Jeg undrer mig lige lidt over… #5

Rema1000s tandpasta af eget mærke. Den koster noget i nærheden af fem kroner, og det har jeg fuld forståelse for. Tandpastaen giver sig ud for at smage af ‘cool mint’, men lad jer ikke narre, den smager ethundrede procent som Jenka-tyggegummi, og jeg har hverken lyst til at starte eller slutte dagen med smagen af den vamle isbjørn.

At jeg er nået dertil, hvor jeg til dels synes, det kan se alletiders ud med et par sorte jeans med hullede knæ, men samtidig ikke kan lade være med at tænke, at det dog er helt ubegribeligt dumt at betale penge for et par bukser, der allerede er i stykker. #grumpyoldlady

Hvem/hvad Markus og Martinus er. Jeg har en idé om, at det er noget idol-agtigt, eftersom jeg udelukkende har set tween-pige-mødre poste ting omkring det.

Hemmelige babynavne. En tendens, der særligt florerer på Instagram. Jeg er ikke helt med på, hvad det er for en mærkelig opmærksomhedsmagnet at klamre sig til. “Er ikke klar til at dele babys navn endnu”. (Efterfulgt af en række kryptiske hashtags med forbogstaver og underlige pseudonymer.) Jeg er med på, at visse forældre vælger helt bevidst at udelade deres børns navne fra cyberspace for good, men det er ikke dem, jeg tænker på. Det er dem, der udmærket ved, at de offentliggør det før eller siden, men som ikke kan dy sig for lige at se, hvor længe de kan fastholde deres 8.524 disciples konstante nysgerrighed og spørgen-ind-til. Ryd forsiden! Endelig bliver vi beriget med resten af bogstaverne i #babyR’s navn.

Om de mennesker, der køber plakater fra Hipd, findes. Og om de også nyder Cirkusrevyen.

Spanx-reklamer. Det famøse shapewear er altid illustreret på kvinder, der aldrig har vejet over 40 kilo i deres liv, og som ikke opnår andet end at blive et par millimeter bredere i omkredsen af at iføre sig kropskondomet. Misforstået markedsføring.

At jeg netop har brugt det sidste af en wc-rens fra 2011(!) til trods for, jeg rengør toilettet mindst tre gange om ugen. #drøjibrug

Om det er en bevidst handling fra Schwarzkoppfs side, at min ellers meget feminine glossy-gloss-shampoo dufter 100% af mandedeo.

Hvornår “alt er love”-æraen udfases. Kan vi eventuelt så småt begynde nu? Jeg kan vældig godt lide Skam, men jeg er ikke helt oppe på drittkul-niveauet.

At Frede, efter drænenes indtog, har fået så vanvittigt mange nye ord, men stadig insisterer på, at ’sut’ udtales ‘tun’. Jeg burde måske rette ham, men det lyder så åndssvagt sødt, når han galper “be’ om tuuun!”, især når der er tale om en bestemt sut med en fisk på, og han således be’r om tun-fisk.

Edit: Siden denne kladde blev til, har han lært at sige ’sut’, og jeg har i mellemtiden glemt, at det ikke rigtigt hedder ‘tun’. Forleden spænede jeg i al fald febrilsk rundt i min søgen efter det, han med bævrende underlæbe efterspurgte adskillige gange med ordene “suuut, suuut!”. Som den idiot, jeg åbenbart er, skulle der gå lidt tid, før jeg fattede, at det ikke var ‘bus’ han mente, men rent faktisk det, han sagde. Sut.

Hermed et billede af en babysnegl.