Jeg undrer mig lige lidt over… #4

Hvem min læges læge er.

Spædbørn med piercinger i ørerne. (Undrer mig i virkeligheden nok over forældrene.)

Hvor overraskende godt jeg har det med, at velour er tilbage. Er derimod komplet uforstående omkring pyjamas-tendensen.

Om bloggere arbejder med en særlig valuta, eller vi bare har komplet forskellige opfattelser af, hvad ordet ‘budgetvenligt’ dækker over. For det er altså ikke en cardigan til 1800 kroner. Heller ikke selvom den er fra Ganni. Og sat ned med 60%. Nope.

“Børn-i-bilen”-streamers. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til den besked. Jeg har virkelig ikke tænkt mig at køre ind i dig uanset.

Alle andre streamers på biler. Hvad er det for en sær måde at kommunikere budskaber på? Jeg er helt og aldeles indifferent omkring din holdning til, at “rigtige mænd får tvillinger”. Same goes for jeg-har-været-i-Norge-elgen, mand-der-spiller-golf-silhouetten og den der Jesus-fisk. Værst var det, da jeg forleden kørte bag en bil med teksten ‘Can’t find your cat? Try looking under my tires’. Hold nu op.

At jeg er ét kaffekop-og-tilfældigt-placeret-valmue-billede fra at være “en af dem” på Instagram. Men jeg hygger mig virkelig meget med det!

At der stadig findes mennesker, som blindt stoler på, at man snildt kan vinde et nyopført palæ og en håndfuld biler gennem Facebook.

At jeg ikke kan rense mit højre øre uden at knække sammen i et hosteanfald. Marius har det med sit venstre. #wtf

At jeg lige har været til min første skole-hjem-samtale. Som forælder. (Hvilket mest gik med en masse rosende ord i øvrigt).

De producenter, der hårdnakket fortsætter med at datomærke creme fraiche og hytteost det der folielåg, man som det første hiver af og smider ud.

At jeg er nået til et sted i mit liv, hvor flere og flere kontakter i min telefonbog hedder noget med et vilkårligt børnenavn efterfulgt af ‘…s mor’ eller ‘…s far’. #legeaftaler

At der bor en dame indeni mig, som er så gammel, at hun forleden valgte at klippe sin kærestes hullede t-shirt op til pudseklude frem for at smide den ud. (Nej, jeg folder og gemmer ikke brugt gavepapir endnu, men det kan da kun være et spørgsmål om tid).

Jeg undrer mig lige lidt over… #3

At jeg åbenbart er så distræt i forbindelse med tandbørstning. Har ikke styr på, hvor mange gange jeg er blevet overrasket over Hubba Bubba-smag i munden, fordi jeg åbenbart har taget børnenes tube. Forleden skar Frede ligeledes så meget ansigt, at det gik op for mig, jeg var ved at børste hans mund med den lidt for mintede voksenudgave.

At 90% af alle ledninger, som i forvejen er grimme og irriterende, er sorte som blæk. Hvorfor?! Er vi ikke flere i verden med hvide vægge end sorte?

At Pokémon Go har formået at få så mange mennesker op af stolene. Også folk, som intet aner om Pokémon. Jeg synes fandeme, det er imponerende. Mikkel har gået knap 300 kilometer. Seriøst.

Hvad der sker med vejret. Jeg er sådan lidt vinterdepressiv over det faktum, at juli har glemt at give sommerstafetten videre til august. Ikke at der var synderligt meget sommer over juli, men den peakede alligevel noget flottere. Jeg har haft vinterjakke på op til flere gange denne måned.

At jeg trods alt er blevet typen, der glæder sig på sin haves vegne, når det regner. #wtf

Hvilket center i kattens hjerne der gør, at den skal lukkes ind, lige så snart den er kommet ud. Og omvendt. #magtliderligedyr

Om jeg virkelig er ved at være typen, der hopper med på affiliate-karrusellen. Min bankmand skriger ‘fandeme JA’, min motivation takker nej. Måske fordi jeg alligevel kun ville linke til absurd billige Kina-ting, og let’s face it, det er ikke den største guldåre, man kunne ramme.

At jeg er begyndt at følge Danny Kools kone på Instagram. Ja. #90erbarn

At det hedder hamburger, når de sjældent har set skyggen af skinke.

At det er lykkes at få så mange mennesker med på skyr-vognen. Jeg er normalt ikke kræsen, men det dér… Det vokser jo i munden på en.

At jeg om mindre end et år skal kunne tale spansk til eksamen. Jeg kan indtil videre introducere mig selv, så… Hola.

Til de af jer, der er til lidt hyppigere opdateringer, er jeg både at finde på Instagram (@dittekirk) og på Snapchat under samme navn. God søndag <3

Jeg undrer mig lige lidt over… #2

At jeg har så forbandet svært ved at omfavne ordet ’sandaletter’. Same goes for ’støvletter’ i øvrigt. Alt vender sig i mig.

