Noget om barndommens musikalske minder

musikfredeInstrumenter er modtaget som gave fra Barnets Verden

Jeg har spillet en del musik i min tid. Jeg har blandt andet været omkring klaver, blokfløjte og privatundervisning med russisk violinlærer(!). I folkeren var jeg stolt medlem af et hjemmelavet band ved navn Kaal (ja, som i ‘kål’), der komponerede et par vers i værste bedste Roben og Knud-stil. Det varede ikke længe. En enkelt af medlemmerne er i dag i et relativt seriøst band, resten af os er vist spredt lidt rundt omkring mindre musikalske steder. Og i dag nøjes jeg med at lytte til musik og synge med, når lejligheden byder sig. Jeg har været igennem både heavy-, rock-, punk-, hiphop- og popperioder, og mit nutidige jeg er glad for en blanding af det hele.

Jeg synes, musik kan noget helt ekstraordinært til trods for de få ingredienser, det kræver. Det kravler ind under huden på mig, og jeg er sådan en type, der hæfter mig ved hvert eneste ord i lyrikken #deepshit. Jeg har af og til grublet lidt over, om mine børn mon ville falde musikalske ud. Jeg er fløjtende (pun intended) ligeglad med, om de kommer til at spille musik, gå til ballet eller dyrke karate, men jeg har selv toner fra min barndom, som minder mig om netop den, og jeg håber sådan, de kan generere et par musikalske minder fra deres tid som små, som de kan bruge til at rejse tilbage i tiden med, når de en dag har fået fuldskæg og forhave. De fleste Big Fat Snake numre kaster mig direkte tilbage i den rustne Mazda med min mor bag rattet, mens Eagles af og til blæste højtalerne ud i min fars stuer.

Både Marius og Frede er glade for at lytte og danse til musik, og et af vores aftenritualer er at smide ‘Easter Island’ med The Eclectic Moniker på anlægget og spasse rundt i stuen de efterfølgende 3 minutter og 14 sekunder. Særligt Frede er inde i en rytmeperiode, og det ser så pissehamrende sødt ud. Han startede ud med et helt særligt kærlighedsforhold til “Est-ce que tu m’aimes” (ja, den der underlige, franske sang), men nu har han ikke en chance for at holde sine 80 centimeter i ro, hvis der er nogen form for musik til stede. Han har selvlærte, indøvede moves som ‘ryst-dine-knyttede-næver’ og headbanging, og det er lidt blevet et ritual, når vi har gæster, at der smides noget musik på, så han kan få lov at optræde med en omgang ryst-din-ble. Selv dagplejemoren berettede forleden om, hvordan børnene havde leget til baggrundsmusik fra køkkenradioen, og hvordan Frede pludselig frøs i sine bevægelser, sprang op og ivrigt headbangede, da en bestemt sang kom på. Hun havde været flad af grin og tilføjede, at “den vist nok var fransk”. Og det var den helt sikkert.

Drengene har (alt for) meget legetøj, men da Frede startede i dagpleje og straks kastede sin kærlighed på en xylofon, der bor deromme, kom jeg i tanke om, at de ikke har ret meget andet musikalsk legetøj herhjemme end et seks år gammelt keyboard fra Lidl… Derfor satte jeg jagten ind på nogle børnevenlige instrumenter i Odenses genbrugsbutikker, men det var alt sammen enten for slidt, for dyrt eller begge dele. Få dage senere tikkede der en mail ind i min indbakke med en forespørgsel om, hvorvidt jeg (eller, altså, børnene) kunne være interesseret i at teste en musik-pakke fra den børnevenlige webshop Barnets Verden. Øh, ja tak og mange tak!

Få dage senere hentede Marius og jeg pakken hos den lokale købmand, og den har bestemt ikke samlet støv siden. Pakken indeholder en xylofon, en tamburin (der også fungerer som bongotromme), en triangel og et par kastagnetter, som er de dér klapre-nogen, spanierne ryster rundt med i hænderne under flamencodansen. Det hele er fremstillet i træ (undtagen trianglen naturligvis), prydet med glade farver og ditto frø. Det har vundet big time herhjemme, og både den store og lille benytter det jævnligt og er godt igang med at etablere et (til tider skingert) musikalsk fundament. Pakken kan findes her, og Barnets Verden har i øvrigt en hel kategori med kun musikinstrumenter, som kan ses lige her. Jeg får altså ikke noget for det og sådan, hvis I køber derfra, men de skal simpelthen have den varmeste anbefaling her fra rytmehytten.

