Back-up af guldkorn #2

Jeg har atter høstet en række guldkorn fra Marius’ mund. Derfor fortsætter jeg dette indlæg i en slags føljeton, så jeg løbende sikrer mig at have en slags virtuel back-up.

4 år:

Marius: “Jeg tænker på, om jeg bliver en far eller en Mikkel, når jeg bliver stor.”
Mor: “Hmm, det ved jeg sørme ikke. Hvad tænker du?”
Marius: “Jeg tænker, jeg måske godt vil være politimand.”

Marius fortæller om en pige i børnehaven: “A vil gerne giftes med mig, men jeg kan ikke li’ at blive giftet.”

Marius stikker hovedet ud af altandøren og kigger fascineret på trækronerne: “Det er så dejligt at høre, når fuglene synger.”

 

5 år:

Kører i bil gennem Odense by: “Jeg synes lige, jeg så et æsel. Det råbte ikke eller noget.”

Mikkel joker med Marius og siger, han må få en rugbrødsmad som Disney-slik.
Marius, lettere opgivende: “Ej… Mener du det rigtigt? I virkeligheden? Altså ægte rugbrød?”

Marius: “Jeg har fået en kæreste i børnehaven.”
Mor: “Hvor dejligt. Hvem er det, og hvordan kan det være?”
Marius: “Det er A. Det er fordi, hun er så smu…sød!”
Mor: “Det er da sødt. Hvem spurgte så, om I skulle være kærester? Og ved A godt, at I er det?”
Marius: “Det var J, der spurgte. Vi er begge to kærester med hende. Hun ved det ikke.”

På vej til børnehaven kommer vi forbi et barn, der er et stykke væk på en legeplads.
Marius kigger længe og undrende: “Ahhh, det er E ovre fra børnehaven. Jeg syntes nok, det ansigt virkede bekendt!”

Jeg snakker med Marius og fortæller ham, at det idag er præcis fem år siden, han blev døbt, og hvordan han fik vand i håret i kirken og den slags. Han lytter længe.
Marius efter en længere pause, meget uimponeret: “Jeg aner ikke, hvad du snakker om.”

  

Back-up af guldkorn

Hvis der er noget, der er lige dele sødt og underholdende, er det de guldkorn Marius lukker ud indimellem. Og små børn helt generelt. Jeg skriver naturligvis tingene ned først på telefon og senere i hans barndommens-bog-bog. Det er selvsagt ting, jeg meget nødig vil glemme eller undvære til en eventuel konfirmationstale. Så i tilfælde af en vaskebjørn smider min telefon ud fra fjerde sal, eller en dværg sætter ild til alle mine bøger, tænkte jeg, at jeg kunne kreere en lille backup her i cyberspace, hvis det er okay med jer.

Tre år:

“Ved du, hvad unge børn er? Det er dem, der bor i Flensborg.”

“Du skal have en lille, rød bil, mor. En lille pigebil. Så skal jeg have en Folkevogn med ild på siderne, så mig og Mikkel kan køre vildt hurtigt efter dig.”

“Ænder kan ikke spise sten. Det er ikke så sundt at spise sten, for så bliver man dårlig og død.”

“Mor, jeg kan ikke finde min sut. Hører du efter? Og hvis du prøver på at finde den, så finder jeg den før dig, forstår du det?”

Marius kigger udover markerne hos mormor: “Mikkel, jeg kan nærmest se hele Danmark!”

“Det er drenge og piger, der er kærester. Så kysser de alt hvad de kan, og så banker deres hjerter.”

 
Fire år:

“Man skal vaske fingre, når man har tisset. Det skal man ALTID huske. Det gør de altid både i Jylland og Spanien.”

I en snak om mænds brystbehåring bliver Marius spurgt, om mor har hår på maven: “Neeej! Hun er jo ikke helt voksen endnu.”

Mikkel: “Pas på du ikke glider på vej op til rutschebanen, når du kun har strømper på.”
Marius: “Det gør jeg heller ikke. Jeg er en rigtig mand nu!”

Aaaah, nu er jeg lidt mere rolig. Jeg har længe ville gemme den slags i cyberspace, så de ikke forsvinder fra mig. Hav en dejlig aften!