Navlepilleri #5

• Forleden (muligvis på Instagram…) slog det mig, at jeg nul gange i mit liv har drukket kaffe med pænt skummønster ovenpå. #neskaffealltheway

• I ved godt, hvordan navnet på en vare som regel er repræsenteret på 3-4 sprog på emballagen, ikke? Hvorfor skriver man det samme to gange, når det for eksempel hedder ‘hårspray’ på både dansk og norsk? Således at overskriften på dåsen lyder ‘hårspray – hårspray – hårsprej’. Makes. No. Sense.

• Apropos dårlige beslutninger, klippede jeg forleden pandehår på mig selv. Det gik fint. Indtil jeg kom i tanke om, at jeg ikke ville have pandehår. #pointofnoreturn

• Jævnfør ovenstående punkt har jeg nu tre muligheder: 1) Suck it up, deal with it og vent med længsel, til det er langt nok til at blende ind igen. 2) Klip det skarpt og moderigtigt som det her og bær det med stolthed (og måske en tyrering). 3) Tving det tilbage med resten af hestehalen ved hjælp af hårnåle og undgå for alt i verden 00’er-bobben undervejs. Det er pest eller kolera. (Eller ‘pis eller kolort’, som min medstuderende så smukt sagde forleden. I ramme alvor).

• Jeg er i forvejen ikke kampbegejstret for at læse lektier i biologi, men det bliver ligesom 10.000 gange mere træls, når forfatteren ikke har formået at sætte ét eneste korrekt komma i hele bogen. Kunne man ikke have bedt sine dansklærer-venner om lige at løbe den igennem inden udgivelse?

• Hvem har givet grønt lys til, at pyjamasskjorter i silke pludselig er en anerkendt beklædningsgenstand? Hvornår ser vi frottémorgenkåben i gadebilledet?

• Jeg har set ét afsnit af SKAM, og jeg følte mig taget ved næsen i en sådan grad, at jeg lige skal tage tilløb til næste afsnit. Og ja, jeg har opsnappet, at “man bare skal vente til sæson 2”. Det gør jeg så.

• Kunne vi lige snakke lidt om, at det først nu er ved at gå op for mig, at Donald Trumps præsidentkandidatur i realiteten ikke er en joke?

• Offentlig transport er ikke rigtigt min ting, selvom det ikke er så økologisk at indrømme. Jeg tog dog bussen i onsdags for første gang i syv(!) år og kom meget belejligt til at dele sæde med en hveps. Den var så påtrængende i så lang tid, at jeg til sidst måtte pakke mit dyrehjerte væk og trykke den flad med mit ærme. R.I.P.

• Jeg har købt mig et sæt såkaldte ‘brushpens’ fra eBay til nærmest ingen penge, og jeg havde helt ærligt forventet, det ville være noget værre lort. De er overraskende gode, og nu øver jeg mig i at skrive pæne ting, så snart jeg kan komme til det. Det er så meget sjovere, end man umiddelbart skulle tro.

words

 

Navlepilleri #4

Hermed endnu en omgang mere eller mindre ligegyldige tanker, facts og spekulationer. De første tre i rækken kan desuden læses her, her og her.