Hav en dejlig tirsdag – det er snart weekend! (Jo, det er).

Om at være loppeglad og kræmmerangst

Da jeg hentede min førstefødte fra skole i dag, tænkte jeg, at vi skulle tjekke det der Loppeforum på Rødegårdsvej ud på vej hjem. Det skulle vise sig at være en megagod idé! Til de af jer for hvem konceptet endnu er ukendt, går det ud på, at en kæmpe hal er fyldt til randen med stativer og reoler, hvor helt almindelige mennesker (og et par kræmmere, vil jeg antage) fylder en stand med aflagte, prismærkede dimser, som de ansatte i genbrugs-mekkaet så sørger for at sælge for dem. Det resulterer selvsagt i, at der er enorme udsving i både prislejer, og hvad folk mener, man reelt kan tillade sig at bede om penge for. Jeg købte sådan en harmonika-væglampe-arm (som det vel hedder) for 20 kroner, og få meter derfra spottede jeg en magen til. Til 800 kroner. Og ingen af dem var altså Le Klint eller noget i den dur. Udover det, var der blandt meget andet store mængder af fint (og knap så fint) keramik, børnetøj og legetøj. Ligeledes var der nogen, der prøvede at sælge et par udstoppede girafben(!) og en brevkniv med en udstoppet pote af en art som håndtag, hvortil Marius knyttede kommentaren, at “det var da synd, de sådan gik og slog alle de dyr ihjel”. That’s my boy. Udover de døde dyrekroppe, faldt jeg over en lidt atypisk stand. Jeg havde svært ved at vurdere, om det var en mor, som forsøgte at skille sig af med samtlige af sine børns kreative projekter, eller om det reelt var én, som mente, vedkommende havde styr nok på sin kunst til at kunne sælge det til loppegængere. Reolen bugnede af halvfærdige projekter, som var relativt udefinerbare og totalt uden funktion, men til gengæld var priserne helt i top. Blandt andet var et aflagt Nescafé-glas blevet malet (noget halvhjertet) indvendigt og tjente nu angiveligt som en form for vase. Om ikke andet, var det da et unikum. Håber jeg.

Men hele stedets koncept er så meget mig. Jeg elsker at gå og nærstudere den slags aflagte sager. Især når man endelig får øje på og gravet en skat frem fra bagest på hylden, efter man har gennemgået oceaner af ragelse. Der er et eller andet ekstra tilfredsstillende ved selv at være på jagt frem for blot at gå i Søstrene Grene og hive ned fra hylderne (hvilket i øvrigt også er en af mine yndlingsbeskæftigelser). Dér, hvor min kræmmerkæde hopper af, er ved selve forhandlingerne. Jeg hader at prutte om prisen, og hvis jeg forsøger, er det med hjertet helt oppe i halsen og en samtale, der går nogenlunde sådan her:

Kræmmer: “Den koster 100 kroner.”
Mig: “Mhmm. Det er nok liiige til den dyre side for mig. Hvad siger du til 75?”
Kræmmer *griner hånende*: “Nej, 100 kroner er faktisk billigt for sådan én her.”
Mig (som godt ved, det overhovedet ikke er billigt): “Njah, okay, så siger vi 100 kroner.”

Det er lykkedes mig et par gange at gennemtrumfe et afslag i prisen, og jeg er bestemt ikke lige så vattet, som jeg før har været. Men jeg bryder mig af mærkelige årsager ikke om det. Jeg får følelsen af at være i en meget malplaceret dyst midt i en lagerhal mod et menneske, jeg ikke aner, hvem er. Hvilket vel også lidt er det, det er. Så hvis jeg spotter noget sådan et sted, jeg synes, er for dyrt, lader jeg det ofte bare stå, fordi jeg ikke orker at battle om prisen. Det er da egentlig helt til grin, når jeg sådan lige tænker over det. Men jeg er bare ikke videre feisty på det punkt. Nå, men det der så fungerer overordentligt godt for mig, hvor vi var i dag, er, at alt kræmmergejlet er der, bare uden kræmmere men med indkøbskurve og dankortterminal i stedet. Fuldstændigt lige til! Og sikkert mega uromantisk og dræbende for autenciteten omkring kræmmer-viben, vil nogen vel mene. Men jeg er på!