At min computer bliver ved med at stille mig videre til den russiske udgave af Aliexpress. Men hvorfor?

At jeg ofte er for doven til at gøre noget ved det, så jeg famler rundt i blinde og russiske tegn og navigerer efter, hvad knapperne plejer at betyde.

At jeg den anden dag, efter at have tømt samtlige af mine ansigtscremer, faldt over en fin variant fra Neutral til 39 kroner og lod den ligge, fordi det var liiige lovligt mange penge for en creme(?!). Min nærighed er åbenbart meget snævert fokuseret på mit eget beautyforbrug, da jeg et sekund senere købte for 73 kroner bland-selv-slik. Cremen havde nok i virkeligheden været bedre.

At jeg ikke har bevæget mig uden for Danmarks grænser siden 2012. Ikke engang efter et lillebitte stykke Kinder i Fleggaard. Jeg længes. Både efter Kinder og rejser. 

Folk på Den Blå Avis og lignende, der skriver salgsteksten i 1. person på vegne af det, de vil sælge. Kan til nøds gå med til dyreunger, som for eksempel ‘vi er fem kattekillinger, der søger nyt hjem’, men for nylig stødte jeg på samme koncept med en sofa. To sofaer, faktisk. ‘Vi er i god stand og vil helst bo det samme sted’. Oh, Lord.

At jeg efterhånden har gået hjemme i to år og ikke har vanvittigt travlt med at komme tilbage på skolebænken til august. Okay, måske glæder jeg mig lidt. Lidt. Måske.

At jeg ret godt gad være brilletypen. Altså, jeg sætter da stor pris på mit gode syn, men jeg synes bare, briller er så pæne. Og jeg føler, det er for fjollet, at gå rundt med snydebriller. The struggle is real.

At der findes så mange mennesker, der foretrækker Coca Cola over Pepsi. Coca går bestemt an, men intet slår en kold Pepsi på dåse. Og ja, den originale naturligvis. Masser af sukker.

Hvordan Marius ret ubemærket har fået indført herhjemme, at husets Bodil Kjær-elefant har skiftet navn til Dumbledore. 

At jeg efterhånden har taget tilløb til rent faktisk at bestille indholdet i min H&M-kurv så længe, at nærmest ingen af varerne er på lager længere. I virkeligheden sidder jeg bare og venter på en fri fragt-kampagne. Nu med 14 nye ting i kurven.

Jeg undrer mig lige lidt over… #1

Fashionbloggere, der ifører sig miniskirt med bare ben tilsat en stor, ulden sweater. Den slags vejr findes ikke.

Vådindikatorer på bleer (altså de der blå bogstaver, som udtværes gradvist alt efter, hvor våd bleen er). Hvis man er helt derinde, hvor man kan se bleen, kan man vel ligeså fint mærke/se/lugte sig frem til, om den skal skiftes.

De der sko med lys i sålerne. Det vil altid være en børnesko fra 90’erne for mig.

Trompetbukser. Jeg har set kvinder, der kan bære det. Det har jeg. Men jeg tænker alligevel hver gang, jeg ser det, at det nok havde været ligeså pænt uden.

At jeg til gengæld er mega hooked på mom-jeans. Også selvom det måske er den slags benklæde, der gør allermindst for ens i forvejen halvtrætte bagdel.

At det afblegede look til mænd er somewhat tilbage. Bieber, I’m looking at you.

Om de virkelig kun får halvt så store børn i Kina. Alt tøjet derovre fra er jo 2-3-4 gange mindre end samme størrelse herhjemme. Og således kan en størrelse to år altså stumpe på Frede.

Radio, når det er aften og weekend på samme tid. Altså dér hvor alle radiostationer forvandles til umchi-umchi-diskoteker midt i min bil, bare fordi det er fredag eller lørdag. Jeg skal for fanden bare i Netto efter mælk. Og lad os så lege, jeg reelt var til fest… HVEM hører radio i den situation?

Mænd med smykker. Især fingerringe (med mindre det er et gift stykke mandfolk, forstås).

At Frede lige er blevet et år. Et. År.

Folk, der mener, at man kan tage guld for skidt, hvis man pynter sit gamle lort med ord som ‘vintage’. Og måske noget med ‘retro’. Og ‘patina’, for fanden. Forleden så jeg en annonce på Gul og Gratis, hvor vedkommende forsøgte at sælge disse kurve som værende retro. De fås vel i virkeligheden stadig i Ikea.

At der under samme annonce var en, der forsøgte at sælge sin CD-holder for 300 kroner. Good luck with that.

At jeg blev ramt af snefnug for fem minutter siden. Hvad er nu det? Stooooop, stop. Stop.