  • Det trækker sådan i mig at skrive en masse herinde og alle mulige andre steder, som jeg går og drømmer om og tænker på. Min hjerne er bare fyldt til randen med hverdag og de sidste flytte-småting lige nu, og der er ligesom ikke tid og plads til det hele på en gang, og det piner mig.
  • Alt for damerne er et magasin, jeg aldrig før har købt. Indtil nu. Og ja, jeg købte det pga. bryllupstillægget. Og nej, der sidder ikke skyggen af en vielsesring på min finger (endnu). Men der var noget om Sneglcilles bryllup. Derfor.
  • Forleden modtog jeg mit nye kørekort med posten, og da bestillingsprocessen havde taget sin tid, var jeg henrykt over endelig at få det. Det var da også pænere og mere skinnende end det gamle, men af kortet fremgik det, at jeg nu var en 55-årig, tyrkisk mand ved navn Ibrahim. Billedet og underskriften var dog min egen. Kære administrationsmedarbejder, så træt må du aldrig blive. Og hvilket kørekort sidder mit CPR-nummer så i øvrigt på?
  • Vi har boet her i 20 dage og har allerede haft besøg af fremmede folk. Det ringede på døren, og jeg nærmest snublede hen til den i ren iver i troen om, at det var pakkeposten med et eller andet spændende. Forkert. Udenfor stod en lille, smilende dame, som proklamerede, at hun delte brochurer ud. “Er det Jehova?”, spurgte jeg ret hurtigt, da jeg mente, jeg havde luret, hvad der var i luften. “Nej, nej. Nej, det er ikke Jehova. Det er hans vidner”. Whoopty-fucking-doo. Tak, men nej tak.
  • Jeg er efter en lille måned helt nede med tilværelsen som hus-beboer, og står det til mig, har jeg boet i lejlighed for sidste gang i mit liv. Seriøst, al den frihed sådan en omgang udenomsplads kan klare! Barnet i vognen, vognen i haven, kaffen i koppen. Bare sådan helt uden opgange og baggårde og 48 døre, der skal koordineres. Jeg er fan.
  • Desuden er babyen begyndt at sove 1,5 time ad gangen i sin barnevogn, så jeg tager det som et tegn på, han også er okay med at være forstadsbaby.
  • Kan ikke helt greje hvorfor, men det løber mig koldt ned ad ryggen, når folk siger ‘en selfie’ eller ’selfien’. Jeg er (for en gangs skyld) ligeglad med, hvad ordbogen siger. Et. Selfie.
  • Om præcis en uge i dag(!) starter Marius i skole. Det er lige dele spændende og skræmmende.
  • Jeg har bestilt nogle gummiringe til storetæerne. Noget med akupunkturpunkter og fedtforbrænding. Jeg tror heller ikke på det, men for $1 skulle man da være et skarn, hvis ikke man gav det et skud.
  • Marius er kommet frem til, at når det lykkes at få hele fnulderbelægningen i tørretumblerens filter af i ét stykke, må man ønske. Det kan jeg meget godt li’.
  • Jeg har for nyligt lagt mærke til, at jeg sætter kommaer med øjnene, når jeg læser noget. Alt fra blogs til tekst-tv. Jeg sidder simpelthen og plotter de små prikker ind (altså bare sådan mentalt), i takt med jeg læser, og det er da egentlig skide irriterende, nu hvor jeg er blevet opmærksom på det. Folk må smide deres kommaer, hvor de vil, men jeg har åbenbart svært ved at overse, hvis de mangler. (Det betyder i øvrigt ikke, at jeg er fejlfri på kommatering selv, men min indre perfektionist prøver at gøre sig umage.)