Marius gik ligeledes ind til projektet med oprejst pande, men som 6-årig er der altså en grænse for, hvor længe man orker at vende og dreje den samme keramikskål for at betragte en pæn løbeglasur. Selv for en tålmodig 6-årig. Han kiggede til gengæld ivrigt på legetøj og halede et Dino-puslespil med 500 brikker og et fint, gammelt Matchbox-fly i kurven for sammenlagt 25 kroner. Til Frede fandt vi noget trælegetøj af ældre dato med bolde og tilhørende huller og hammer. Kæmpe hit.

På et tidspunkt ventede jeg på Marius uden for toilettets dør, hvor en midaldrende mand stillede sig i kø og spurgte, om jeg mon også ventede på at komme til. “Nej, jeg venter bare lige på min søn”, svarede jeg. “Nå, hvor gammel er han?”, fortsatte han. “Han er 6”, sagde jeg og smilede nikkende. “Det var da pudsigt, du ligner en på 18-20 år”, sagde den efterhånden relativt påtrængende mand. Jeg smilede og nikkede og undrede mig over, hvordan man svarer på den slags. Har jeg i virkeligheden nået en alder, hvor det tæller som kompliment at blive vurderet 4-5 år yngre? “Nå, men, hvad kan du så være? 23-24 år?”, fortsatte han insisterende. “Ja, lige præcis”, svarede jeg. “Hvad er du så?”, blev han ved. “23”, svarede jeg. “Ja, det tænkte jeg da nok, for ellers kunne jeg ikke helt få det til at passe”, konkluderede han småklukkende i samme øjeblik, som Marius trådte ud igen. Det var jo egentlig relativt uskyldigt, det virkede bare lidt… Weird. Jeg oplever tit, at folks øjne spørger om de samme ting, når jeg går rundt med en dreng, der kalder mig ‘mor’ og når mig til midt på brystet. Jeg har bare aldrig oplevet spørgsmålene som ord før.

Marius, høsten og jeg vendte snuderne hjemad, hvor jeg efter et par timer efterlod ham, Mikkel og Frede i hinandens selskab, så jeg kunne returnere til loppehallen og nærstudere flere dimser uden 6-årig utålmodighed i den ene hånd og tidspres i den anden. Jeg fandt den fineste, lille mini-kiste, som passede perfekt til at være opbevaringssted for Marius’ mælketænder (ja, vi gemmer dem herhjemme…), og få timer efter, jeg havde halet den med hjem, tabte han sin allerførste tand. Det er altså store sager. Nu vil jeg lukke tandfeen ind (og køre skraldespande frem), inden han vågner i morgen igen. Og hey, det er weekend lige om lidt! Jo, det er så!

Kina-tip: Fine (og billige) strømper

Det er nok ikke gået mange af jer forbi, at verden (eller i hvert fald Instagram) er på den anden ende over trendy strømper. Ja, strømper. Det har altid været en ret lavpraktisk ting i min hverdag, og jeg river ofte mig selv i håret over parring af 300 sorte sataner, som alle på mærkelig vis er blevet single ude i bryggerset. Samtidig har jeg altid godt kunne lide udtrykket i det lille trick, hvor buksekanten foldes et par gange op, og anklen således blottes. Jeg ved ikke hvorfor, men det ser bare bedre ud med bar hud end et par fnuggede sokker i to forskellige sorte nuancer. I mine teenageår kunne jeg på den måde spankulere rundt med halvfrosne ankler i vinterhalvåret, men den går altså ikke længere. Jeg er ligesom blevet lidt mere komfortorienteret her i mine mor-år. Det betyder dog ikke, det behøver være grimt. I stedet for bar hud kan man jo blotte et par flotte strømper! Jeg har for eksempel lige erhvervet mig nogle guldfarvede med glimmer. Yes. Imidlertid har Instagram ladet mig vide, at man er mest med på moden, hvis de spraglede strømper stammer fra svenske Happy Socks. Men selvom jeg er begejstret for mit nyopdagede take på sokker som en del af hele outfittet, så tiltaler det mig alligevel ikke at give 60 kroner pr. par. Derfor har jeg tyet til Aliexpress, som efter min mening har nogle fine bud på ikke-kedelige strømper, som samtidig gør vasketøjsparringen mindre kompliceret. Jeg har (som den fashionblogger, jeg nu er…) smidt en collage sammen med mine favoritter, men I kan med fordel gå på opdagelse efter flere modeller, hvis også I er til liv og glade dage på fødderne. Det udvider i øvrigt også min mulighed for at bruge mine Adidas Eqt Racing (meget mundret navn), når nu jeg bare kan fyre en fin strømpe i, fremfor at skulle være barfodet under skoene hver gang. Og hvis I nu spekulerer over det, ja, så er hele dette indlæg forfattet i et sorte sokker. Jeg skal lige i gang.

