fugt er den i underetagen, og jeg kan simpelthen ikke forsvare at de to små mennesker i min varetægt, skal bo under skimmel-forhold. Men så er jeg da færdig med lejligheder! Jeg gider ikke dørtelefoner og overboere længere, så jagten på (lejet) hus/rækkehus er for alvor sat ind, så vi til sommer kan smække dørene op direkte ud til vores egen græstot, hvor ungerne skal grave i sandkasse, mens Mikkel griller, og jeg afprøver vores nye liggestol.
  • I dag skulle jeg panik-oprydde på den dér måde, hvor man finder ud af, man får gæster om fem minutter, og der gerne må banes en gangsti til for eksempel toilettet gennem bjerge af vasketøj, der skriger på at blive lagt sammen. Midt i min tasmanske djævel-agtige hvirvelvind spottede jeg en brugt makeup-vatpind på gulvet, og i situationen var det eneste rigtige åbenbart at dække den til med en badevægt. Jo, jeg studsede over mig selv i samme sekund og ja, den ligger der endnu.
  • Jeg har købt nul julegaver so far, og hvis jeg kender mig selv ret, så forbliver det sådan frem til d. 23. december.
  • Nu burde jeg foretage mig alle mulige praktiske ting (for eksempel førnævnte bjerg af vasketøj and the list goes on), men det er som om, jeg er kommet for langt ned i sofaen til ikke at spille The Sims. Det har jeg ikke gjort, siden jeg var højgravid! Og det er fredag.

Hav nu en rar en af slagsen og drik et glas vin for mig, hvis du alligevel har hældt op, når nu jeg er en tøsedreng, der fortsat hænger ud herhjemme til lyden af min sovende baby.