Navlepilleri #3

  • Forleden (meget tidlig) morgen skulle jeg navigere gennem YouTube og finde en børnevenlig film. Da jeg vågner rigtigt, kan jeg se, jeg har søgt på ‘yoghurt’. Det er da meget flot.
  • Jeg drømte en nat, at Marius var blevet optaget på den skole, jeg går og håber på. Var helt glad, da jeg vågnede, indtil jeg kom i tanke om, at det var løgn. Min hjerne er god på den måde.
  • Der findes maskiner til både at vaske og tørre vores tøj, men ingen til at lægge det sammen (så vidt jeg ved). Er tiden ikke ved at være moden til den slags? Hvis de findes, så tip mig endelig. Pris er underordnet. Jeg er muligvis villig til at donere en nyre.
  • Jeg har en tilbagevendende trang til at klippe mit hår i sådan en skarp page (lidt mindre hjelm end Sharin Foo, men den slags). Den idé dukker gerne op omkring hver andet år, når jeg endelig har nået den hårlængde, jeg lovede mig selv ved forrige page, at jeg aldrig igen ville undvære. Håret er åbenbart grønnere på den anden side. Det er bare fem forskellige slags upraktisk at have hår uden knold-potentiale, når der 97% af tiden hænger et par babyhænder fast i det.
  • Jeg blev forleden bekræftet i, at jeg rent faktisk husker at give Frede D-dråber i ny og næ, da jeg erfarede, flasken var tom. Det er da over al forventning.
  • Har nu erkendt, at det ikke bare er rester af mascara under mine øjne, som kan renses væk, hvis jeg gnider hårdt nok. Min hud har bare farve som skorpen på en leverpostej. Jeg har brug for en 24 timer lang lur.
  • Jeg er helt på røven over, hvor sød en 5-årig jeg har. Forleden ytrede han både, at Frede var den sødeste baby, han nogensinde havde set og fortalte Mikkel, at han havde valgt hjerteformet slik i sin bland-selv-pose, fordi “vi jo elsker mor”. For fanden da!
  • Mikkel har tonsvis af biografbillet-gavekort liggende, og et par af dem udløb i onsdags. Jeg foreslog Mikkel at tage afsted med anden ledsager, men det afslog han. Heldigvis nåede han at forære dem til en ven, som fik glæde af dem, når nu jeg ikke helt kan overkomme tanken om at give menneskeungen fra mig en hel films længde endnu, selvom jeg nok burde. Jeg trænger til at trække vejret udenfor lejligheden, eventuelt ned i et glas vin.
  • Vi skal flytte fra vores elskede lejlighed. Ligeså pæn og nyrenoveret den er, ligeså fyldt med fugt er den i underetagen, og jeg kan simpelthen ikke forsvare at de to små mennesker i min varetægt, skal bo under skimmel-forhold. Men så er jeg da færdig med lejligheder! Jeg gider ikke dørtelefoner og overboere længere, så jagten på (lejet) hus/rækkehus er for alvor sat ind, så vi til sommer kan smække dørene op direkte ud til vores egen græstot, hvor ungerne skal grave i sandkasse, mens Mikkel griller, og jeg afprøver vores nye liggestol.
  • I dag skulle jeg panik-oprydde på den dér måde, hvor man finder ud af, man får gæster om fem minutter, og der gerne må banes en gangsti til for eksempel toilettet gennem bjerge af vasketøj, der skriger på at blive lagt sammen. Midt i min tasmanske djævel-agtige hvirvelvind spottede jeg en brugt makeup-vatpind på gulvet, og i situationen var det eneste rigtige åbenbart at dække den til med en badevægt. Jo, jeg studsede over mig selv i samme sekund og ja, den ligger der endnu.
  • Jeg har købt nul julegaver so far, og hvis jeg kender mig selv ret, så forbliver det sådan frem til d. 23. december.
  • Nu burde jeg foretage mig alle mulige praktiske ting (for eksempel førnævnte bjerg af vasketøj and the list goes on), men det er som om, jeg er kommet for langt ned i sofaen til ikke at spille The Sims. Det har jeg ikke gjort, siden jeg var højgravid! Og det er fredag.

Hav nu en rar en af slagsen og drik et glas vin for mig, hvis du alligevel har hældt op, når nu jeg er en tøsedreng, der fortsat hænger ud herhjemme til lyden af min sovende baby.

Navlepilleri #2

Jeg har som nævnt en mærkelig skriveblokade. Omend mit liv på barsel ikke er decideret action-packed, burde jeg da have noget at knævre om. Men der er helt tomt lige nu, og alt, jeg får skrevet, bliver noget braller. Derfor henviser jeg på meget velment vis til dette indlæg, hvor I kan smide om jer med forslag og spørgsmål for ligesom at sparke mig (kærligt) bagi. Der er allerede kommet et par fine og ret interessante spørgsmål, som jeg påtænker at røre sammen i et indlæg, men jeg kunne snildt bruge flere!

Indtil da må I tage til takke med en omgang navlepilleri volume 2.0, som indeholder diverse småting fra hverdagen og andre ligegyldige facts, jeg kunne nå at smide sammen, efter vi (altså Frede) fik slugt en skål sveskemos til lyden af denne sang på repeat og blev puttet til lur, hvor han nu har sovet en hel time. Hvem gør det?! Ikke Frede. Troede jeg.