Sokker1: Farvede strømper med motiv, ca. 13 kr. HER / 2: Strømper med krymmel, ca. 11. kr. HER / 3: Sort-hvide strømper, ca. 12 kr. HER / 4: Transparente strømper med mønster, ca. 13 kr. HER / 5: Havfruestrømper, ca. 18 kr. HER / 6: Konfettistrømper, ca. 9 kr. HER / 7: Transparente strømper med terner, ca. 15 kr. HER / 8: Hvide strømper med motiv, ca. 14 kr. HER / 9: Transparente strømper med plaster, ca. 10 kr. HER

Kina-tip: Papirposer til børneværelset (og alle andre værelser)

Jeg bringer her en kort servicemeddelelse til de, der måtte finde det interessant.

Efter vi har tilføjet et medlem mere til familiens stamtræ, er der flyttet nyt legetøj ind, og gammelt er fundet frem. Det sætter skub i et allerede on-going problem: Opbevaringsplads. Eller mangel på samme. En regnbue har således vendt sit inderste ud på vores stuegulv, hvor muterede Lamaze-dyr og andre plasticrædsler holder til. Og det skal der være (opbevarings)plads til! De skal være let tilgængelige, men må samtidig godt kunne samles sammen lidt snapt, så mine øjne kan få ro om aftenen, når de mindste mennesker har stemplet ud for natten. Vi er allerede indehavere af den velkendte (og på Instagram overeksponerede) ‘Le sac en papier’, men den holder i forvejen sammen på vores gavepapir, så nye poser skulle der til. Det kan Kinas land naturligvis hjælpe med, og således klikkede jeg de to poser på billedet herunder hjem for ca. 60 kroner stykket med gratis fragt. De er imidlertid af endnu kraftigere kvalitet end førnævnte mode-pose, og egner sig i særdeleshed godt til små hænder, der flår legetøj op og propper det i igen i tide og utide. Poserne kan købes lige her.

Og må I så alle nyde den sidste stump, der er tilbage af weekenden!

    

Noget om søvn og slyngevugger

Nu er jeg blevet spurgt ind til Fredes slyngevugge et par gange, og måske giver det i virkeligheden fin mening at flette en lille evaluering sammen lige her.  

Jeg har cyber-gloet forskellige mødre over skuldrene (på den venlige måde) for at finde ud af, hvilke erfaringer de har gjort sig med den dér slyngevugge, som jeg for indtil ganske nyligt ikke anede eksisterede. Ud af det blå dukkede den op alle vegne badet i konfetti og trompetfanfarer: Endelig var den her! Vidundervuggen, en fredskæmper uden sidestykke, svaret på alle søvndesperate forældres bønner. Forhandleren tilbyder sågar søvngaranti, så man kan vugge sin baby i 14 dage og stadig få pengene retur, hvis den nu – mod al forventning – ikke kan få barnet lullet i søvn. Helt ærligt, hvad er der at miste? Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gav den et skud. Jeg evaluerede idéen med Mikkel, og efter jeg havde læst Sneglcilles indlæg højt for ham, var beslutningen definitiv. Jeg fløj til tasterne med dankortet i hånden, og vi holdt vejret, til den landede på posthuset (så vækkede vi i det mindste ikke babyen).

Frede sov (meget passende) som en nyfødt de første fjorten dage af sit liv. Altså 18-20 timer i døgnet. Derefter fandt han ud af, at der var en verden derude, hvis bare han åbnede øjnene. Indimellem endda to, når han fokuserede så voldsomt, at han begyndte at skele. Siden hen opdagede han sine hænder og derefter sine forældres ansigt og skæg (mest farens). Dermed var søvn ganske overvurderet, og han fandt også hurtigt ud af, at det var jævnt mere hyggeligt at tage en lur i en halvkrøllet stilling på armen af os fremfor at ligge på sin Fossflakes-guddommeligt-bløde-madras i for eksempel liften. Seriøst, hvor mange mennesker på 6 kilo har topmadras?

