DIY: Tekst bøjet i neon


Brace yourselves, nu kører gør-det-selv-bussen lige en lille tur. Altså, det her er nu mest sådan en slags DIY-tip, for idéen er tyvstjålet fra The Sorry Girls. Men hvis nu I ikke er bekendte med dem, ville jeg lige sige det videre. De har udarbejdet en guide til at bøje tekst i neon, om man vil, hvis man nu skulle have lyst til den slags. Jeg spurgte Marius, hvad han kunne tænke sig, der skulle stå, og hans bud var noget i stil med “Det her er Marius’ værelse. Og hvis I prøver at komme ind og stjæle vores ting eller penge, så kan I bare gå igen, for her kommer I ikke ind”. Jeg måtte dog meddele ham, at vi nok ikke helt havde ledning nok til netop det budskab. Men mindre kunne også gøre det, så han fik sit navn i neon i stedet! Jeg har ikke fulgt guiden slavisk, men jeg kom nogenlunde frem til det resultat, jeg havde tænkt mig. De anbefaler i videoen, at man bruger superlim i stedet for limpistol, og det kan jeg egentlig godt se idéen i. Jeg havde dog ikke mere superlim, så jeg kørte på med pistolen, og det gik egentlig okay.

Jeg brugte en limpistol (fra Tiger, I guess), kraftig ståltråd fra Søstrene Grene og 5 meter hvid neonsnor (de fås i flere farver) fra eBay, som jeg købte for 26 kroner lige her. Desuden købte jeg også strømforsyningen/dimsen til batterierne til 11 kroner samme sted. Jeg synes faktisk, det er blevet ret fint og passer godt ind på drengeværelset. Neonsnoren kan både lyse konstant og blinke i tre forskellige hastigheder, så hvis der ikke skal gå for meget technofest i den ved sengetid for jer med lidt mindre børn, kan det godt være, man bør placere den ude af rækkevide fra små knappe-glade pilfingre. Det var et lille tip herfra. Glædelig weekend!

Videoen med guiden findes her.

Indretning vs. julestemning

FotorCreated

Jeg forsøger at jule røven ud af graviditetsbukserne i disse dage. Mere eller mindre succesfuldt. Jeg har forsøgt mig med alskens slags gør-det-selv pynt og hjemmelavede flettehjerter i lidt for meget pastel (som dog vandt mig et gavekort til Søstrene Grene på Instagram – yay!), men jeg kan mærke, det ikke gør det helt for mig. Min hjerne er en enorm sucker for struktur og overensstemmelser i stil og farvevalg, og det er svært at få gammeldags kravlenisser til at passe til højglanskøkken og dip-dyed messinglamper. Det har imidlertid resulteret i enkle (men stadig fine) perleplade-snefnug, origamihjerter og geometriske snemænd. Det er alt sammen fint og ufatteligt pænt (og mest af alt hyggeligt at fremstille), men julestemningen i stuen røg altså først for alvor i vejret, da Marius slæbte hjemmegjort juledekoration med hjem fra børnehaven med et ordentligt skud gran, rød stearin og julekugler som pynt. Det samme gjorde sig gældende, da min mor kom forbi med en mastodont af et kalenderlys omgivet af gran, kristtorn, troldegren og kogler. Uanset hvor meget jeg prøver at tricke min hjerne til at føle ‘jul’ ved synet af hvide juletræer i keramik, slår det først igennem, når jeg ser rød, grøn, guld, gran, glimmer og guirlander. Og det behøver vel ikke nødvendigvis at være grimt. Det kan vel forenes. Jeg er jo først ved at starte min julepyntskollektion nu i den spæde start af mine tyvere, så jeg har alligevel en del tid endnu til at tilpasse og justere. Men der skal altså mere jul og mindre indretning ind over min december. I hvert fald mere jul.

I øvrigt tak for alle jeres søde beskeder omkring vores lillebror in-the-making. Det gør mig umådeligt varm om hjertet, når I tager jer tid til at snakke, dele, kommentere og sågar komme med jeres egne historier til mig. Også selvom jeg ikke kan bade jer i adventsgaver og pakkekalendre, omend jeg gerne ville rulle jer allesammen i kunstigt sne og drysse jer med glimmer! Ellers vil jeg godt tippe om en alternativ julekalender hos De Normale, hvor der kommer en lille bid af deres kærlighedshistorie hver dag. Det er da til at blive i julestemning og glad i låget over! Hvilket minder mig om den dér historie om, hvordan Mikkel og jeg slog hovederne sammen for snart to år siden, som jeg har lovet jer i snart noget tid. Den kommer nok en af dagene, når jeg kan få den jongleret ind imellem jordemoderbesøg, juleindkøb, godnatlæsning og konfektspisning.