  • Jeg glemmer konsekvent at købe tandpasta på hver indkøbstur, så jeg stjæler hver dag lidt af Marius’. Hold nu kæft, det kræver selvdisciplin ikke at synke sådan noget blåt Spiderman-stads med glimmer. Det smager bare bedre, end tandpasta burde.
  • Frede har knækket pruttelyde-med-munden-koden og mener, det fungerer allerbedst, når der samtidig er en skefuld grød på vej ind. Let’s sprinkle that shit everywhere.
  • Sidst jeg var til frisør, var den 2. marts 2012 (ammehjernen kan være klæber). Det er 3,5 år siden. Jeg trænger i den grad til at få organiseret det vildtvoksende kaos, men jeg har besluttet ikke at tage stilling til det. Lige nu.
  • Ovenstående hænger dog virkelig dårligt sammen med klistrede babyhænder, som laver jerngreb på alt indenfor rækkevidde. Derfor har jeg fået for vane at smide manken op i en hestehale, men den har Frede nu luret og ynder derfor at proppe hele hårbundtet i munden, når han hænger på min skulder, hvorfor jeg i skrivende stund har helt stive hårspidser grundet mango-mos-mund. Må snart tage den skide barselsknold til mig.
  • Min store, lille dreng er startet til fodbold med sine venner fra børnehaven. De første to gange var det for overvældende at være med, så vi nøjedes med at se på. Han var fast besluttet på, at han ikke var god nok, og at det hele var for svært, så tredje gang tog han afsted i cowboybukser med aftalen om, at vi kun skulle se på for ligesom at understrege, at der intet forventningspres var fra vores side. Halvvejs inde i træningen tog han tyren ved hornene og løb ud på banen for at være med i kampen. Stoltheden overvældede mig totalt, da jeg kunne se i Marius’ øjne, at han godt selv vidste, han havde vundet sin indre kamp mod sin perfektionistiske forsigtighed, mens han gik og high-fivede de andre små, fodboldbestøvlede drenge. YES! Imorgen skal vi afsted igen, og han glæder sig.
  • Overvejer, om jeg skal skille slyngevuggen ad for at vaske det kaffe af den, som nogen (læs: Mikkel) har spildt på den, eller om det lige giver den lidt ekstra personlighed med de brune pletter.
  • Har brokket og undret mig længe over, hvor alle sutter forsvinder hen. Samlede de tilfældigt placerede sammen igår og fandt 22 styk. Ud af dem gider Frede bruge tre. Og ud af de tre er én en klar favorit (som ikke er en af de fire naturgummisutter, men det ægte plasticgejl). What are the odds?

Navlepilleri #1

Jeg kommer af og til i tanke om mærkelige småting, random facts og andre overflødige anekdoter omkring mig selv (og andre), og, til trods for deres deciderede ligegyldighed, får jeg indimellem lyst til at skrive dem ned. Små ting, som I nok ikke ved (eller har brug for at vide) om mig og ting, jeg undres over. Men de dér kantede, små sætninger flyder ikke rigtigt sammen med de almindelige indlæg. Så nu får de deres egen kategori, og så må vi se, om det udvikler sig til noget brugbart (well, ikke sådan for alvor, vel). I må endelig sige til, om det fungerer eller ikke. I give you: Navlepilleri.

  • Intet i min garderobe har haft en stykpris på over 1000 kroner. Ikke noget jeg selv har købt i hvert fald. Til gengæld er mine kommoder proppet til randen med H&M, Monki, Zara, Gina Tricot og River Island. Jeg drømmer om en Primark i mit nabolag. Eller Danmark i det mindste. Eller bare som webshop, for fanden.
  • Vi bruger/drikker omkring 22 liter mælk om ugen. To voksne og et 5-årigt barn. Jeg tror, det er ret meget.
  • Jeg er (lidt for meget) dyreven. Dog er jeg begyndt at støvsuge næsten alle edderkopper og stankelben op, selvom min samvittighed prikker lidt til mig og beder mig lade dem leve (jeg har brug for hjælp), men de yngler jo helt åndssvagt. Den kat, der pisser på vores kældervinduer, så der stinker af død og ødelæggelse, når vi lufter ud, den må til gengæld godt skride.
  • Jeg har (jævnfør ovenstående punkt) engang opfostret en måge ved navn John. Jeg var forbi fiskehandleren efter rester til ham hver dag efter skole. Han lærte ligeså stille at flyve og var klar til at blive sat fri, da han pludselig lagde sig til at dø. Det var en sorgens dag.
  • Jeg er den dér irriterende ven, som altid er mellem fire timer og to døgn om at respondere på en SMS. Every. Single. Time.
  • Næsten dagligt opdager jeg en våd plet på min trøje og skal derefter identificere, om det er mælk, tis (ikke mit) eller gylp (heller ikke mit). Barselsliv, sweet barselsliv.
  • Herunder ses jeg (og min morgencola) på den store valgdag (@dittekirk). Hvor jeg hverken kunne finde mit valgkort eller pas. Det kan jeg stadig ikke. Jeg fik dog stemt.