Nu er vi derhenne, hvor Frede helst ikke sover mere end 10-15 minutter ad gangen på noget tidspunkt i løbet af dagen. Under de rette omstændigheder (en barnevogn i konstant bevægelse eller en lur ved siden af mig, så der hurtigt kan falde et stykke mad af) kan han snige sig op på 30-45 minutter, men det er næsten ligeså sjældent som ædru mennesker på Roskilde. Jeg havde svoret, at jeg inden barnedåben skulle unde mig selv den luksus at (som minimum) få lakeret tånegle, og det gjorde jeg så. Stående vel at mærke, med en fod på et havebord, hvor den ene hånd malede neglene med rød lak, mens den anden holdt gang i barnevognen. Og det er nok nøgleordene med hensyn til Fredes lure: Never stop moving. Om natten sover han i vores seng mellem vores Ikea-hack-bedside-crib og mig, så hans bedside-fidus bruges egentlig kun som sikring mod, at nogen triller ned på gulvet. Han sover ikke rigtigt i den. Det har gået fint indtil videre med 2-4 lynhurtige måltider, som jeg knapt nok ænser. Helt uden gråd og brok. Så vores udfordring ligger primært i dagtimerne, da han også helst ser, at de (mange) vågne timer som minimum spænder af på en arm og meget gerne en skulder med roof-top-view.

Siden vi erhvervede os slyngevuggen, har det foregået på nogenlunde samme måde. Den største forskel er, at en del af arm-lurene istedet afvikles i vuggen. Enten bliver han bugseret ned efter at være faldet i søvn oppe hos os, eller også kan han af og til bounces i søvn i vuggen. Han sover stadig ikke ret længe ad gangen, men en gang imellem sker det, at vi kan vugge ham tilbage i søvnen, hvis vi fanger ham på det rigtige tidspunkt. Om aftenen bliver han typisk puttet i den mellem 22 og 23. Så står Mikkel eller jeg gerne og fjedrer den op og ned, mens vi forsøder tilværelsen for alle tilstedeværende med vuggeviser, indtil Fredes øjne glider i. Vi er (endnu) ikke der, hvor vi bare kan lægge ham og regne med, han selv falder i søvn. Men når først han sover i den ved sengetid, er det ret sikkert, at han, når jeg går i seng, kan løftes fra stue (i vuggen) til soveværelse, hvor den atter bliver klipset op på dørkarmen. Så sover han der til 1-2 tiden, før han vågner og kommer over til mig. 

Så, for at opsummere ovenstående rod lidt mere enkelt: Det har ikke været det endegyldige svar på søvnproblematikken herhjemme, men den findes formentlig heller ikke, så længe der også er ting som periodevise mavekneb, der spiller ind, og det kan en vugge af gode grunde ikke stille det store op med. Desuden kan han sikkert sagtens nå at vænne sig yderligere til den, hvormed putningen bliver nemmere. Han har næsten altid en af vores t-shirts eller lignende til at putte med, så vuggen dufter (lugter?) trygt og velkendt, og dem vil han gerne ligge og nulre næse i. Vi har med vuggen fået et sted, hvor vi oftest kan lægge ham fra os, uden han vågner med et skrig, og dét kan altså noget. Han er tydeligt vild med den hyggelige følelse af at være omsluttet, og den bløde, gyngende fornemmelse hjælper på de fleste ting. Så ja, jeg kan helt sikkert se stort potentiale i slyngevuggen, men effekten varierer selvsagt efter hvilken baby, man putter i den. Så, til trods for en lidt rusten start, er vi fortrøstningsfulde og vil meget nødigt undvære den. Det er godt og skal nok blive endnu bedre! I øvrigt får jeg hver dag sådan en lyst til at kravle ned i den, så jeg drømmer lige nu om en magen til i voksenstørrelse (eller, altså, bare stor nok til at rumme en på 1,65…). Og Marius vil i øvrigt også gerne bestille en i størrelse 5 år.