 

Sommerhus og selvhøjtidelig spørgerunde

Fotor0706221448

Solen er brændende. Sådan for alvor. Det er udfordringen ved at sidde på altanen i blændende solskin med sort tastatur. Tasterne bliver varme. Udfordring er måske et voldsomt ord om en egentlig fin situation. Som jeg sidder her og skriver med lukkede øjne (jeg kan mit tifingersystem), kan jeg mærke en sky glide ind og blokere for den ellers så gavmilde sols stråler. Hvad der for en stund siden var prikkende varme i kinderne og sødelig sang fra solsorte, er nu brudt af rumsterende naboer på terrassen, en gøende hund hos genboen og en noget så ulykkelig baby i nabogården. Det står i kontrast til de forgangne dage i klitterne ved Henne Strand og efterfølgende ophold hos (sviger)forældre i rolige omgivelser. Men hey, så er vi hjemme igen, og det kan sgu da også noget.

Sådan skrev jeg tidligere idag, da jeg rent faktisk befandt mig på altanen. Det gør jeg ikke længere. Men ellers var det fint, dejligt og hyggeligt det hele. Det dér sommerhus noget. Vesterhavet var fyldt med understrøm, kolde bølger og sørgelige rester af iturevne vandmænd. Men i kom jeg. Efter Mikkel og jeg vel at mærke havde holdt i kø i to timer på vej mod Jylland, hvilket gav plads til fodboldspil på motorvejen.

Min telefonoplader stak af et sted mellem Vesterhavet og Odense, og jeg har opgivet at finde den. Så nu kører jeg offline på telefonfronten for en tid. Det er både irriterende og befriende. Og da min iPhone 4 efterhånden er mæt af dage, prioriterer jeg ikke at investere i ny oplader. Så hellere ny telefon. For det har jeg jo pengene til. Agtigt.

Ellers er der ikke det voldsomme at berette om. Jeg har spenderet sølle 44 kroner på en tusch til porcelæn, og det er den ondelyneme stor underholdsningsværdi for pengene. Hvad så ellers? Er der noget, I brænder inde med? Er der detaljer fra mit sindsoprivende liv, I ikke kan leve foruden? Nej, vel? Ellers skal I sandelig ikke holde jer tilbage. Jeg er lutter ører. Hvis nogen derude synes, det kunne være fedt, så er kommentarfeltet herunder all yours. Hvis nu der er overflod af læsere, som hungrer efter (not so) saftige informationer om mit lille liv, så samler jeg dem til et indlæg og kommer med en røvfuld svar på en og samme gang. Det være sig alt fra nysgerrigheder omkring mine erfaringer som (meget) ung mor og uddannelsesforløb til det helt navlepilleriske såsom mit yndlingsslik og foretrukne køkkenrulle. Forslag til fremtidige indlæg bliver ligeså modtaget med åbne arme.

Jeg er ikke god til at rumme følelsen af selvhøjtidelighed, men den sniger sig sgu ind på mig, når jeg foreslår den slags. For spændende er jeg altså ikke. Men jeg modtager spørgsmål hist og her og for at spare os alle for unødigt besvær, kan jeg jo ligeså godt tage hele baduljen af én omgang, right? Og hvis ikke I har noget på hjerte, er det også helt fair. Så græder jeg bare lidt i stilhed.

I øvrigt har jeg en lille anmeldelse af en mor-bog på vej, som snarest indfinder sig her på domænet. Og hvis I slet ikke kan lade være, kan I læse det lille interview, jeg gav i forbindelse med min kroning som månedens plus-blogger hos Bloggers Delight, her. Mojn!

Påskeferie skudt igang

#1: Min store og min noget mindre mand i tågen, på luft-mormors-hund-gåtur på landet. Jeg ELSKER når det er tåget, vindstille og støvregner. På landet. Når man har tid til at gå tur. Og ikke skal køre bil.
#2: Jep, jeg foldede en ugle af papir. Nej, jeg ved ikke hvorfor. Hvis der er andre papirsidioter derude, så kan skabelonen findes her.
#3: Min søde, sovende dreng. Som nu har sovet første nat uden sut. Stop tiden!
#4: Bertha, en af de nyeste beboere hos min mor, som vi har babysittet (sammen med Bertha’s bror og mor) hele weekenden.

SÅ er påskeferien skudt igang. Yessir!

Perle-uro

Har været produktiv idag (as if) og kreeret en uro til barnets værelse. Inspirationen har jeg fundet her. Beskrivelse af proceduren er vel næsten overflødig, ikke? Noget med nogle perleplader og lidt sytråd (og en helvedes masse tålmodighed).