Den obligatoriske: 2015 vs. 2016

Vi kom godt ind i det nye år hos venner med vores i alt tre børn, masser af knaldperler og tilpas med konfetti, som det sig hør og bør til fyraften, som Marius kalder årets sidste dag. Modsat sidste år, følger jeg i år i fodsporene på resten af verdens bloggende befolkning, og gør status over året der gik, og det der kommer.

2015 var året, hvor…

  • Frede blev født, og jeg for første gang oplevede at være mor til hele to små mennesker på en gang.
  • Marius blev storebror. Det har jeg det stadig for vildt over, når jeg ser de to sammen.
  • Vi har været syge som aldrig før på grund af den forbandede skimmelsvamp.
  • Jeg stiftede bekendtskab med mit natlige alterego, som havde det med at kværne en halv plade chokolade, når Frede kværnede en natflaske. Jeg har bedt vedkommende om at skride i 2016.
  • Frede nægtede at falde i søvn i vores arme en aften og efterfølgende i stedet faldt i søvn af sig selv fire(!) aftener i december. Jeg siger jer, det er store sager.
  • Jeg var til bloggerevent for første gang, som denne fine dame stod for. Jeg har (som altid) en kladde liggende om det, og den ser forhåbentlig dagens lys i det nye år.
  • Jeg fra april måned oplevede at sove seks sammenhængende timer én gang. Jeg undres stadig over, hvordan jeg formår at holde mig (nogenlunde) oprejst.

2016 bliver året, hvor…

  • Frede får tænder! Måske bare et par stykker. Kunne godt unde ham at have et par pløkker at tygge med efterhånden.
  • Selvsamme baby forhåbentlig lærer at sove igennem.
  • Vi flytter! Og griller en masse på vores store terrasse og sender drengene i urtehaven efter jordbær. Jeg glæder mig. Så. Åndssvagt. Meget.
  • Marius stopper i sin elskede børnehave og starter på den skole, vi var så heldige at få ham ind på. Det skal nok blive godt. Det skal det.
  • Jeg også starter i skole igen. Det glæder jeg mig forbavsende lidt til. Men jeg glæder mig latterligt til at være den hjemmegående type hele sommeren med min baby.
  • Frede starter op i livets store institutionshjul. Forhåbentligt hos en sød dagplejemor, hvor han får en tryg og god hverdag. Men først til august!
  • Jeg får lidt mere klid og kål i min hverdag og knap så meget Kinder og cola. Det lyder allerede megakedeligt. Men min krop bliver sikkert glad for det.
  • Frede nok bliver passet for første gang. Bare sådan jeg (og Mikkel) lige kan sidde ned en time eller to uden at skulle fodre noget, skifte noget eller tørre noget op.
  • Jeg får gjort noget mere ved mine tegninger og de drømme og planer, jeg gør mig i den retning. Der sker store ting inde i mit hoved på den måde. Mangler bare, at de også sker ude i virkeligheden.

Herover præsenteres de to mest vellykkede billeder af mine drenge nytårsaften. Den slags (og lidt andet) kan I i øvrigt følge med i på min Instagram (@dittekirk). Desuden kan I også lure med på bloggens Facebookside (hvilket I vist ikke har gjort jer så meget i indtil videre). Godt nytår!

Velkomst og tilbageblik

Hej! Og velkommen til. Jeg kan se, at der er kommet en håndfuld nye beskuere herind, og I er hjerteligt velkomne. Jeg tænkte, det ville være belejligt at koge en liste sammen af forskellige indlæg, jeg har brygget sammen over det sidste halvandet år, så nye (såvel som gamle) læsere kan få et overskueligt tilbageblik uden at skulle trevle hele domænet igennem. Det har jeg dermed gjort for jer (selv tak), og jeg kunne i min gennemlæsning se, at det er længe siden, jeg har fået en update fra jeres side af skærmen, og det fandt jeg ret hyggeligt sidst. Så hvis I føler for det, så smid endelig en kommentar herunder og fortæl, hvad I er for nogle typer, der lægger vejen forbi min cyber-hule, og også gerne hvordan I fandt vejen herind. Det er så rart (og spændende) at få et indblik i, hvem der sidder og lurer med. Nå, here goes:

Ung mor vol. 1: Første del af fortællingen om dengang jeg mødte de to røde streger og den efterfølgende, lidt udfordrende tid som konstant opkastende gravid.

Ung mor vol. 2: Tiden efter fødslen som nybagt, 17-årig mor. Det var syret og vildt og fedt. Det er det altså stadig.

Voksenhed og venskaber: Noget om at være mor med teenagevenner og at blive puttet i mødregruppe for ‘de unge mødre’.

Om lidt bli’r her stille: En af de første gange jeg berettede lidt om at undvære mit barn og generelle tanker om skilsmisse-situationer. Regner faktisk med at catche up på det inden så længe. Det går stadigvæk virkelig godt, men det er altså kun den næstbedste løsning.

Søvnvaluta, tegninger og grand prix: Dengang jeg betalte 19 kroner for at sove et kvarter og et lille udpluk af tegninger, jeg lavede for længe siden. Det er virkelig sparsomt, hvad det bliver til med de tegninger for tiden. Det kommer nok igen engang, når jeg får trukket hovedet ud af barselstågen.

De voksnes rækker: Da jeg fik taget min forældremøde-mødom. Siden er det blevet til en håndfuld af slagsen, og jeg føler mig næsten slet ikke akavet og alien-agtig længere blandt de andre rigtigt voksne. Jeg er faktisk kommet helt godt ind i gamet.

Må man opdrage på andres børn?: Dengang jeg sendte min konfliktsky personlighed langt væk og blandede mig i en bedstemors håndtering af 1-årigt(!) barnebarn til Grøn Koncert.

Uddannelse og skemaliv: Tanker om hvad jeg vil være, når jeg bliver stor. Og lidt om mit anspændte forhold til at leve skemalagt med faste mødetider.

Bare balder og dårlig reklame: Her kan læses lidt om dengang, jeg smed verbale lussinger efter Cult og deres (efter min mening) lidt for desperate markedsføringsstrategi.

Fejl, jeg begår dagligt: Jeg tænker, titlen taler fint for sig selv. Der bør i øvrigt snart laves en vol. 2.

Fødselsberetning: Historien om Fredes vej til verden, som blev offentliggjort på Viharbørn.dk.

Hvad venter vi på?: Da jeg gjorde mig lidt tanker om, at danske kvinder venter (måske for) længe med at få børn, og hvordan jeg har oplevet at være i den modsatte ende af skalaen.