  

Noget om børnetøj og prisen derpå

Jeg kan virkelig godt lide pænt børnetøj. Jeg er ikke fan af at klæde mine børn som små voksne, men jeg er til gengæld helt vild med fine farver og prints i børnehøjde. Især er jeg vild med Tiny Cottons, Mini Rodini, Miszkomaszko og den slags. Vi har på ingen måde budget til at kaste 500 kroner efter en sweater, som baby kan passe i halvanden måned. Havde vi råd, havde jeg nok ikke købt ret meget af det alligevel. Jeg synes, det er lidt fjollet (men pænt…). Der er bare ikke samme investeringsmulighed i et stykke børnetøj, som der kan være i en taske eller en frakke for en kvinde (eller mand), og let’s face it: Baby er helt og aldeles indifferent. De vokser alligevel ud af det henover natten, samtidig med det skal kunne slides, strækkes, vaskes, tumbles (!) og gerne se pænt ud på samme tid. Derfor gør jeg indimellem et mindre stykke arbejde ud af at finde tøj i rimelig kvalitet til en rimelig pris, og der er Asien som regel klar på at hjælpe. Åbenbart. De har usigelige mængder børnetøj, som skriger i øjnene med for store mængder glitter og neon og mærkelige motiver, men jeg har erfaret, at de også har noget ret fint indimellem (også nattøj, som jeg delte her). Noget af det er ganske givet ripoffs af dyrere mærker, men så meget er jeg heller ikke inde i mærkemoden, så bear with me.

Jeg har samlet bud på nogle fine ting herunder, og jeg har den ondelyneme linket til hele bundtet under hvert af billederne, så det skulle være lige til at finde. Det tog mig en del tid, og det tjener mig ikke en eneste krone – men struktur skal der være, og hvis bare én derude kan bruge det, er det det hele værd. Det hele er fra AliExpress, som fungerer på samme måde som eBay (desværre uden PayPal), og jeg har endnu ikke haft problemer nogle af stederne, men et tip vil være at holde sig under 80 kroner pr. køb, hvis man vil undgå told. Meget af tøjet herunder findes i øvrigt i mange flere farver end vist, men det må I altså selv gå på opdagelse efter. Jeg kigger højst sandsynligt forbi igen en af de nærmeste dage, med noget lidt mindre overfladisk end børnemode. Men se engang hvor pænt!

 

AliExpress1

 

Cookie-trøje / Gule leggings / Rosa sweater / Pony-sweater / Sort sæt /  Gul kjole / Kanin-trøje / Grå trøje / Leggings med pile / Lyserød kanin-trøje / Leggings med trekanter / Orange leggings / Bordeaux peplumkjole / Beige leggings

 

 

 

AliExpress2

 

Leggings med pile / Gråt sæt / Sweatshirt med sky / Leggings med print / Sort sweatshirt / Gul trøje / Bukser med ankerprint / Grå undertrøje / Mørkeblå sweatpants / Lyseblå leggings / Leggings med knælapper

 

 

For tyk til tøj og noget om pyjamasser

Årets første par dage har bestået af Lego-bygning, Playstationspil, franskbrød med syltetøj og generelt god tid. Til alting. Det boomer med nytår, champagne og løfter for 2015 rundt om i cyberspace, så jeg gemmer eventuelle frem- og tilbageblik lidt endnu. Marius har fået en høj seng, og det er selvsagt noget, der booster en 4-årigs stolthed helt enormt. Han er helt med på, at sengen kan agere køjeseng om et par år, så ham og lillebror kan dele. Jeg knokler lidt rundt på hans værelse og reorganiserer tingene, når der er plads indimellem plukveer og hjertebanken. Mest af alt for at få gjort plads til de 70 kilo Lego og Flexitrax, som gemte sig under juletræerne. Og han har altså et værelse større end det, Mikkel og jeg deler.

Min graviditetsapp siger 25+3 idag, og jeg har endnu ikke købt ét stykke tøj til baby. Det hænger angiveligt sammen med, at vi har bunkevis af nærmest ubrugt spædbarnstøj liggende fra Marius’ første tid, men derfor skal lillebror (eller mor) altså ikke snydes for noget splinternyt. Så jeg trevler diverse websites igennem, og hver gang slår jeg også et smut forbi kvindetøjet. Det almindelige. Ikke ventetøj. Her sukker og savler jeg lidt over alt det pæne tøj (og de skinny, skinny jeans!), som jeg ikke kan være i, og glæder mig usigeligt til at kunne benytte tøjet i min garderobe (og det på webshops) igen. Jeg har lige indkøbt en kjole til sommeren, som jeg ser noget så alvorligt frem til at hoppe i, når baby befinder sig på den anden side af mit maveskind. Sammen med kjolen røg et par loafers i den virtuelle indkøbskurv, som jeg heldigvis – trods eksplosivt voksende taljemål – kan bruge nu. Mine fødder er nemlig ikke blevet gravide og kan derfor stadig klemmes i noget, der minder om en størrelse 36. Og det agter jeg at fastholde… Please.

