Tilbage i virkeligheden

Søndag har pakket sine ting og er på vej ud af døren, og mandag lurer på den anden side, parat til at brase ind i mit liv omkring klokken 6 (og 00.30, 01.45 og måske 03.00. Tak til Frede), og jeg klamrer mig febrilsk til den sidste stump weekend, inden den om lidt er væk igen. Hverdagsbussen kører med sømmet i bund, og de eneste stoppesteder, jeg har mødt på min vej, har været weekenderne. Det tager lige lidt justering at ramme ind i rutinerne igen. Sådan logistisk og praktisk har det fungeret ret fint, men det har nok også noget at gøre med, at Mikkel først starter studie igen i morgen, så der har ligesom hele tiden været et par back-up-hænder derhjemme, hvis kabalen ikke gik op. Det er der ikke i morgen. Frede har første rigtige dag i dagplejen, hvor vi ikke sidder på terrassen og stirrer på telefonen, mens vi venter på, at han vågner fra sin lur. Men det skal nok gå godt. Han har haft en lang og tryg indkøring, og det hele fungerer dernede i 80 centimeters højde. Han er havnet et helt enormt godt sted, og han er mere end klar på det. Det er nok mest den mentale omstilling hos mig, der halter lidt bagefter. Men det er altså mærkeligt, efter 1,5 år som hjemmegående, at blive smidt på hovedet ind i en hverdag, der konstant er i bevægelse. Der er enkelte dage, hvor jeg har følelsen af kun lige at nå op til overfladen og trække luft, før jeg igen bliver trukket under. Men de fleste dage kan jeg godt lide det, det kan jeg. Det er rart at få bekræftet, at mine hjerneceller stadig fungerer derinde et sted og mest af alt bare skal støves af. Men jeg bliver nok aldrig et skema-menneske, der sætter pris på at stemple ind klokken 8. Sådan er der jo så meget. Vi er i gang igen. Marius elsker (med egne ord) at gå i skole, Frede vralter rundt og hygger sig, Mikkel starter igen i morgen, og jeg er så småt ved at finde mit sæde i hverdagsbussen. Men altså, hvis nu det der uddannelse kunne styres på autopilot, skulle jeg da hurtigt få et par måneder mere til at gå herhjemme… Mandag, vi ses om lidt. Når jeg lige har fået sat mig ind i, hvad al den SKAM-hype går ud på, selvfølgelig.

 

Billede fra Instagram (@dittekirk). Taget med et blæret kamera til et i øvrigt virkelig gennemført event afholdt af Mia Lindholm og Olympus.

Jeg undrer mig lige lidt over… #3

At jeg åbenbart er så distræt i forbindelse med tandbørstning. Har ikke styr på, hvor mange gange jeg er blevet overrasket over Hubba Bubba-smag i munden, fordi jeg åbenbart har taget børnenes tube. Forleden skar Frede ligeledes så meget ansigt, at det gik op for mig, jeg var ved at børste hans mund med den lidt for mintede voksenudgave.

At 90% af alle ledninger, som i forvejen er grimme og irriterende, er sorte som blæk. Hvorfor?! Er vi ikke flere i verden med hvide vægge end sorte?

At Pokémon Go har formået at få så mange mennesker op af stolene. Også folk, som intet aner om Pokémon. Jeg synes fandeme, det er imponerende. Mikkel har gået knap 300 kilometer. Seriøst.

Hvad der sker med vejret. Jeg er sådan lidt vinterdepressiv over det faktum, at juli har glemt at give sommerstafetten videre til august. Ikke at der var synderligt meget sommer over juli, men den peakede alligevel noget flottere. Jeg har haft vinterjakke på op til flere gange denne måned.

At jeg trods alt er blevet typen, der glæder sig på sin haves vegne, når det regner. #wtf

Hvilket center i kattens hjerne der gør, at den skal lukkes ind, lige så snart den er kommet ud. Og omvendt. #magtliderligedyr

Om jeg virkelig er ved at være typen, der hopper med på affiliate-karrusellen. Min bankmand skriger ‘fandeme JA’, min motivation takker nej. Måske fordi jeg alligevel kun ville linke til absurd billige Kina-ting, og let’s face it, det er ikke den største guldåre, man kunne ramme.

At jeg er begyndt at følge Danny Kools kone på Instagram. Ja. #90erbarn

At det hedder hamburger, når de sjældent har set skyggen af skinke.

At det er lykkes at få så mange mennesker med på skyr-vognen. Jeg er normalt ikke kræsen, men det dér… Det vokser jo i munden på en.

At jeg om mindre end et år skal kunne tale spansk til eksamen. Jeg kan indtil videre introducere mig selv, så… Hola.

Til de af jer, der er til lidt hyppigere opdateringer, er jeg både at finde på Instagram (@dittekirk) og på Snapchat under samme navn. God søndag <3

Venindebogen hos Sofie Ude

En lille servicemeddelelse til de af jer, der endnu ikke har fundet vejen til Sofie Udes blog. I kan heldigvis nå det endnu. Jeg nævnte hende her, da hun lynhurtigt strøg til tops på min yndlingsliste med sit finurlige sprog og megasjove take på moderskabet. I dag deltager jeg i ‘Venindebogen’ ovre hos hende, og hvis man er til den slags, kan det findes lige her. Jeg kommer både omkring opturene ved at være mor og at kalde sin baby for bøsse. Enjoy!