Nå, men jeg har længe håbet, at der ville være lidt pænere børnetøj at opstøve på eBay, end hvad der hidtil har været tilfældet. Priserne derinde er virkelig noget, der falder i min smag. Tøjet, ikke så meget. Indtil nu! Mange af jer kender garanteret allerede denne forhandler, men jeg vil godt lige benytte lejligheden til at dele det med de af jer, der ikke gør, og som måske kunne være interesserede. Det er primært nattøj, hun (går jeg ud fra, det er) sælger, men der er også bodies, sommersæt og lidt babydragter imellem. Nattøjet er nu det fineste! Især sættene med bananprint, som ligner noget fra Indikidual, jeg har kigget langt efter meget længe, og som jeg faktisk før har vist her. Jeg ved ikke meget om kvaliteten, men til prisen kan det ikke skade at forsøge. Jeg skal i hvert fald klikke nogle sæt til både store- og lillebror hjem, og det med det samme! Den lille cybershop kan findes HER. Helt ærligt, hvem havde troet Batman-nattøj kunne være så fint? Og så endda til piger?

Sleepwear1Sleepwear2

 

For mange fristelser og en vinder

Nytilkomne

 

Dette indlæg er mest af alt et rap over nallerne til mig selv og en forsigtig opfordring til jer om at spendere lidt penge, så jeg ikke er alene om det. Jeg besluttede mig for ganske kort at opsummere, hvad jeg har kastet penge efter det sidste stykke tid uden overhovedet at have kastet med penge. Det meste har nemlig foregået på cybermåden, hvor jeg end ikke skulle svinge dankortet. Kun indtaste Paypal-oplysninger, hvilket næsten gør det lidt for nemt at handle, synes jeg. Jeg skal ikke engang lette mig fra fifaneseren for at finde mit kort! Da jeg bryder mig ekstraordinært meget om struktur, gennemgår jeg lige emnerne i punktform, ikke? Og vi kører naturligvis fra toppen mod højre. Det er altså så spændende det hele.

1: Jeg har købt en pose af papir til €7.50. Til mit barns værelse, til hans oceaner af bittesmå over-det-hele-biler.

2: H&M’s onlineshop tilbød mig et par Vans-lignende slipons, som er prydet med noget (imiteret!) ponyhår. Det appellerer både til min teenagetid som skater OG mine spæde år som hestepige. Win!

3: En anden ting, H&M også bad mig købe, var den prikkede sag. Jeg elsker små, tilfældige prikker og streger i mønsterform. Overalt!

4: Pludselig fik jeg forvildet mig ind på en hjemmeside, jeg ikke har besøgt i en rum tid. Endnu et par slipons kunne blive mine for bare 165 kroner hos Missguided og det er lige, hvad de krokodille-mønstrede, kridhvide sko blev.

5: Monki er min gode ven, og her fandt jeg en crewneck-sweater med lynlås i begge sider. Jeg elsker den slags tøj, man kan bygge hule i. Jeg har lige erfaret, at den desværre er udsolgt.

6: Le sac en papier. Papirsposen alle skal have, og ingen ved hvorfor. Det er en papirspose, for fanden! Men jeg faldt i. Jeg synes, den er både pæn og anvendelig. Min kæreste forstår ikke helt konceptet. Men nu holder den sammen på rullerne med gavepapir. Paper-ception.

7: De gode Monki-folk har også skabt en meget anvendelig hvid strikfidus med slids i begge sider. Problemet med trøjen er, at jeg indtil videre kun har haft den på én dag ad gangen. Jeg skal åbenbart hælde rødvin, kaffe eller tomatsauce udover den efter to-tre timers benyttelse. Den er sikker hver gang!

8: Endnu en slidt trend med den dér DAY Birger et Mikkelsen shopper. Men den koster ikke det store, og så er den altså enormt simpel og pæn. Samtidig mangler jeg sådan en Mary Poppins taske, som kan rumme både geder og standerlamper, uden den syner gigantisk.

9: Ikea’s PS2014-kollektion har kreeret et fint, lille sæt med tre dimser. Jeg er især glad for den brunlige vase og glasset med det røde låg, hvor sidstnævnte nu holder alle Marius’ Legofigurer på plads. Nips to the people!

P.S: Jeg har trukket en vinder i konkurrencen. Der er ganske rigtigt 45 kommentarer til indlægget, og jeg har kun trukket lod mellem 1 og 42. Det skyldes, at én kommentar var der to gange, én har rettet en stavefejl i ny kommentar og én deltog desværre, efter jeg havde trukket lod. Derfor er tallet 3 mindre, end hvad der kunne synes retfærdigt. Tillykke til Kirstine og tak til jer alle der deltog. Det var stort at se, så mange var interesserede i mine kruseduller. Der skal nok komme en lignende konkurrence på et senere tidspunkt.

Fødselstavlekonkurrence

I må alle have en henrivende søndag. Jeg har maven fuld af ristede boller med smør OG Nutella, så jeg er rustet til resten af en afslappende dag.

Forsigtigt eBay-tip

Kimono

Hey, jeg er hverken modeblogger eller fashionguru, og jeg har ingen intentioner om at blive det. Men når jeg gør fine opdagelser på eBay, kan jeg ikke lade det gå min næse forbi. Åbenbart heller ikke jeres. Jeg lover, det forbliver en sjældenhed her på domænet. Hvis I ikke just er kimono-kind-of-people, så skynd jer videre.

Nå, men. Én kan vel kun fortælle så meget om kimonoer. Dem er der ikke meget revolutionært over. Jeg er alligevel blevet ret glad for den offentlige badekåde-trend. De er sgu så behagelige. Nogle nemmere at style end andre, bevares. Men de kan faktisk tage sig ganske godt ud. Herover ses mine umiddelbare favoritter fra Kinas land, og de er i den grad til at betale! Den blomstrede rosa-ting bor allerede i min garderobe og den næste, der står for skud, er den orkidé-befængte satan på første række. Og lad jer endelig ikke narre af flagermusform og fladhed i billedet. Det yder dem på ingen måde retfærdighed. I virkeligheden falder de pænt og smyger sig om kroppen på en noget så indbydende måde.

De er alle (plus mange flere) at finde lige HER til omkring 90 kroner pr. stk. Og det er med fragten betalt, naturligvis. Go, go, go!

Derudover skal I lige have et kæmpe tak for jeres tilbagevendende besøg og ditto kommentarer. Jeg blev så glad for hver og én kommentar til tidligere indlæg, og jeg pønser nu på noget konkurrence-noget. Så forbliv tunet!

Familiær pinse og for mange ønsker

indikidual miszkomaszko thiefandbandit tinycottons whistleandfluteNetop hjemvendt fra pinsedage hos (sviger)familie som mest af alt har bestået af snak, pool, golf og latterligt god mad med nye danske kartofler. De dér rigtige fra landevejsboden på størrelse med alt fra ærter til knytnæver. Og vin, ej at forglemme. Det har egentlig bare været vanvittigt hyggeligt og afslappende, og jeg har fundet en ganske stor underholdningsværdi i golf, hvilket kom som noget af en overraskelse. Så så man lige mig! Omend vi har levet som grever og baroner de foregående dage, er vi atter tilbage på matriklen og sunket dybt ned i sofaen. Trætte og glade.

Jeg har surfet nettet tyndt efter børnetøj, og fandt en del (for mig) ret ukendt. Og fedt, lækkert og alt det dér! Jeg kan slet ikke få armene ned. Men det er jeg nødt til. Der er ikke just luft nok i økonomien til at klikke noget ret meget af ovenstående hjem, men da I ikke nødvendigvis sidder så stramt i det, som jeg til tider gør, skal I da have buddet. Det meste af det er lidt småtterier fra Bigcartel-shops og den slags, som også findes på større forhandleres hjemmesider – Der er endda noget polsk gear imellem. Polsk! Jeg har derfor påført mærket på tøjet under hver collage, så det er muligt at google sig frem til det. God høst!

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram